Home / Anmeldelser / Pondus – De første år

Pondus – De første år

Pondus – De første år

 

Så er der guf til djævelens advokat. Zoom har nemlig udgivet endnu en Pondus, og den adskiller sig væsentligt som udgivelse. Først og fremmest er bogen indbundet, layoutet holder, der er et flot og velskrevet forord, striber som aldrig tidligere har været udgivet, og som bringes i kronologisk rækkefølge.

Per Sandehage står for forordet, og det gør han blændende. Det er godt skrevet. Der er en rød tråd, og man føler sig godt klædt på til den norske omgang. Og så er de få sider sat op, så der er luft og rum mellem de forskellige afsnit og illustrationer. Også godt og forventeligt. Jeg nævner det, for her har forlaget ikke altid været lige heldige.

Vi taler humor, som jeg bilder mig ind er eksistentielt og ens, i hvert fald her i Europa. Igen, som i alle andre striber som skal være sjove, så er der nogle, som ikke umiddelbart er. Så er der de andre, dem man læser og som er finurlige, men som næppe udløser andet end et indre grynt, og så er der perlerne, dem hvor man trækker på smilebåndet og ryster sin rustne latter. Intet nyt der.

To nøgne mennesker, en mand og en kvinde, ligger i sengen efter et norsk knald. Manden er fornøjet og roser kvinden, som er rædderlig og grim. Sex’en var god. Så siger gutten, ’Connie, det er et flot navn’, og hun svarer, ’tak – før operationen hed jeg Carlos’.

Et eksempel på en perle.

Eller…

På en bar har to personer, en mand og en kvinde, et godt øje til hinanden. Hun indleder med ’skal vi ikke droppe alle scorereplikkerne, og suse hjem til mig’? Han bliver ellevild og de tager afsted. ’Endelig sker det, Palle’, siger han for sig selv. Hun varmer ham endnu mere op. ’Dine vildeste fantasier kommer til at ske’, igen kan Palle næsten ikke være i sig selv. Sidste rude ser man stakkels Pallemand ophængt og dullen iklædt maske og pisk, og den herligste BDSM udspiller sig. Palle er dog ikke helt glad…

Ikke så meget mere at sige. Her er et album som klart kvalitetsmæssigt qua alle forskellene, og også fordi striberne bringes kronologisk og den sine steder rå humor, brager direkte ud i fjæset på læseren, som en frisk norsk elv, tårner sig betydeligt over andre Pondus’er samt øvrige humorudgivelser generelt.

Jeg grinede flere gange, og det i en tid, hvor der ellers er langt mellem snapsene. Derfor, og for at drille djævelens advokat, ender vi på fem tossede norske kys ud af seks mulige.

 

 

Titel: Pondus – De første år

Tekst: Frode Øverli

Illustrationer: Frode Øverli

Oversættelse: Johan Krarup

Forlag: Zoom

Format: Hardcover, 146 sider i farver

Pris: 269,- vejl.

Isbn: 978-87-93564-75-6

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *