Engang imellem forvilder der sig gæster hos os, og næsten alle, der ikke tidligere har været på visit, kigger undrende og betagende på vores samling af bøger.
”Hvorfor har I så mange, og har I læst dem alle sammen? ”, lyder det ofte.
Ikke helt så ofte, men alligevel hyppigt falder snakken så på mine tegneserier, og så bliver blikkene og spørgsmålene lidt anderledes, og spændvidden udvides. Mange synes, at det er sjovt og sejt, og andre, også en del, kan ikke helt forstå, at jeg ikke alene har tegneserier, men sandelig også læser dem.
”De er da mest for børn, er de ikke? ”
Jo – kan jeg så svare, hvis jeg er i det humør, og andre gange, kan jeg begejstret og ivrigt tage et album frem, og stolt vise og afvise, at tegneserier mest er for børn.
Jeg ved, at den tegneserie, eller graphic novel, som jeg fremover, også stolt og glad, vil vise frem, er Lars Hornemans ’Når jeg ikke er til stede’. Og jeg vil gøre det med fynd og klem, og, håber jeg, med smittende begejstring, for det er meget lang tid siden, at en enkelt udgivelse har haft så stort og godt impact på mig. Jeg tøver ikke, men vil kategorisere den helt oppe blandt mine absolutte favoritter, næsten helt på højde med Craig Thompsons ’En dyne af sne’ eller Jiro Taniguchis ’Mit fjerne barndomshjem’.
Uden sammenligning i øvrigt, så er Hornemans 80 sider ligesom at se fodbold uge efter uge, kamp efter kamp. Ikke bare en kamp, eller to i weekenden, men også en masse i hverdagene, og rigtig ofte føler man bagefter, at det har været spild af tid. Men så kommer kampen, der bare har det hele. Kampen hvor alt eksploderer, og bliver en af de dyster, der for evigt vil stå på ens nethinde og gemt oppe i den mudrede midtbane, hjernen, og hvor man næsten kan genkalde hvert dramatiske minut og bestemt kan genkalde de afgørende højdepunkter.
Lars Hornemans ’Når jeg ikke er til stede’ er en sådan bog.
Jeg har høvlet så mange tegneserier igennem, og læst så inderligt mange bøger, at de forekommer mig som en lang uendelig strøm af ord, men så kommer, helt uventet og så alligevel ikke, perlerne. De der helt unikke skatte, som de to ovenfornævnte graphic novels, samt også ’Når jeg ikke er til stede’.
På 80 sider, i varierende farver, og med relativt få ord, formår Lars at skabe det der er så vigtigt for en læseoplevelse, nemlig både stemninger og nærvær. Men føler sig suget ind, nej draget, og fornemmer både længsel, savn, sorg, ensomhed og en søgen, der sikkert rammer lige i hjertet på voksne mennesker, der har nået den modenhed og indsigt, at livet både er vidunderligt men også skrøbeligt. Nærværet fordi samspillet mellem tekst og billede virker så eminent godt. At det man ser, og det man læser, supplerer hinanden så ypperligt.
En særlig styrke er skildringen af ugengældt kærlighed, hvor Lars for alvor skaber kunst. Det rykkede i mit hjerte, da jeg, igen på kun ganske få sider, og med få ord, klart kunne genkende følelsen af forladthed, og den bestialske følelse, at ens inderste ikke gengældes. Det gør ondt langt ind i helvede, og er flot og modigt at få på tryk.
Lars Horneman fremstår, sagde min kæreste forleden, da også hun havde læst bogen, som en fantastisk sympatisk og empatisk mand. Og det er store ord fra en kvinde, der bestemt ikke læser det, jeg læser.
I pressematerialet står der, at ’Når jeg ikke er til stede’ er et tegneserielangdigt, hvor forfatteren undersøger, hvad det vil sige at være et moderne menneske i København i dag. At være mand og alene.
Jeg ville gerne bidrage, og kalde bogen for et stykke moderne kunst, og bestemt inden for tegneseriens genre og univers, et smukt dystert kærlighedsråb, der vil ramme durk ind i ethvert ensomt søgende hjerte.
Illustrationerne er som malerier, bogen mit yndlingsmuseum. Der går jeg rundt og bevæges, bliver fyldt op, og går styrket ud i efteråret.
Teksten vedkommende og nærværende, og fremfor alt har Lars’ ord den nerve og betoning, at man render rundt og kommer i tvivl om beretningen om bogens ’jeg’ er fiction eller ægte.
Man skal vist være voksen, for til fulde at mene som jeg. At være så begejstret. Min papdatter på snart 10, og min ældste datter på 13 har også siddet med bogen. Begge var enige i deres kritik. Den er kedelig, lød det. Der sker jo ikke noget. Jeg sagde ingenting, og lod dem være.
Jeg tænker, at bogen lige præcis er, som den skal være. Der skal kun ske det, der sker.
Jeg får lyst til at opsøge Lars, give ham en krammer og holde om ham, så han ikke er alene på højtidsaftener, løber alene i aftenen, forsvinder til festerne, og holdes på afstand i sengen.
Lars – du får fem kærlighedshjerter ud af fem mulige. Tak for en dejlig dejlig bog.
Når jeg ikke er til stede udkommer i morgen, onsdag den 22.oktober.
Titel: Når jeg ikke er til stede
Forfatter: Lars Horneman
Illustration: Lars Horneman
Redaktion: Pernille Arvedsen og Carsten Søndergaard
Udgiver: Forlaget Cobolt
Format: Graphic novel, 80 sider, farvelagt
Pris: 198,-
Isbn.nr: 978-87-7085-566-2