Home / Anmeldelser / 5 stjerner

5 stjerner

Har du nogen sinde dømt et menneske ud fra udseendet? Jo, ikke? Det har vi sikkert alle gjort og gør stadig. Vi kan vel næppe lade være. Den indre radar kører og i løbet af få splitdele af et sekund, så har vi en idé om den person, vi står overfor. Heldigvis virker radaren kun overfladisk, og alt ændrer sig efterhånden som tid, tale og ageren kommer i spil.

Forestil dig så en tavs person med mørke briller, ulasteligt klædt så det er hamrende kedeligt. Han står og kigger på dig med sine dårlige og syge øjne. Fest? Højt humør? Knald i låget? Sprudlende? Heller ikke, vel?

Mød så Don Martin. Udenpå en grå mus at se på, men bag det sløve ydre og nede i papirerne med pen og idéer, var sagen en ganske anden.

Det er Cobolts MAD 3 Don Martin, som ligger opslået på skrivebordet foran mig. En stor tung sag, som dog er herlig let at læse. Vi taler hardback og 192 sider i skiftevis farver og i sort og hvid. Mine øjne er blevet så dårlige, at jeg har svært ved at læse teksten, når siden ikke er i farver. Så er det sagt. Ikke udgivelsens skyld eller problem. Jeg skal bare have briller.

Værkets ryg er lækkerrød. Font og layout flot og bogen stråler i reolen. Selve hardback’en har den der lækre glatte overflade, og en småautist som mig, føles det rart at røre og ae bogen.

Innersleevene for og bag er herligt grønne og fyldt med de herligste lydord. Prøv at sig nogen af dem højt. Pas dog på, at ingen ser eller hører dig. De vil tro, at du har mistet forstanden. Og så er der en folde-ud plakat bagerst. For os som er gamle nok til at huske klassikerne Ugens Rapport og Se og hør, da sidstnævnte kun var i sort og hvid, vi ved, at foldeud er godt. Jeg har nu ikke udfoldet noget, da jeg godt kan vente.

Hvad er der så indeni bogen? Det ved du jo godt. Grin og spas, løjer og bizarre optrin og man skal være noget af en cementplanke, hvis man ikke lejlighedsvist trækker på smilebåndet. Gags på gags. Oftest bare en en-sides, men der er skam også det dobbelte og endda lidt mere til.

Det der gør, eller rettere gjorde, Don Martin til en kunstner indenfor den herlige genre at more folk, er de kæmpehoveder, som aktørerne som regel er udstyret med. Det er en slags Monty Python på tryk med go’e skæve pointer til sidst.

Der er mange rigtigt gode imellem. Lad mig nævne et par stykker:

Palæontologen, hvor en håbefuld forsker forfølger et dyrespor. Han finder dyret, men…

På en fornem restaurant hvor der er bestilt kød, som så skal skæres. Det bliver der gjort, men…

Det giver ingen mening at skrive disse herligheder. Slet ikke, da øjet er et langt bedre vidne. Don Martin skal ses snarere end læses. Bemærk men’erne. De der overraskende og uventede pointer. Især der vokser bogen. Palæntologen følger sporet. Ophidset og stolt og glad. Men ender som splat. Se og tjek selv.

Udover løjerne er der forord af Peter Bagge, et blik ind i samarbejdet mellem Don Martin og Dick Bartolo, sidstnævnte støbte manuskripter til DM, og også indeni er der interessant læsning, nemlig på side 142 og 143. Desværre ikke mere, og det er en skam. Uagtet at cremen er Don Martins tosserier, så giver ’the making of samt inside the brain og den slags, en større forståelse for personen bag. Jeg ved det ikke, men for mig betyder sådan noget noget.

En bog af denne slags kan man læse flere gange, uden helt at få nok.

Men ellers er der ikke så meget skrive om. Indenfor genren er vi højt oppe. Og da præmissen er klokkeklar, nemlig ’blot’ at underholde, så er lakmusprøven simpel. Det virker. Ikke altid eller hver gang, selvfølgelig ikke, men Messi scorer heller ikke når han afslutter.

En lækker udgivelse (i vanlig Coboltstil) og som sådan vel næppe overraskende, at bogen får karakteren 5.

Mad – De største tegnere 3: Don Martin 1965-1973
Skrevet af Don Martin
Tegnet af Don Martin
Oversat af Carsten Søndergaard
192 s. i farver og sort-hvid, indb.
22,5 x 29,5 cm
ISBN 9788770857338

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *