Ørnerejser
Hey Fahrenheit, hvad sker der for jer?
Tyvstjålet fra Nataschas Danmarkssang, for jeg er lidt i vildrede. Det kan være, at jeg er blevet gammel og konform. De seneste Fahrenheit’er er nemlig et par beske klumper at sluge, og ja, jeg ved sgu ikke…
Ørnerejser er titlen og både cover og format ser tilforladelige ud. Der er sådan lidt Claus Deleuaran over det, men udover et par ret flotte illustrationer, cirka i midten af Ørnerejser 5, hvor man er på vej ind i et ormehul, så er der langt mellem snapsene. Og for at skære helt ind til benet med det samme, så er værket en omgang miskmask med grimme tegninger, elendig infantil tekst med et par fejl i, og et plot som man enten skal være på stoffer for at elske, eller være i familie med skaberen af halløj’et, Anders Christian Eriksen.
Undskyld på forhånd, Anders, men Ørnerejser er ikke noget for mig.
En intergalaktisk rumtragedie står der på bagsiden, og ja. Så ubetinget.
Ok, ret skal være ret. Mundtøjet er i orden og mange af dialogerne og hjerteklagerne er både sjove og vækker eftertanke. Samt at selve værket udadtil er ret flot. Og nu, hvor jeg har forpligtet mig til at tage endnu et look på sagerne, så vinder den da.
Det når bare aldrig at blive nok. Ørnerejser er for mig totalt ligegyldig og jeg ender på to små tissemyrer.
Hvad handler den om? Om tissemyren Montana og dennes eventyr, og om kunst, og om savn og om at udleve sine drømme. Alt sammen pakket ind i en søgen efter det fortabte.
Sidst i albummet er der forløberne, de fire første Ørnerejser. Læs dem hvis du orker. Bedst er sidste afsnit, for det bringer lidt håb i et ellers ret, på flere plan, trist og dystopisk værk.
Titel: Ørnerejser
Tekst: Anders Christian Eriksen
Illustrationer: Anders Christian Eriksen
Forlag: Fahrenheit
Format: Cirka 150 sider i farver og sorthvid, ikke kun tegninger men også fotos af fisser og den slags!
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-7176-117-7