Home / Anmeldelser / Lucky Luke – En ulden affære

Lucky Luke – En ulden affære

Det er nogle dage siden jeg sidste læste en ’rigtig’ Lucky Luke. Det var nogle af de go’e gamle og jeg læste dem højt for mine børn.

Nu har jeg så siddet med ’En ulden affære’, og er ganske begejstret. Jeg havde faktisk store forventninger, og det skyldes flere ting. Først og fremmest faldt jeg øjeblikkeligt for coveret. Løftede seksløbere, en mørk lillalys aften, to aktører på vagt og i baggrunden skumle typer. Der er noget ildevarslende over albummet, og sjovt nok, jo ældre jeg er blevet, des mere barskt skal tingene helst være. Og mit håb var, at Lucky Luke og en Ulden affære var mere råt, og uden alt for mange ’falden på halen’ situationer.

Dernæst at jeg altid har følt afsky for umenneskeligheder, uretfærdigheder, ondskab og anderledes menneskesyn. Jeg ved ikke hvorfor, men der er værker som jeg har set eller læst om, som jeg aldrig vil kaste mig over. Mississippi Burning fx eller 12 Years as a Slave. Altså værker hvor man begår onde ting imod bestemte grupperinger. Paradoksalt er jeg dog på samme tid tiltrukket af disse emner, og selvom jeg hader at læse om fx raceuroligheder, så har jeg svært ved alligevel at styre udenom dem, og får alt for meget ind, som jeg så efterfølgende har vanskeligt ved at rense ud i bagefter.

Kort sagt: Jeg hader det, men det fascinerer mig nu alligevel.

Så inden En ulden affære havde jeg altså følgende kvababbelser: Forventninger om en mere rå historie, og forventninger om, at jeg ville blive ked af det og oprørt.

Samt at det selvfølgelig også ville være lidt rart at komme hjem, forstået således, at de sidste mange Lucky Luke’er jeg har læst, har været ekstraordinære fortællinger. Som bestemt har været overvældende gode.

Lucky Luke er jo en god ven af huset. Jeg voksede op med ham, og har moret mig kosteligt. Før og nu. Både de gamle velkendte, og de nyere, de der ekstraordinære.

En ulden affære er en fin 46 siders sag. Hardback og med et flot og foruroligende cover. Bagsiden klassisk og velkendt. Jeg har ikke meget malurt at krydre anmeldelsen med, men jeg kunne godt tænke mig lidt mere bagsidespræl. Jeg synes faktisk, at bagsiden er lidt kedelig og bestemt en kontrast til forsiden.

Hvad handler En ulden affære så om?

Jo – vores ranglede ven holder ferie i Kansas. Han er havnet i verdens kedeligste by, og vi møder ham på i saloonen, hvor han hyggedrikker og hyggesnakker. Idyllen forstyrres af en notar, som fortæller Luke at han har arvet. Vores ven er med et pennestrøg blevet velhavende.

Sådan næsten i samme moment, eller just forinden, er fire velkendte brødre dukket op, og disse Daltonbrødre, samt en mørk sherif, vil sidenhen spille en afgørende og hjælpende hovedrolle, men mere om det senere.

En bomuldsplantage med tilhørende ejendomme og arbejdskraft er arven. Lucky Luke har egentlig mest lyst til at springe op og falde ned på det hele, men netop fordi der er mennesker involveret, tager han og Jolly Jumper afsted for at besigtige det hele.

Og så tager fortællingen fart. Det er nemlig lidt af et hvepsebo, som vores ven er ejer af. 1200 sorte, og jeg skriver det som det er, uden hensyntagen til politisk korrekte betegnelser. Slaver er det. Slaver har det været, og det er nu disse mange skæbner, som Lucky Luke ejer. Om han vil det eller ej. Vores ven ønsker hverken gods eller guld, og heller ikke ansvar, så han agter at give slaverne deres frihed og tilligemed ejendomsret over plantage og ejendomme.

