Robert Sax 1: Nucleon 58
Den lidt tavse helt, som ofte ryger, og altid får færden af noget gedulgt. Ham kender vi. Lidt ensom og bestemt en enspænder. Handlekraftig, tænksom og lader sig sjældent kyse. Ja, det lyder bestemt som noget man har set før.
Nu kommer der en ny af slagsen. Robert Sax hedder hovedpersonen og navnet er den overordnede titel på en ny serie fra Zoom på foreløbigt tre bind. Det første af de tre bind har titlen Nucleon 58.
Forfatter Rudolphe og tegner Louis Alloing siger mig ikke umiddelbart noget, men Google er min ven og d’herrer har tidligere arbejdet sammen på en biografisk tegneserie om E.P. Jacobs (Blake og Mortimers) liv og duoen lægger sig stilmæssigt i denne klassikers fodspor med denne ret indtagende spiontrhiller, der foregår i 1950’ernes Bruxelles. Lidt spøjst netop nu hvor Rusland og Kold krig og den slags atter hitter på avisernes trykte og elektroniske forsider.
Sidst jeg læste en tegneserie og skrev om den, det var så sent som i går. Nu er hovedet atter friskt og klar til en ny omgang fiction. Og umiddelbart tiltaler Roberts Sax mig meget mere end Cognac, som jeg jo havde mellem hænderne i går. Der er simpelthen mere kød på fortællingen, både hvad angår tempo og indhold.
Historien er, ganske kort, denne:
Vi er i Belgien, chokoladens land, og møder Robert Sax som hænger lidt med pagajen. Han har arvet et bilværksted fra farmand, men at videreføre og passe denne gesjæft siger ham mindre end intet. Alt overlades stort set til medarbejderne, især mekanikeren, den lille Raoul har sit at se til. Robert virker modløs og lidt uafklaret i forhold til fremtiden. Han er et mørkt menneske og tynges især af fraværet en en kvinde. Hans hustru, Alice, er ikke længere og smøgerne, mørket, barerne og nattens tog, er eneste lyspunkter.
Men…
En dag tager skæbnen fat i Robert. Hans bedste ven, antikvaren Boon, kidnappes af rumænske gorillaer. Årsagen? Boon blev aftenen før vidne til et ubehageligt optrin, hvor to mænd forfølges og beskydes. En af mændene træffes, og den anden søger tilflugt hos Boon og er i sikkerhed. Dog kun kortvarig. Manden tages med af forfølgerne, som udgiver sig for at være civilklædte politifolk. Alt dette ser Boon. Som så kontakter Sax og fortæller om det hændte. Sax øjner en mulighed for smutte fra værkstedet, samt komme sin ven til undsætning. Imens de taler sammen, kommer der atter besøgende. Disse er bestemt ikke bibliofiler, men er i et skummelt ærinde. Sax og Boon trækker sig og fra deres skjul ser de, at denne fremmede mand stjæler blyanter! Besynderligt. Skørt. Men der er en mening med galskaben.
Boon opdager nemlig en for ham ukendt blyant i sin jakke. Videre undersøgelse afslører at blyanten indeholder en mikrofilm, men ‘oppefra’ er det ikke så godt, at denne film er havnet hvor den er. Det er der flere årsager til. Primært ikke så godt for Boon, for de personer, som er efter blyanten, antager at Boon har den. Han skygges og ender altså med at kidnappes.
Ikke mere om handlingen.
Nå. Hvad så? Jo, det er en ret spændende fortælling, kompositionen er stram og fortællingen lineær med en, som jeg skrev før, lidt dyster og mørk jeg-fortæller. Der er sådan lidt Film Noire over det hele, og når man så samtidig kobler mikrofilm, 50’ernes koldkrigsstemning og det uforudsigelige (læserne halser hele tiden bagefter og ser samt oplever samtidig med Robert Sax) gør, at albummet virker godt og spændende.
Selve albummet sat ind i thrillergenren er en Alfred Hitchcock værdig. Det er nemlig ret spændende og referencerne er talrige. Sådan ud af boxen tænker jeg på Harrison Fords hustru som forsvinder i filmen Frantic, eller i Hergés Tournesolmysteriet (jeg KAN næsten ikke skrive denne titel – Det gådefulde våben har sat sig ret fast), hvor Tournesol kidnappes.
Boon, synes jeg, kunne godt minde lidt om Tournesol, blot mere fast i kødet, som man siger…
Persontegningerne er lidt stive, men pyt for især aftenens miljøskildringer er sublime. Det mørke, det golde, det ensomme og den ret konsistente brug af normalperspektiv fastholder og udvider stemningen. Man fornemmer flugtens angst i starten, man fornemmer med kilden i maven Roberts eftersøgning, og man fornemmer at større kræfter spiller med. Sirligt fanget midt i albummet, hvor Roberts angst er tydelig.
Albummet er i farver og grundtonen mørk. Ikke kun fordi man opholder sig indendørs kun, men også fordi vi ER i natten. I mørket, som jo symbolsk anvendt dækker over det ukendte, det farlige. Det virker og selvom man her i 2018 har set og læst en del, så formår makkerparret Rodolphe og Louis Alloing at føre os tilbage. Historien virker og er spændende at læse.
Målgruppen er nok vi voksne, og det er jeg glad for. Jeg er også glad for at slippe for en hovedperson og dennes makker, som ustandseligt er på nakken af hinanden, som vi jo ellers har set til overflod. Vi ER i jeg-personen og ingen andre steder.
Nucleon 58, og det fortæller jeg ikke hvad ér, er noget så herligt som en tegneserie med en god historie, og jo, den er ligetil og simpel men også samtidig sirlig og tilpas snirklet da vi læsere ikke altid får alting fortalt. Jeg er faktisk ret overrasket over hvor hurtigt jeg lod mig forføre ind i handlingen.
4 gode skud i spionbøssen bliver det til. Ikke mere, men jeg glæder mig og forventer mig meget af de kommende bind.
Titel: Robert Sax 1: Nucleon 58
Tekst: Rodolphe
Illustrationer: Louis Alloing
Farvelagt af: Drac
Oversættelse: Sebastian Weirsøe Flamant
Forlag: Zoom
Format: Hardcover, 48 sider i farver
Pris: 168,-
Isbn: 978-87-93564-44-2