Hør, hvad er nu det? Det ser grimt ud, og det ligner jo slet ikke.
Jeg bladrede og lagde så albummet tilbage i bunken, den med ’det når jeg nok’. Det var nu ikke mig, der gjorde det, men vanen, den skæve kanon, der styrer så meget i vores liv.
Så tog jeg albummet frem igen, og læste begejstret og opmuntret i et hug, og da jeg lagde albummet fra mig, var jeg beriget og gladere.
Lucky Luke sadler om er et tiptop album. Hardback med masser af fine referencer og fortolkninger af vores alle sammens lynhurtige cowboy. Se blot på bagsiden, hvor LL er i færd med at først lappe dernæst pumpe sin cykel. Betydeligt hurtigere end skyggen, der først har opdaget, at dækket er fladt.
Manden bag er østtysk (siger man stadig sådan?), og han tegner forrygende. Mawil er navnet, og ham kendte jeg ikke. Det gør jeg nu, og det er en berigelse. Der er så mange superfede steder at slå ned på. Nu vil jeg blot nævne et par stykker, for skulle jeg nævne alle, ville det tage for lang tid. Mange er der:
Fx på side 10 hvor toget bugter sig, og bevægelsen er tydelig. Tydelig på samme måde som i de efterfølgende ruder, hvor klaustrofobien er slående. Et fyldt tog, hvem kender ikke det? LL er på jagt efter en af værkets slyngler, en lille prop af en kvinde, Smith hedder hun (og hendes partner in crime hedder Wesson), og han slet ikke i nærheden af at gafle hende. Hvorfor? Fordi toget er tætpakket med folk og det skildres forbilledligt. Da LL så endelig kommer ud på den smalle sats mellem togvognene, så kigger han lynhurtigt til højre og venstre, og får dermed et dobbeltansigt. Det er så syret og virker eminent.
LL portrætteres flere gange i hast. Altså fordi han har travlt. Et fint tegnetrick, fx nederst på side 12 hvor hele tre Lucky Luke’er optræder i én og samme rude. Frækt? Snyd? Ja da. Og det virker. Tegneserier kan noget, og tegnere kan noget helt specielt.
Side 13 er Jolly Jumper først skrækslagen, dernæst snarrådig alt imens alt foregår uhyre intenst og med fart på. Toget er blevet skilt ad, en sektion kører videre, den anden sektion i smadder. Og kontrasten mellem øverste halvdel og nederste er smuk og dyster.
Så er der side 30, som er… Ja, genial. Varmt, ulideligt, referencer til Pablo Picasso og dennes smeltende ure er smukt sat ind, igen tricket fra side 12, hvor man ser vores hovedperson flere gange i den samme rude, og endelig et fatamorgana, et drømmesyn, et vildelsessyn, hvor Lucky Luke ser en Enhjørning, som han i sin dødsral tror er hans elskede ganger og ven, Jolly. Men nix nej. Det er indianere, og LL går fra asken til ilden.
Det er nu tydeligt for enhver. Jeg er fan. Og læg mærke til, at jeg først afviste albummet. Big mistake. En klassiker. Hvor mange gange har man ikke gjort det efterhånden? Note til mig selv. Don’t.
Farverne er også værd at bemærke. Farvelægningen er nemlig fremragende. Langt fra realistisk, og til tider sådan helt ’for børn’, men fyldigt, stemningsskabende og komplimenterer den dynamiske handling. Som jo er ’derudaf’, Bad guys som er ude efter en kasse, eller det vil sige, indholdet af kassen. Klassisk, for vores ven er helt tiden lige den tand bagefter. Sideløbende med mister han lidt Jolly Jumper, som ender med at trøstespise. Genialt og sjovt fundet på.
Sjovt er et rigtigt fint ord, om end det jo virker alt for fattigt og for barnligt et ord. Det dækker nemlig ikke helt. Men det ER et sjovt album. Især fordi der er fart på hele tiden. Hvis I kan huske de der gamle Buster Keatonfilm, de gamle Charlie Chaplinfilm og Gøg og Gokkefilmene, hvor der kun yderst sjældent slappes af, geares ned og pustes ud. Sådan er det lidt i Lucky Luke sadler om. For det er dét, han gør. Der er et helt andet tempo, og det ser man både på billedsiden og i plottet.
Handlingen lige lidt igen. Jeg kan godt lide, når udgangspunktet er reelt. At det er noget, der er sket i virkeligheden. Naturligvis pumpet lidt hist og her, men selve den røde tråd er bevaret. Det handler om at komme først. En lille mand med en kasse behøver hjælp og beskyttelse, og her kommer vores ven ind i billedet. Let er det ikke, og det kræver gode lårmuskler at komme i land og først.
Mawil, som er manden bag, er cykelentusiast. Dette kommer sublimt til udtryk og afslutningen er en afsluttende sprinteretape værdi.
Jeg krydrer weekenden med at give fem gode cykelhjerter til omsadlingen, og nu skal Jolly Jumper på skrump.
Titel: Lucky Luke sadler om
Tekst: Mawil
Illustrationer og farvelægning: Mawil
Format: Hardcover, 64 sider i farver, 24 x 32 cm
Forlag: Cobolt
Pris: 229,-
Isbn: 978-87-70858-27-4