Tegneseriemediet er en flaksende størrelse, og heldigvis for det. Forlaget Æther er med til at sparke os lidt over skinnebenene og erindre os om, at der er andet i tegneserieverdenen end hvad de store forlag høvler over disken eller smider i pakkepostens arme.
Manifest nummer 4 er en lille lyseblå sag fyldt med sorthvide sider. Den er just ankommet og jeg har læst den.
Det var hurtigt gjort. Manifest indeholder 3 små fortællinger, alle i sorthvid og på hver deres måde rokkede de lidt i mig.
Først og absolut bedst er Sebastian Granebergs ’Halleluja’.
Stemningsfyldte illustrationer hvor fokus er en lille pige og hendes mor. De flygter fra et krigsplaget land. Stemningen er dyster, illustrationerne ligeså. Der er forvredne og forpinte ansigter. Der er pigtråd, ødelæggelser i baggrunden og alt er gråt og grumt. Ingen dialog men en fortællestemme, som egentlig er overflødig al den stund af tegningerne er gode nok, og beskrivende nok i sig selv. Reelt burde disse flotte og dystre nedslag ikke reduceres og udgives i et så lille format, men i stedet blæses op i stor plakatstørrelse.
Temaet og dysterheden løfter karakteren op på en 3’er.
’Den forsvundne udvalgte’ er skrevet og illustreret af Rasmus Palmelund Kviegaard, og den har jeg det lidt mere anstrengt med. Hvor ’Halleluja’ nærmest var renset og minimalistisk i sit udtryk, så er det enkelte steder nærmest diametralt modsat og det støjer og irriterer. Det er som om, at Rasmus forsøger at få så meget med, og helhedsindtrykket er lidt forvirrende. Omvendt – enkelte steder er det især baggrundende der dominerer, det statiske, bygninger og den slags, fx vandringen imod specialelevatoren er ganske god.
Selve pointen og opbygningen er lidt tung, og jeg kunne tænke mig, at der især blev strammet op i forhold til at tegne ansigter, og måske tunet lidt (for det er faktisk ret godt) på baggrundene. Der hersker en klar futuristisk grundstemning, men ærkebiskopperne er for løst tegnede. Rynkerne i ansigterne ligner langtfra rynker og den slags.
Monstrene, eller hvad det nu er, er ellers lækre.
Samlet en 2’er.
Endelig er der ’Underlæggelse’, spøjs titel, som er lavet af Oliver Daniel. En slags eksistentiel fortælling der handler om at finde sig selv. Et spændende anslag og fedt med et dyk ned i et af vore dages tabuer, sindet og det at være i psykisk ubalance. Men nærmest intet plot eller handling, og en ret uprøvet og usikker streg gør, at ’Underlæggelse’ – den gode intention til trods –ender som Manifest # 4’s mindst vellykkede.
Samlet en 1’er.
Og det var det. Udgivelsen er udkommet (helt tilbage i september) og koster 25,-.
Jeg synes, at det er totalt i orden at Æther udgiver disse værker, og jeg håber, at ovenstående knubbede ord kun et rygvind og konstruktivt. Jeg kan kun sige – bliv ved. Bliv ved.
Udgivelsen får samlet en 2’er.
