Home / Anmeldelser / Lille Røde Hætte

Lille Røde Hætte

Lille_røde_hætte
Lille_røde_hætteLILLE RØDE HÆTTE 
 
“Lille Røde Hætte” er titlen på det seneste graphic novel udspil fra Forlaget Fabel. Denne titel er så en lettere omskrivning af den klassiske titel, eventyret om “Den Lille Rødhætte og Ulven”.
 
Dette eventyr fik de fleste af os i en vis alder velsagtens ind under huden fra barns ben af. Det er det mest berømte eventyr, det mest omskrevne, fortolkede, og overleverede. Eventyret, der ikke engang starter ved Brødrene Grimm, men menes at gå mindst 300 år tilbage, nedskrevet i Frankrig og siden modificeret og omskrevet utallige gange udfra skiftende tiders moral.
 
I bund og grund er det én lang metafor for en piges indtræden i puberteten, indlysende symboliseret ved den røde hættes associationer til menstruation. Mens mødet med ulven, oprindeligt en varulv, er selve mødet med manden og seksualiteten. 
 
Det er et klassisk pubertetsritual, pigen bliver voksen ved at tage den voksne kvinde op i sig, og mødet med ulven er selve prøven, tabet af uskyld. Tegneren Zezelj vælger så i én lang, ordløs sekvens at indbefatte jægeren og redningsmanden, i overenstemmelse med Grimm’s mere artige version og udlægning. 
 
Seksualiteten lader sig dog ikke fornægte, og Zezelj formår i et afsluttende twist at genindføre den, sammenfattende med den oprindelige varulvemytologi.
 
Zezelj’s version er derfor en sammenfatning, og han gør det blændende godt i sort-hvide, skyggefulde tegninger, hvor især ulven forekommer særligt faretruende. Det er fan’me uhyggeligt, du!
 
Eneste anke er enkelte lidt for smarte billedvinkler, der godt kunne have fremstået tydeligere; jægeren får ligeledes måske for lidt plads i forhold til hans afgørende rolle. 
 
Men det hele er underspillet og fortalt med respekt for de folkelige overleveringer. Fra Tex Avery over Nic Roeg og frem til vores egen Rune Kidde, mange fortolkninger har vi fået, og flere må være på vej, for “Rødhætte” er eventyret over dem alle.
 
karakter_5af6
 
Den lille røde hætte
paperback, sort-hvid
Forlag: Fabel
Tegner: Danijel Zezelj
Redaktør: Lars Jakobsen
ISBN 978-87-01410-42-3
 
Anmeldt af GoogaMooga

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *