Det er over 30 år siden Milo Manara satte de første sjofle streger på den erotiske tegneserie Il Gioco – eller Kli-k-toris som den kom til at hedde på dansk. Sidenhen har den fået følgeskab af yderligere tre album, og hele den samlet serie er nu tilgængelig på dansk for første gang i en nyfarvelagt version.[spacer size=”20″]

Kli-k-toris serien er skabt over en lang årrække. Den første kom i 1983, den næste i 1991, så 1994 og den sidste i 2001. Der er flere ting man ligger mærke til, når man læser serien i rap. For det første er den skabt “i en anden tid”, for det andet at det er tvivlsomt om grundideen kunne holde til hele fire historier, og for det tredje at Manara mistede lysten til sidst.

Kli-k-toris handler om den unge, smukke rigmandskone (trofæ-kone) Claudia Cristiani, der er gift med en langt ældre og meget rig mand. Claudia er en dydig og seksualforskrækket kvinde, der ikke bryder sig om hverken sjofel tale eller tilnærmelser. Alt dette ændre sig dog, da hun bliver kidnappet og får indopereret en eksperimental chip (en kur mod impotens hos mænd) i hjernen. Nu, når nogen skruer op for den medfølgende fjernbetjening, forsvinder hendes hæmninger, og hun bliver – på godt gammel dansk – stangliderlig.

En anden tid

Hvis man ikke allerede kender tegneserien, så kunne det jo lyde som et sjovt udgangspunkt for en fræk lystkomedie, men som sagt er den skrevet i “en anden tid”. Det bekymrende ved fundamentet i Milo Manaras Kli-k-toris, er, at det er bygget på én lang voldtægtsfantasi. Der er ikke meget velvillighed fra Claudias side, faktisk det stik modsatte. Hun forsøger gang på gang at flygte fra den ukendte person der styrer fjernbetjeningen – men lige meget hvor hun flygter hen, finder han hende, og hun tvinges til at lægge under for hendes personstridig liderlighed.

Et andet tegn på at den første Kli-k-toris er fra en anden tid, er at der i denne version rent faktisk er bortcensureret hele tre sider væk. Og det kan man såmænd godt forstå, da det omhandler et seksuelt overgreb på en 11-12årig dreng, der første bliver tvunget mod sin vilje til at onanere foran en flok fremmede, dernæst at hans mor overtager, for til sidst at Claudia – under fjernbetjeningens indflydelse – giver ham et blowjob. Dét var gået i 1983, men ikke i dag.

Kli-k-toris vinder på at det er mesteren Milo Manara der har tegnet den. I dette første album er hittepåsomheden indenfor frække og depraverede fantasier virkelig i top, og man kastes fra det ene sceneri til det næste i et hæsblæsende tempo. Og så er det selvfølgelig også her i etteren, at man finder den nærmest legendarisk scene med én kvinde og ét tændt stearinlys.

2’eren

Otte år sener er Manara på den igen, og udgiver det næste kapitel i Kli-k-toris. Det er en direkte efterfølger fra den første, der er blot gået et par år. Claudia er nu blevet en selvstændig kvinde, der er studievært på sit eget save-the-world program, men der går ikke mere end et par sider, før den famøse fjernbetjening igen dukker op – og den ene ydmygende voldtægtsscene følger igen den næste.

Men det er som om Manara allerede her i 2’eren har indset at det er begrænset hvor meget supper der kan koges på denne kylling. Historien er knap så afvekslende, og små halvligegyldige scener trækkes ud i det uendelige. I en scene på et offentligt herretoilet, tager det f.eks. Claudia hele tolv billeder at tage sine trusser af – hvilket er bare ét eksempel på at Manara er begyndt at trække tiden ud, så denne pixi-historie kan fylde 60 sider.

Men igen, man tillader mesteren, for stregen er stadig hans, og han kan noget som man sjældent ser andetsteds. Billederne er levende, kvinderne skønne og kompositionen ufejlbarlig.

