Home / Anmeldelser / Scotland Yard – De blodige dukker

Scotland Yard – De blodige dukker

Der er noget uhyggeligt over dukker! Selvom børn og andre barnlige sjæle, som virker uskyldige, leger med dukker, så er der dukker, der ikke virker spor søde og uskyldige. Da jeg var dreng, havde min mor en nissedukke, som heldigvis kun blev hentet frem ved juletid. Den så vred og sur ud og dermed skræmmende og uhyggelig i denne anmelders sarte barneøjne.

Senere lærte jeg at holde af ham, men det har nok mere noget med højtiden at gøre. Dukkers ”skræmmeevne”, om man så kan sige, har noget med de døde øjne eller det fastfrosne udtryk i ansigtet, det at dukken bare stirrer lige ud i luften, tror jeg. Forskellige fabrikanter kan selvfølgelig også lykkes mere eller mindre heldigt med dukkens fremtoning. Dette med dukker har mange historiefortællere benyttet sig af både i romaner, noveller- og film med større eller mindre succes. Chucky kan være et eksempel og vor egne Dennis Jürgensen i f. eks. novellen ”Dumme dukke”.

Disse overvejelser fordi det andet (og sidste) bind i Scotland Yard serien fra E-voke kom på gaden 15. februar med titlen ”De Blodige Dukker”. Og det er et gysende og frydefuldt gensyn med inspektør Tobias Gregsons efterforskningshold bestående af Gregson selv, doktor John Seward, assistenten Faustine Clerval og drengen Wiggins (jeg elsker at drengen bliver kaldt ved sit efternavn – dejligt engelsk!). Trådene fra bind 1 skal spindes færdig og det gøres ikke overraskende her i dette bind.

Forsiden er denne gang i grønne nuancer med en ordentlig gang blodrøde dukkehoveder i bunden af billedet. Ligesom på forsiden af bind 1, der var blå, er hovedpersonerne til stede, der er lys i mørket, to, og de fire ”helte” ser på dukkerne. Stemningsskabende og virkningsfuldt.

På side 1 præsenteres læseren for et mørkt, dystert hus betragtet nedefra i grå toner, så det tegner mere frygtindgydende, og et blodrødt kors i noget våbenskjoldlignende giver os oplysninger om tid og sted. Der er let kvæstede dukkehoveder med døde ansigter og sultne rotter i en kælder sort som kul med en enkelt petroleumslampe og en forknyt og forhutlet ung beboer – et navn skriges i mørket, så er vi i gang. Morderen introduceres på første side og der vendes tilbage til hans fortid og opvækst med to gamle sataniske søstre, så man får et indblik i, hvad der har formet ham. Forlaget skriver selv meget malerisk:


”En ny bølge af rædsel formørker London…


Londons unge kvinder kunne for en tid trække vejret roligt uden frygt for at møde den sindssyge morder Carfax. Han udgør ikke længere en trussel, takket være Inspektør Gregsons hemmelige efterforskningshold hos Scotland Yard i alliance med Londons skumle underverden.


Til trods for, at Carfax blev uskadeliggjort, ved inspektør Gregson og hans team, at der ingen tid er at spilde. For endnu en undvegen psykopat fra fangetransporten er stadig på fri fod og gemmer sig i skyggerne! Renfield, et psykopatisk monster, som ynder at drikke blodet fra sine ofre og minder mere om et dyr end et menneske. Han jagter det eneste, der minder ham om hans egen menneskelighed: nemlig hans dukker fra en syg og dybt traumatiseret barndom. Den sidste jagt er begyndt og alliancen mellem politi og underverdenen skal blive presset til dets yderste grænse.”

Vi møder også Bram Stoker både i begyndelsen af historien og i slutningen, så vi ved, hvor han fik sin inspiration fra (blink – blink) eller hvor Dobbs mener han har hentet den. Vi møder, elefantmanden Joseph Merrick og dr. Frederic Treves, der skrev en bog om ham, Dickens nævnes, oberst Moran fra Sherlock Holmes er her og i det hele taget er persongalleriet værd at google, hvis ikke man nikker genkendende til mange af persongalleriets navne; dette blot som en lille ekstra teaser.


Egentlig er historien ikke nyskabende eller genial på nogen måde, men forfatteren Dobbs og tegneren Stephane Perger spinder en effektiv fortælling, som læses i et hug. Man vil vide, hvordan det hele ender og ikke mindst hvorledes intrigen afvikles. Virkemidlerne er flotte tegninger, varierende farveskalaer brugt på hvert dobbeltopslag, således at grundfarverne understøtter stemningen i historien. Der er i sagens natur en del dystre farver, men ikke nødvendigvis så mørke, at man ikke, som i nogle film og TV serier, kan se, hvad der foregår. Dobbs fortæller også flydende og således, at man kommer til at kere sig om figurerne, selv den ”syge” gerningsmand, hvis baggrund og bevæggrunde vi får serveret, måske lige lovligt tydeligt, men det kunne denne læser godt lide. Jeg er ikke så velbevandret i gysergenren, og kan godt lide, når tingene en gang i mellem skæres ud i pap. Så kan jeg bedre koncentrere mig om intrigerne.

Det, at Scotland Yard er en serie på blot to bind, er lidt svært for sådan en tegneserielæser og -samler, som undertegnede. Jeg kan jo godt lide serier, hvis jeg vel at mærke fatter sympati for og kan lide karaktererne. Det er vel det hele serie-idéen går ud på. Hvis man er flasket op med seriebøger, seriehæfter, albumserier TV seerer, og hvad har vi, og er hooked på fænomenet, så er det lidt en skam, at der kun er to bind. På den anden side har jeg så måttet sande, at når der kommer serier, som ikke er så forfærdeligt lange, som i dette tilfælde, så er det også en lise, at jeg ikke er pisket til at købe en serie, der fortsætter og fortsætter. Det kan man så blot lade være med, men sådan spiller klaveret ikke for samlere! Så dette er både godt og skidt, at serien kun er på disse to udmærkede bind, måske mest godt og forfriskende, da det skubber til mig, som samler, sætter nogle ting i gang i mit hoved mht. samleri.

Oversættelsen er det lidt svært at bedømme, da jeg ikke har læst originalen, men sproget flyder glimrende og virker fint i historien. Jeg studsede en enkelt gang over brugen af ordet ”please”, som tit bruges på dansk af måske især yngre, når de vil opnå noget, men jeg synes egentlig, det fungere fint, ved nærmere eftertanke, at man godt i en tegneserie, der foregår i London, kan krydre med lidt engelske titler/gloser som f. eks. ”sir”, ”miss” og her ”please”.


Udstyret er godt, 22 X 32 cm, hardback, ret tyk papirkvalitet, ikke for glat, så de flotte nærmest akvarelagtige farver komme til sin ret.

Folkene fra E-voke har gjort det igen, leveret et robust, gennemarbejde og over middel produkt. Og som yderligere forbrugeroplysning kan det nævnes at bind 1 er udsolgt fra forlaget.


Det bliver til 4 store bloddryppende dukkehoveder herfra.

ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN

Titel: De Blodige Dukker
Serie: Scotland Yard
Tegner: Stéphane Perger
Historie og tekst: Dobbs
ISBN nr.: 978-87-93952-02-7
Pris: 169,-
Format: Hardback, 48 sider, i farver.

2 comments

  • Så kom 2’eren, og jeg var heldig, at de havde 1’eren endnu i Fantask! Tak for to fine anmeldelser!

  • Henning Braunstein

    Tak for pæne ord og godt du fik fat i begge bind via Fantask: Mvh. Henning Braunstein

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *