Vandskader, fodbold, juletid, tid, sne der daler og julekys. Vi er i Zoomland og tilbage i det norske med vores gode ven, Pondus.
En lidt flagrende udgivelse hvor omdrejningspunktet for alvor er jul, og det kan både være kvalmende og opkvikkende. Her i Pondus – Günther og vandskaden mest det sidste, omend det strømlinede fortælleflow ikke er helt optimalt, og at man nu ikke bliver helt kvikket op. Man får snarere ondt i øjnene og lidt i ørerne.
Det gør nu sjældent noget i denne slapstickgenre, og kender du dine lus og Pondus på travene, så vil også dette album matche dig fint.
Sådan overordnet fungerer albummet godt.
Der er de sædvanlige punchlines og skøre Gary Larsonske karakterer med ansigtsudtryk som får komikeren Jan Gintberg til at se helt omgængelig og naturlig ud. Jeg kan nu bedst lide når humor er tør, knastør og for meget råberi og bulder er ikke mig.
Pondus er lidt et mix af både det tørre og det bragende. Men altså, alting hænger nøje sammen og læseoplevelsen er af en sådan art, at man faktisk kramper sig igennem og er nogenlunde underholdt. Når jeg tøver lidt med superlativerne, så skyldes det virvaret af indtryk og bulder.
Øv i grunden for den røde tråd er både fredfyldt og smuk, og den handler om kys.
Det er mere ramasjang end æstetik, mere snebolde og kapow end dalende sne og så er der de små oaser hvor roen får fodfæste. Ved drømmen om kys, om kys og så især til sidst hvor der hviskes i øret. Det er dér albummet er bedst.
Vi taler vanlig softcover, forholdsvis brutale farver i forgrundene og intet spil i baggrundene. Gestik og mimik og grimme karakterer. Det er ordene og de umiddelbare optrin der er i fokus, og det er såmænd fint nok og helt i genrens ånd. Lidt trættende selvfølgelig hvis man kender det, men sådan er der jo så meget.
Men i bund og grund er det dette albums svage led. Nemlig fordi der ikke er så mange sjove ord eller ordspil eller deciderede sjove optrin, som jeg ellers husker fra Pondus. Måske fordi fodbolddelen, den zone hvor jeg bedst kan rokke med, er nedtonet. Måske.
Nå – det lyder alt sammen som en sur søndag og det er jo ikke tilfældet. Det er Pondus men ikke helt en af de bedre. Der er for meget bulder og det støjer. Jeg bliver mere opmærksom på det der irriterer mig, end det der glæder og så virker albummet ikke optimalt.
Jeg finder trøst ved de gode ømme steder, dem med kys og stilhed.
Det udløser lige akkurat en 3’er og det tal står for et gennemsnitsudgivelse. Nogle vil elske albummet, andre ikke røre det og begge dele er fjong.
Titel: Pondus – Günther og vandskaden
Tekst og tegninger: Frode Øverli
Forlag: Zoom
Format: Softcover, 48 sider i farver
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-93564-14-5