’Aben er sur’, lød det bekymret fra en af ungersvendene i Hans Scherfigs Det forsømte forår fra 1940. Og fra gangen og ind i klasseværelset stormede matematiklæreren og snart brød helvede løs. Ak ja.
Og jeg sidder nu med Zooms nyeste Sammyudgivelse, En gorilla i buret er titlen, og det er slet ikke så slemt og dumt, som jeg umiddelbart troede. Jeg havde læst en enkelt (var det vist) kommentar om albummet på Serieland, og det var ikke venligheder albummet blev til dels. Så jeg var forudindtaget, men smag er jo en løjerlig sag. Nogen vil have datteren, andre moderen, og jeg kunne sgu godt lide hvad jeg så og læste.
Handlingen er denne:
Der er lyn og torden, og så pisser det ned. Sammy og Jack rumler afsted hjemad efter en mislykket tur med fiskestang. Sigtbarheden er decideret elendig og vupti, med et gevaldigt BONG rammer Sammy en uforsigtig fodgænger. Denne påkørsel bliver skæbnesvanger for vores venner, for manden, som mirakuløst er uskadt, viser sig at være professor og forsker. Det ved vi, for vores makkerpar kører manden hjem. Bliver inviteret indenfor og derinde i den lune hytte møder dem et usædvanligt syn. Professoren er interesseret i aber og gorillaer, og har et par af slagsen i bure.
Enhver ville være blevet. Aber er bare spøjse, ikke sandt?
’Tag endelig noget at drikke’, lyder opfordringen og Jack er ikke sen til at tage imod det generøse tilbud. Vi er jo tilbage i forbundstidens USA, og synet af whiskyflasker, cognacflasker, snaps, gin og den slags er for meget for begge. De får noget i glassene, men hvor Jack rapt tømmer sit, så bliver Sammy distraheret og spilder sin drink.
Ulykkeligvis for Jack men godt for plottet, så viser det sig, at der ikke er sprut i flaskerne, men forskellige væsker som sidenhen skulle afprøves i forskningens hellige navn. Og hvad der er reelt var i den cocktail som Jack skyllede i sig, og især hvad virkningen er, ved man jo ikke. For som professoren siger:
”Ærligt talt, så aner jeg det ikke. Det er jo dét som forskning går ud på. Man prøver at sammensætte noget, og så ser man hvad der sker”
Og så starter løjerne.
Jo – der er de sædvanlige vredesudbrud, med rette, for det skal der være, og der grines godt og grundigt af Jack som hurtigt mærker en konkret virkning af drinken, nemlig at han forvandler sig til en gorilla.
Ved du hvad? Det er altså sjovt. Det er det. Jeg morede mig. Morede mig som man nu kan, når man når min alder.
Det skyldes nok især at udgangspunktet jo er så alvorstungt som netop forskning, et felt jeg ikke kender meget til, men nok til at have eksistentielle betragtninger og meninger om. For Jacks vedkommende er den kontante udmelding, at han går baglæns i udviklingen, og dermed åbnes der for muligheden for at finde ’The Missing Link’, og det er da en ret interessant vinkel.
Ja, det sættes ind i den sædvanlig gakgak og man skal nok være lidt af en drengerøv for for alvor at hylde og juble. Heldigvis er jeg netop det, og jeg har allerede læst albummet, sådan i store træk, for min knægt og også han holdt af det. Jeg kørte den endda et step videre og flåede Barksklassikeren ’Bing – du er hypnotiseret’ frem, og snart legede vi aber og det der var værre.
Bliver Jack reddet på målstregen? Hvad med gangsterne som blander sig? Får de nakket Jack, som måske, eller måske ikke sidder oppe i træet?
Cauvin står som altid for manus, og det er skida imponerende at man forsætter med at sprøjte gags og plots ud. Var det i midt halvfjerdserne, at Sammy så dagens lys? Deromkring. Tegningerne, og meget foregår indendørs og om aftenen, er rappe og propfyldte med action (og regn). Det virker, og min knægt var især begejstret for lynhurtige biler og gangstere med maskinpistoler (samt mine mange lydord). Ja, det virker.
Man skal naturligvis ikke tage et Sammyalbum for andet end god lir, og som sådan fungerer det fint. Jeg kan godt lide forskervinklen og albummets tyngde og bedste sider er afgjort de første. Den der spooky feeling der findes i forskerens hjerne og hjem, den stemning der opstår når man afventer mutationen, og endelig det særlige i transformationen.
Jeg mindes også Jeff Goldblum og The Fly fra 80’erne, men den er han for ung til at se, knøsen min.
Regn er der i øvrigt meget af. Jeg tænker, at regn inderligt ofte er med til at fortætte spænding og hvor sne kan generere ro, så skaber regn det modsatte, uro og ubehag. Tager jeg fejl? Her i albummet gør det dog hvad det skal, nemlig at skabe en mere dyster stemning. Og så er regnen tegnet flot.
Nå. Hvad kan det blive til? Selve plottet og tegningerne er vel omkring middel. Albummets stil er som de øvrige Sammy’er, og det er godt nok. Man har en god munter stund med albummet, og især hvis man har små at læse sammen med.
Det er ikke rocket science og skal heller ikke være det. Spring Sammy over hvis du søger innovation og nye oplevelser, og nap det hvis du stadig har din indre dreng i god behold.
Albummet som sådan ender på karakteren 3.
Der er ikke noget ekstramateriale med. Bagerst dog en oversigt over udgivelser på dansk og her kan man se hjem der har udgivet Sammy samt hvornår. De originale udgivelsesnumre findes også.
Fravær af ekstramateriale trækker dog ikke ned eller vejer op.
Så en 3’er.
Titel: Sammy – En gorilla i buret
Forlag: Zoom
Forfatter: Cauvin
Illustrationer: Jean-Pol
Oversættelse: Michael Gabelgaard Nielsen
Format: Softcover, 48 sider i farver
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-93244-70-2
Albummet er udkommet.