Home / Anmeldelser / Lotteriet

Lotteriet

LotterietLotteriet

 

De største gys er de uventede. Der hvor idyl og fred afløses brat af storm eller storme, og alt rykkes op med rode.

 

Eller…

 

Den snigende frygt, den der vished om, at noget meget ubehageligt er på vej. Varslet, kendt. Ondt i maven og spændinger i nakken. Man kan ikke koncentrere sig, selv om man forsøger alt. Det onde kommer.

 

Den amerikanske forfatter Shirley Jackson døde det år jeg blev født. Jeg lever videre og dør, men hun med hendes skriverier vil fortsætte med at leve. Lotteriet regnes for hendes bedste novelle, og den rummer præcis den gru og uro, som fx en Graham Greene og formåede.

 

Forordet er forrygende. Godt skrevet.

 

Handlingen:

 

Sommer. En landsby som passer sig selv. To tavse mænd finder en kasse frem. Det er den tid igen. Kalenderblade rives af, drenge leger drengelege og en kvinde tager et bad. Alt sammen næsten ordløst og fortællerstemmen næsten fraværende. Billederne fortæller og viser et ur på væggen, folk der stimler sammen, en hund der gør, planter der vokser. Helt igennem pastoralsk og scenisk. Billederne fortæller.

 

Der er selvfølgelig noget galt. Den nøgne kvinde, og vi er tilbage i det kønsforskrækkede og bonerte Guds eget land, fremstår som et fromt offerlam, næsten umælende på vej til byens midte sammen med alle de andre. Hele byens befolkning er samlet. Det er tid til lotteriet.

 

LOTTERIET_CONTENT(lowres)-62Ikke mere om handlingen.

 

Stemningen i denne fortættede grafiske fortælling er fantastisk. Siderne bærer og bringer ro, for så, nærmest rituelt at flå det bestående itu. Det er en stille og, er jeg sikker på, mytisk og uforglemmelig narrativ.

 

Tegningerne og farverne, tonen som er lys, mild og sommergrøn, og den selvmordsagtige skildring af byens beboere på vej til bymidten, er stille små perler. Det er lidt som at sidde med et af barndommens tegneserier, hvor stilen er helt som i Illustrerede Klassikere. Ikke direkte overbevisende og brusende. Man bliver ikke overvældet, nej. Men indtrykkene sætter sig.

 

Det sagt, så er det selve novellen som er stjernen. Uden den, ingenting.

 

Forlaget Fahrenheit fortsætter med at overraske positivt. Et forlag som, tør jeg godt skrive, bringer alvoren ind i vores verden.

 

Det er Shirley Jacksons barnebarn, Myles Hyman, som står for det visuelle. Det gør han godt på sin helt egen særegne facon. Hvis jeg skal koge LOTTERIET_CONTENT(lowres)-60tegningerne ned til få eller kun et ord, så er stilfærdig, afdæmpet, betragtende nogle af dem.

 

Historien er hurtigt læst, og på det umiddelbare plan faktisk kedelig at læse. Men husk nu det med isbjerges størrelse, det er kun det, som er over vandet, vi kan se. Lotteriet er ikke sådan at glemme. De sidste par sider er grusomme, og især de sidste to-tre stykker, hvor roen er genetableret, direkte modbydelige.

 

4 gode stenkast bliver det til.

 

karakter_4af61

 

Titel: Lotteriet

Forfatter: Shirley Jackson

Illustrationer: Myles Hyman

Forlag: Fahrenheit

Format: 138 sider i farver

Pris: 198,-

Isbn: 978-87-71760-96-5