3’eren

I 1994 er Manara så klar med tredje afsnit i serien. Vi er i Amazonas og møder den unge og smukke (sådan er Manaras damer jo nu engang) Anna Rita, der jages af en slibrig skurk på jagt efter guld. Anna Rita har nogle clairvoyante evner der aktiveres hvis hun får pumpet indiansk urteafkog op i anus – og med dét sagt, kan man godt forestille sig at den unge dame kommer til at lægge røv til en hel del i denne historie. Claudia dukker også op her – hun er på opgave fra Tv-stationen, og skal lave en reportage fra området. Inde midt i junglen finder de en tantra-kult ledet af den sleske Mirakelmager, der tvinger kvinder og mænd til at onanere uden at få orgasme.

Manara har her fået lidt af gejsten fra det første album tilbage, og historien flyder bedre og hæmmes ikke af udtrukne scener – som var til stor gene i 2’eren. Konceptet med fjernbetjeningen og ufrivillig liderlighed er heller ikke så udpræget i denne ombæring – faktisk er det første på de allersidste sider fjernbetjeningen overhovedet dukker op – og måske er det dét der redder lige netop dette tredje Kli-k-toris album.

4’eren – Stop så, Manara

Det sidste album i serien kom så i 2001, og her går det seriøst ned af bakke for den gamle mester. Det er som om vi er sprunget tilbage i tiden, for den stakkels hårdtprøvet Claudia er nu tilbage som trofæ-kone hos den ældre rigmand, advokaten Aleardo Cristianis – og der er ikke længere referencer til hendes tid som journalist for Tv-stationen NCC. Claudias mand skal repræsentere et ondt kemi-firma i retten, og man følger niecen til en af dem der sagsøger firmaet, og hendes jagt på at ødelægge Aleardos chance for at vinde retssagen, hvilket selvfølgelig går igennem en hvis fjernbetjening og Claudia.

Det første der slår én, når man begynder at læse dette album, er: hvem har tegnet det? Jeg troede det skulle være Manara, men stregen er tynd og livløs, og virker som en tvivlsom kopi-kunstners forsøg på at træde i Manaras sko. Jeg bladre tilbage til kolofonen, og den påstår det rent faktisk stadig ér Manara der tegner og fortæller. Jeg er letter chokeret. Det er tydeligt at mesteren ikke gider længer – Kli-k-toris har løbet sin gang, og man kan forstille sig at dette halvhjertet forsøg på at vride citronen, ligger til bund for en kold og økonomisk forventning, frem for  et reelt behov for at fortælle flere historier om Claudias eventyr med liderlighedens fjernbetjening.

Både historie og streg er langt under det acceptable, og Kli-k-toris 4 burde aldrig være blevet lavet.

Farverne

Serien forelægger her i en nyfarvelagt version. Manaras streg har været under behandling af en ukrediteret farvelægger, der har smurt godt på med de digitale penselstrøg. Ved første øjekast kan man godt lige nå at tænke “nææ, sikke fine farver”, men man opdager hurtigt hvor vederstyggeligt det hele egentlig er. Tøj og omgivelser er som oftest tilforladelige, men så snart det kommer til menneskene kammer det fuldstændigt over. Visse steder går det fra sart hudfarver over til skidenbrun – og generelt er farverne alt, alt for mørke. Manaras mesterlige penselstrøg drukner i naive computerfarver, og trækker alt for meget af oplevelsen ud af siderne. Hvis serien absolut skulle foreligge i en farvelagt version, havde jeg personligt foretrukket den velfingerende akvarel-version, som udkom for mange år siden i udlandet.

Konklusion

Manara er en mester, der kan tegne erotiske kvinder som få. Kli-k-toris VAR engang en fræk og sjov serie, men den passer ikke rigtig ind i vores verden anno 2014 – og farvelægningen er en forbrydelse mod menneskeheden. MEN … hvis man er Manara fan, og af en eller anden grund ikke allerede har disse album, så ér der trods alt noget at komme efter.

Kli-k-toris Boks (1-4)

Tegnet og fortalt af Milo Manara
Pris: 498 kr
Sider: 45, 60, 66 og 52 sider i hardcover og gustne farver
Udgivet af Forlaget Faraos