Så landede Rovdyrenes klub II i postkassen. Titlen er ’Festen’ og som i Thomas Vinterbergs roste og ret vellykkede familiedrama fra 1998, så er der lig i lasten. Her i albumformat en del faktisk og både gyset, stemningerne og grusomheden er som forgængeren, Bogeyman.
Vi er i London og vores to hovedpersoner, Jack og Elizabeth, er fanget i et frygteligt spind. Dels på et meget barskt og reelt plan, hvor de har en modbydelig viden, som klart skriger på handling, dels på et indre plan også, for begge har mistet deres far. Jack allerede i 1’eren, og Elizabeth på vej til det, da hun jo har erfaret en skræmmende anden side af farmand.
Hvor Jack er en handlingens karl er Elizabeth mere sløv og stillestående. Hun har jo også mest at miste, og må nærmest sparkes i gang. Tiden er dog knap for i Rovdyrenes klub er der annonceret fest. Og til fester skal der jo kød på bordet…
Så langt så godt. Har du læst 1’eren er jeg i knibe, for jeg kan så næsten ikke skrive noget uden at fortælle alt.
Kender du ikke noget som helst til første del, Bogeyman, så nap du hurtigt begge, for samlet udgør Rovdyrenes klub en fortrinlig og ret skræmmende tegneserie. Og en tegneserie for voksne, vel at mærke. Ikke noget med at lade de små pilfingre titte med. Det har de ikke gavn af, da det er halvhårde sager.
Kannibalisme, rendyrket ondskab og kynisk ligegyldighed overfor andre, især fattige og små som ikke kan forsvare sig, og her i II’eren også seksuelle overgreb på børn.
Værre, synes jeg, er det menneskesyn overfor forsvarsløse og forarmede. Magt er en satans ting, og desværre viser både fortid og nutid, at lige akkurat magt er et modbydeligt vanskeligt redskab at håndtere korrekt, både socialt og især moralsk.
Ja. Det er jo fiction, men nok næppe grebet helt ud af det blå.
Handlingen?
Bure fyldt med børnemad og en deadline. Kan Elizabeth og Jack nå at redde Polly og de øvrige børn fra fattigkvarteret? Hvem vil tro dem?
Ikke flere ord, for så vælter spoilerne frem. Det er lidt hårdt sagt, men sandt. Hvor forgængeren især glimrede ved at bygge op, så er II’eren mere ilde stedt. Det er en stor redningsaktion som især for Elizabeths vedkommende er noget træg. Som i eventyrene har ungerne brug for hjælpere, og kommer disse ikke af sig selv, så kan en frisk og modbydelig afpresning få selv de sejeste bananer til at synge.
II’eren lever ikke helt op til mine (måske for høje) forventninger. Finalen rummer dog et lille twist, og godt for det.
Når Festen ikke helt er så festlig, så kan det skyldes to ting. Først og fremmest at der i Festen ikke er de store overraskelser. Det VAR der jo i I’eren, i hele albummets substans, men er totalt fraværende nu.
Endelig, men det er måske for meget at forlange, så savner jeg lidt dybde i karaktererne, særligt i samspillet mellem Elizabeths forældre. Jack som person er ikke specielt interessant, men en fraværende arbejdsramt far og en pyntemor som elsker status, kunne have være spændende at høre lidt mere om. Hvordan er det at vokse op i et sådant miljø? Et ekstra lag som kunne have højnet. Der er lidt, men kun som et fattigt sølle dryp.
Tegningerne er selvfølgelig gode, betydeligt bedre end jeg er vant til, og især i de mange fugleperspektivsekvenser er det betagende og smukt. Der skiftes vinkler og det giver, især i de halsbrækkende flugtscener, både drama og hastighed i læsningen.
Enkelte scener skiller sig ud. Som når Elizabeth på side 17 vredt kigger op på gejstligheden, og dermed giver et vink til senere. Eller de skræmmende masker som de rige møgsvin tager på. De masker er uhyggelige både i sig selv, men også fordi maskering pr. definition også angiver distance. Et herligt lille ekstra lag.
Det er jo et dystert og mørkt album, både direkte i farvevalg, primært brunt og mørkerødt og fordi stort set hele albummet foregår om aftenen og natten. Ja, samt selve tematikken er dyster og sort.
Dialogen jævn. Der er ikke de store falbelader.
Albummet er på 48 sider, hardback. Ikke noget ekstra dippedut.
Hvad kan det blive til? Gode tegninger, en fin dog noget forudsigelig afslutning. Er der mere at sige?
Jeg gav Bogeyman 5, men Festen kommer altså ikke derop.
4 mundfulde bliver det til.
Titel: Rovdyrenes klub 2 – Festen
Tekst: Valérie Mangin
Tegninger: Steven Dupré
Farver: Roberto Burgazzoli
Oversættelse: Sebastian Weirsøe Flamant
Forlag: Zoom
Format: 48 sider i farver, hardback
Pris: 168,-
Isbn: 978-87-93244-72-6