Ørsted – Han satte strøm til verden
I år er 200-året for H.C. Ørsted’s opdagelse af elektromagnetismen, og det bliver fejret på forskellig vis her i Danmark. Ikke mindst med tegneserier, hvor ikke én, men hele to biografiske tegneserier udkommer for at markere den skelsættende begivenhed, der fandt sted i starten af den danske Guldalder. Den første tegneserie, en one-shot graphic novel i lettere overstørrelse fra forlaget Eudor, har fået titlen “Ørsted – han satte strøm til verden”, og tæller hele tre skabere: Sussi Bech, Ingo Milton, og Jens Olaf Pepke Pedersen.
Der er ikke forklaret yderligere hvad hver enkelt har bidraget med, men arbejdsdelingen har givetvis været: Sussi og Ingo for al tegning og manus til de mere personlige og narrative dele af albummet, mens Jens Olaf Pepke Pedersen vel nok har forfattet den mere videnskabelige og docerende dialog. Projektet er blevet tildelt flere legater og forventningerne har været høje, men de er sandelig også blevet indfriet, for det er et utroligt flot album, man sidder med. Holdt meget i varme, lyse farver, som ville man reflektere den opblomstring i dansk åndsliv, der kendetegnede hele Guldalderen, ca. 50 år.
Forhåndsinteressen og mediedækningen har også været enorm, og første oplag blev revet væk efter en uge, for “Ørsted” er en tegneserie, der rammer bredt og vil tilfredsstille mange. Da den er lige dele lærdom og underholdning, kunne den sagtens have tålt flere sider, men som den er nu, er det alligevel lykkedes på 66 sider at følge Ørsted brødrene Hans Christian og Anders tæt, fra barndommen begyndende i 1788 og helt frem til 1829, hvor den midaldrende H.C. indvier den nye Polytekniske Læreanstalt, som han havde været med til at oprette. De to brødre og H.C’s ungdomskæreste Sophie er de tre personer, der er beskrevet bedst, man føler noget for dem, interesserer sig for dem. Andre figurer, som H.C. Andersen, er mere taget med for at illustrere tidsånden og placere hovedpersonerne i en tidsramme, end for nogen egentlig narrativ funktion.
Albummet trækker en lige linie tilbage til vennen Joachim Ritter, en tysk forsker, der nød stor anerkendelse dengang. Det var et primitivt form for batteri, en såkaldt ladningssøjle af Ritter’s, som Ørsted fik lov at fremvise og demonstrere for videnskabsfolkene i Paris i 1803, og dette havde den unge danske fysiker stor gavn af, da han fik mulighed for at mødes med og arbejde sammen med nogle af verdens førende forskere. Joachim Ritter er blevet beskrevet meget levende, og han er afgjort en figur, der gør det hele mere kulørt og underholdende. I Ritter figuren forenes saglighed og pjat, hvor der andre steder er en mere tydelig opdeling.
Til sidst i albummet får vi et 12 siders illustreret efterskrift, “Ånd og natur”, der nærmere forklarer de fysiske love, som Ørsted tumlede med dengang, og det hele er så sat i en historisk sammenhæng. Min egen tilgang til værket har været som tegneseriefan, og jeg må konstatere, at jeg er en absolut lægmand i fysik. De mere belærende og forklarende sekvenser er blevet skøjtet lettere henover, da læserytmen ellers ville blive hakket i småstykker, hvis jeg skulle stoppe op og prøve at forstå alt det nørderi. Som fan er det personkarakteristikken og de flotte tegninger, der gør, at jeg kan anbefale dette album.
Dette album henvender sig både til dem i de hvide kitler og til dem i T-shirt, nørder fra to verdener kan mødes over en dejlig biografi, ovenikøbet en tegnet af slagsen. Hvor tit sker det egentlig?
Fem stjerner ud af seks mulige.
Ørsted – Han satte strøm til verden
80 sider, farver, hc
forlag: Eudor
tegnere: Sussi Bech og Ingo Milton
forfattere: Sussi Bech, Ingo Milton, Jens Olaf Pepke Pedersen
ISBN: 97887-93608-87-0
GoogaMooga