Leo Malet (1909-1996) er Frankrigs største krimiforfatter gennem tiderne. Jacques Tardi samme lands største nulevende tegneserietegner. Sidstnævnte har fortolket fem af de over 30 “banegårds-romaner” (fransk for kiosklitteratur) og skrevet én selv om den piberygende, anarkistiske privatdektektiv Nestor Burma til førstnævntes store billigelse. Og “Rue de la Gare 120” er den første Burma-roman af Malet, Tardis første Burma-album og deres begges bedste.
Handlingen
I 1940 sidder Nestor Burma i en tysk fangelejr. Her møder han “boblen”, der ikke kan huske noget fra før en tysk patrulje fandt ham i en skov i skjorte, slips og underbenklæder og med frygteligt forbrændte fødder. Umiddelbart før manden uden fortid skal sendes hjem grundet hans uhelbredelige tilstand, får han høj feber og udåneder i Burmas arme efter at have bedt ham om at give beskeden “Rue de la Gare 120” videre til en vis Hélena. Da krigsfangerne får lov at tage “hjem” til den neutrale Vichy-zone, får Burma øje på sin assistent Bob Colomer på banegården i Lyon. Toget sætter i gang, mens Bob løber langs perronen – han skal fortælle noget vigtigt og når lige netop at råbe “Rue de la Gare 120”, før han bliver ramt af et dræbende skud. Og så er scenen ellers sat.
Kritik
Malets plot er så elegant og uigennemskueligt strikket sammen, som en krimi kan være. I højere grad end mange af hans senere romaner om Burma, er universet i “Rue de la Gare 120” frisk og autentisk med masser af inspiration fra forfatterens eget liv. Miljøskildringen, karakterportrætterne og selvfølgelig selve gåden er alt sammen i top, og man mærker tydeligt, hvor sjovt den ellers mere poetisk og avantgardistiske Malet har det med krimigenren. Der er ingen af den træthed og gentagelse af succes’en, som serien senere udviklede sig til. Og med samme fornøjelse kaster Tardi sig over krigstiden med den fugtige, franske brostensgader, de sorte Citröen’er, de hjemmekrøllede cigaretter, de små rødvinscaféer, hvor melankolske parisere stimler sammen for at holde varmen og glemme tyskernes rugende tilstedeværelse . Det er en skildring uden mangler og med så mange facetter og krøller og stemninger, at det næsten gør enhver yderligere dykken ned i byernes by under krigen overflødig. Og plottet er ikke bare en undskyldning for at formidle alt dette – det holder hele vejen igennem de næsten 200 sider, indtil Burma i bedste Agatha Christie-stil samler alle de (overlevende) interessanter for at afsløre morderen og den gavedliggende historie.
Konklusion
En helt fænomenal adaption af klassiker, og en kraftpræstation af to store kunstnere, som for første gang føler morskaben ved at boltre sig i genren. “Rue de la Gare 120” er et ubetinget mesterværk, et monument i tegneseriens landskab og historie, og nu genudgivet i Danmark i en toplækker udgave fra Faroes Cigarer med masser af ekstramateriale og med Søren Vinterbergs fremragende oversættelse. Når man medtager, at resten af Tardis Burma’er også kommer i matchende udgaver til reolen fra samme forlag, så kan det ganske enkelt ikke blive bedre.
Manuskript: Leo Malet
Tegninger: Jacques Tardi
Oversætter: Søren Vinterberg
Forlag: Faraos Cigarer
Udgivet: April 2008
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 200 sider
ISBN-nr: 978-87-91976-15-5
Pris: DKK 298,00
Aldersgruppe: Fra 13 år
Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 6 point
Tegninger: 6 point
Oversættelse: 5 point
Præsentation: 6 point
Kvalitet til prisen: 6 point
Anmeldt af CHRISTIAN AARESTRUP