Home / Anmeldelser / Mortensens mondæne meritter – Tunnelen

Mortensens mondæne meritter – Tunnelen

Mortensens_mondæne_meritter_5_2
Mortensens_mondæne_meritter_5_2Mortensens mondæne meritter nr.5: Tunnelen
 
Lars Jakobsen er en mand med mange jern i ilden. Head honcho på Forlaget Fabel, serietegner på dagsstriber såvel som albums, dokumentarfilmmager, forfatter, grafiker, festival arrangør, ja, hvordan han får tid til at sove, er mig en gåde. 
 
Som serietegner kendte jeg ham kun for den hyggelige og tilforladelige humorstribe om hønsene, “Ganske Vist”, der har kørt fast i Jyllands-Posten siden starten, samt i diverse numre af “Basserne”. Hønsestriben er godt håndværk, populær, og lige til at gå til, en serie, der ikke gør noget særligt væsen af sig. 
 
Sådan kan man sige om mange humorstriber, måske er det endda hemmeligheden bag deres popularitet. Folk vil ikke nødvendigvis udfordres med sådanne serier, bare få et dagligt smil. 
 
Der var derfor ikke de store forventninger til det femte album i serien “Mortensens mondæne meritter”, der kom med posten. Jeg forventede ikke stort mere end godt håndværk, men allerede på side tre, blev min skepsis gjort til skamme. Her får vi et gennemkomponeret højvinkelsbillede af en travl gade i New York (Wall Street?), og en avisdreng i midten, der råber om det store finanskrak. 
 
Året er 1929, og herefter springes der rundt i forskellige perioder, 1765, 1865, 1929, og 2009, for Mortensen er tidsagent, og så ved vi jo, hvor vi er havnet, i den kuriøse subgenre af science fiction, tidsrejsehistorien. 
 
En noget fortærsket model, som Jakobsen puster nyt liv i med overlegen brug af tegneseriens virkemidler; den mand har læst rigtig mange tegneserier, og han har læst de gode af dem. For hver side fremstår noget nær perfekt i flow og layout. Jakobsen kan sin billedsyntaks, han kan den ud til fingerspidserne. 
 
Farverne er varme og dramatiske, med et skær af patina, når vi går tilbage i tiden. Figurerne trækker lidt på Hergé i visse tilfælde, prikker og enkle streger kan rumme hele følelsesregistret. Men Jakobsens streg er dog ikke ligne claire, ingen hård kontur, men en mere organisk streg med lettere skravering og skyggelægning. 
 
Det hele er fejende flot og dybt, dybt professionelt. Også tidsrejsegenrens indre logik og grundregler overholdes, således kan man ikke ændre på historiens gang, for det er umuligt at ændre på enkeltpersoners skæbne. Det er en spekulativ røverhistorie, Jakobsen har begået, og den tager afsæt i virkelige historiske hændelser.
 
Jakobsen får let og elegant flettet forskellige selvstændige hændelser sammen i en rød tråd, der dog ikke afføder et endeligt svar, men blæser som løse papirsider i luften. Vil man vide mere, har han forkælet læserne med et efterskrift, illustreret og forklarende, om mødet mellem indianerhøvdingen Pontiac og Sir William Johnson, mordet på Præsident Lincoln og hvad der videre hændte banemanden John Wilkes Booth, tunnelen dybt nede i New York’s undergrund, der måske rummer verdens ældste lokomotiv… 
 
Altsammen særdeles interessant og gode ingredienser til en lille røverhistorie med indre logik, fortællemæssig drive, og ikke så lidt spænding. 
 
Fem bobler ud af seks mulige. 
karakter_5af6
 
Mortensens mondæne meritter nr. 5: “Tunnelen”
48 sider, farver, sc
forlag: Fabel
tegner: Lars Jakobsen
forfatter: Lars Jakobsen
ISBN 978-87-91419-45-4
Anmeldt af GoogaMooga
 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *