Vampyrer i natten
Varulve, vampyrer, gespenster, trolde, hekse. Åh ja, barndommens skræmmebilleder som man både frygtede som pesten og samtidig nød som manna fra himlen. Hvor mange gange har de gode gys ikke skræmt en fra vid og sans, enten via oplæsning, som film eller når man, helt alene, skulle ned i kælderen eller op på loftet efter et eller andet?
For 39 år siden udgav Interpresse Vampyrens nat. Forsiden viste Jack og Sammy i færd med at åbne en grav. Baggrunden sort og uhyggen stod mejslet i ansigterne. Man lader de døde være i fred.
Nej, det gør man ikke, for nu har Zoom genudgivet albummet, ny oversætter, ny titel og endda en ny forside. Oversættelsen kan jeg ikke udtale mig om, men både titel og cover kan jeg, og jeg kan især godt lide den nye titel. Den ligger mere rigtigt i munden, synes jeg. Sort (og hvid) har aldrig gjort noget godt for forsider, så den nye friske lyseblå hilser jeg velkommen og så er forsiden ren i den forstand, at man, groft sagt, kun anvender fire farver. Gul, blå, grøn og sort. Samt så, med rødt, selve Sammy. Godt ser det ud, og når man går ned hos sin tegneseriepusher, så vil dette album skille sig ud.
Det synes jeg også selve plottet gør. En række selvmord på få dage i et fængsel er udgangspunktet, og det lyder selvfølgelig mystifistisk. Alle selvmorderne har hver deres kriminelle speciale, og det får vores venner til at tænke ud af boksen. Og da der indløber melding om et bankrøveri, hvor Modus Operandi lyder bekendt, så får vores venner den tanke, at kisterne med de nyligt afdøde indsatte, måske er tomme.
Godt så. Du regner selv resten ud. Sjovt og gakket er det, for der ER nu noget over de døde. Da jeg i en sommerferie arbejdede som portørafløser, havde jeg med de døde at gøre. Og selvom de var døde, så satte det bestemt aftryk.
Nå, men nu begynder albummet at tage form. Endnu et mors (tjek selv betydningen) fra fængslet, gør, at man liiige vil se det nærmere i sømmene. Men ligvognen er kørt. Heldigvis lige just, så afsted afsted. Maskinpistolsalver stopper foretagendet og duoen kører galt. Regnen tager til, natten afløser skumringen og et ensomt beliggende hus kan give ly.
Men så…
Disse mytiske vampyrer, for det er jo dem, som albummet handler om, er nogle herlige typer. Sorte dragter, blege ansigter og selvfølgelig de sylespidse hjørnetænder. Helt klassisk, og i samme klassiske stil, så er det ganske fornøjeligt når Gud og hvermand møder disse. En bliver bidt, og så kører møllen med vievand, hvidløg og den slags. Helt efter bogen og det virker skidegodt.
Ellers det sædvanlige bulder og brag, drønende biler og skud. Intet nyt der. Trivielt ja, men her i rammen med de sortkappede, virker det hele mere fordøjeligt og rigtigt. Og at der så er et lille, uden for historien, twist, det gør bestemt ikke albummet ringere. Klart over gennemsnittet hvad Sammy’er angår og vi ender på fire stik hvidløg.
Titel: Sammy – Vampyrer i natten
Manus: Cauvin
Illustrationer: Berck
Oversættelse: Per Vadmand
Forlag: Zoom
Format: 48 sider i farver og, synes jeg, et mere robust softcover!
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-93564-93-0