Home / Anmeldelser / Lunch 2 – På dybt vand

Lunch 2 – På dybt vand

Lunch_album_03Lunch 2 – På dybt vand

 

Lunch 2 er på banen. Forlaget Zoom står bag og udgivelsen er sådan rimelig lækker. Jeg elsker farven blå og Lunch er netop sådan. Blå. Titlen er På dybt vand, og det er en titel, som næsten holder.+

 

Retteligt burde titlen være På for dybt vand, for albummet er nemlig ikke særligt godt. Det skal forstås på den måde, at Børge Lund, som er manden bag, både hvad angår tegninger og ord, og ikke rigtig rammer noget som helst. Jeg har en idé om, at han prøver at være morsom på den der sirlige underspillede måde. Hvor ord og punchlines skal være sjove. Fair nok, men det er bare ikke tilfældet.

 

Jeg anmeldte Lunch I og var faktisk tilfreds og underholdt undervejs.

 

Desværre er det altså ikke helt sådan med 2’eren. Kun sådan midtvejs, da Kjeld og de andre kontorfolk daffer på sommerteambuildingstur, som vores hovedaktør, Kjeld, står for.

 

Det kommer der lidt spas ud af.

 

Og det er så det. Beklager, Zoom og Børge, men Lunch II er ikke lige min kop te. Albummet er ikke sjovt, baggrunde og karakterer enten ikke eksisterende eller ligegyldige og pointerne er tørre som kiks. Det er ellers en form, som jeg holder af, men her bider fisken ikke rigtig på.

 

Jeg bliver også erindret om min alder, dog ikke at det gør så meget. Albummets bagside kræver en lup eller læsebriller. Jeg kan simpelthen ikke læse hvad der står. Til gengæld har jeg, endda på allerførste side, fundet en fejl. Der mangler simpelthen et ord i sidste rude.

Hul i det.

Bemærk – Coveret som du ser ovenfor, er ikke det ‘rigtige’ cover.  Heja Norge.

Jeg har sakset filen fra CmicWiki og af en eller anden årsag, er der sket noget. Dog, der er 99% lighed mellem Lunch 2 og så det billede du ser…

 

karakter_2af6

 

Titel: Lunch 2 – På dybt vand

Tegninger og tekst: Børge Lund

Forlag: Zoom

Format: 48 sider i farver, softcover

Pris: 138,-

Isbn: 978-87-93564-97-8