Men så let er det ikke. Dels er der spændinger og modbydeligheder, det uagtet at den amerikanske borgerkrig er slut og slaveriet afskaffet, med drab og den slags (Lucky Luke blander sig i et ret ulige opgør, hvor to hvide bevæbnede mænd vil straffe en sort dreng, og så får han både venner og fjender), dels er det ikke så ligetil at gå fra at være ufri til fri.

Lucky Luke har en nabo. Sådan umiddelbart lidt af en charlatan, men ganske elskværdig og fin. Luke bliver inviteret til søndagsfestivitas, og det er her, at sandhederne kommer for en dag. Jeg skal lige indflette, at en af albummets præmisser er, at vores hovedperson er fuldstændigt uvidende om sydens raceproblemer, og de mange spændinger der forekommer. Ved denne sammenkomst må Lucky Luke melde rent flag, og det bringer ham i problemer. Voldsomme problemer, og…

Det er nemlig her, at klanen kommer ind i billedet. Disse sataner, disse modbydelige sataner. Som jo desværre stadig har fodfæste vidt og bredt.

Bedst som alting ser brandfarligt ud, kommer hjælpen. Først fra uventet kant og sidenhen fra oven.

Og så ikke mere om handlingen.

Nå. Dette album er altså rigtigt godt. Jeg nød læsningen og de mange sjove gakkede stunts, og især de mange referencer til andre personer, Oprah, Barack Obama m.fl. samt personer fra fiktionens verden. Det er herlige intertekstuelle referencer, og det giver mig altid den tanke, at der bestemt er tænkt godt og dybt over værket.

Nævnes skal det skam også, at jeg har læst albummet højt for mine unger, og det synes, at det var drønspændende, og de vil gerne høre med om ham cowboyen.

Tegningerne er sublime. Jeg har vist ikke nævnt det før, og hvis jeg har, så slet ikke nok. Achdé. Ham kan jeg lide.

Achdé er en fremragende tegner og der er en særlig rolighed over tegningerne. Samt bestemt det modsatte, fuld fart og topskrue når naturkræfterne raser, og også i detaljen. På side 19 kommer naboen Q.Q. på besøg, i vogn og med følge, og dér i de få ruder, får man masser af fart.

Farvelægningerne er fremragende. En aften sidder vores ven og nyder nattehimlen, da han pludselig overraskes og forskrækkes. To flotte sider kun i lillamørkt og lillalyst. Eller, med brændende kors sidst, dystert og grumt, for så… ja, så kommer der kæmpekræfter og en af siderne bliver tredelt. Flot er det, og godt tænkt.

Vi er jo i syden. Sumpe, myg, hede, alligatorer. Små ting, detaljer i det store billede. Ja, selv den særlige sydens dialekt kommer vi ind på. Og det er med til at forme helhedsindtrykket.

Sådan helt nede på jorden, så er Lucky Luke mere registrerende i dette album. Mere reagerende end agerende, og det tror pokker. Jeg kommer helt til at tænke på en vis Bwalya Sørensen, i en af Lukes møder med plantagens arbejdere, og udover hende (herlige sekvenser), så klæder det vores ven, at tingene drejer sig om ham, snarere end det modsatte. For sagen er jo, på et metaplan om man vil, så kræver det mere end blot et enkelt twist and turn at ændre års gang. Så albummet er også til eftertanken. Bestemt.

Jeg er tæt på fem hjerter, for jeg husker mine børns reaktioner og fascination. Jeg læser jo mere og mere ’voksent’ for dem, og fortæller råt for usødet om det meste. Og både på billedsiden og tekstsiden rykker ’En ulden affære’.

Fire eller fem. Det betyder intet. Dét der betyder noget er, at albummet er godt til både de unge og sådan nogle gamle tudser (tosser) som undertegnede. Det spænder vidt.

For det KAN de gode tegneserier, og sådan en er En ulden affære altså.

Titel: Lucky Luke – En ulden affære

Tekst: Jul (Julien Berjeaut)

Illustrationer: Achdé (Harvé Darmenton)

Efter figurerne skabt af Morris

Forlag: Cobolt

Format: Hardback, 46 sider i farver

Pris: 179,-

Isbn: 978-87-70858-55-7

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *