Home / Anmeldelser / Soda 2 – Breve til Satan

Soda 2 – Breve til Satan

Breve til Satan er en fed titel.

Og coveret med en bloddryppende skrivemaskine i en hvid passepartoutramme gør mig tilpas nysgerrig, at jeg bestemt ville tage albummet op, åbne det og nok snige mig til at læse et par sider, hvis jeg en dag skulle finde albummet der hvor jeg normalt vader rundt.

Soda. Det lyder også tilpas mystisk til at pirke i min hjerne.

På bagsiden står der følgende:

”Historien om politiassistenten Soda fra New York, der skjuler det faktum, at han er ansat hos politiet, for sin mor, fortsætter.

I denne historie løftes sløret for Sodas første år i New York. Her havde han et helt særligt job for at kunne betale huslejen. Det var ikke i en af byens fornemme bydele, han var bosat, men huslejen skulle jo betales. ”

Så albummet er læst, og jeg erkender, dette er det første Sodaalbum, som jeg stifter bekendtskab med. Jeg kan lide det. Tonen er sådan lidt Phillip Marlowesk, der er mystisk, der er drab, der er noget lurvet og gedulgt ved det hele, og de 48 farvede sider er hurtigt læste. Ikke kun fordi der ikke står så pokkers på siderne, for det gør der ikke, men snarere fordi man hurtigt bliver opslugt af handlingen. Den er nemlig, som ovenfor skrevet, ret spooky. Og det er fedt.

Skrivemaskinen på coveret spiller en ret drabelig rolle, og har du fx set eller læst Christine af Stephen King, så har du en idé om hvor jeg vil hen. En masse bestialske og ret besynderlige drab pakkes ind i en ramme, hvor vores hovedperson, David, fortæller om otte års mareridt og hvordan disse endte.

Vi taler krimigenre, vi taler dystre farver, kældre, blod, værtshuse, regnvejr, røg.

Tegningerne er brungrumsede og oser af 70’ere. Selve plottet lige ud af landevejen dog uden at man for alvor får for meget forærende. Lidt lige som at sidde i sofaen om lørdagen, og kigge på DR’s lørdagskrimi. Man er gevaldig underholdt.

Meget mere er der vist ikke at sige. Jo. Jeg var så begejstret, at jeg straks forærede min 11-årige papdatter albummet og sagde: Læs det.

Det gjorde hun, og det med glæde.

For pokker da. Jeg er 50 og var underholdt. Hun er 11 og var underholdt. Det er da klasse.

Tome Philippe Vandevelde er manden bag ordene og plottet. Han er bedst kendt for Den lille Splint og Splint & Co. Der var den actionprægede humor i højsædet. I Soda er der en mere alvorstung stemning at spore, og det er godt.

Luc Warnant er ikke så kendt herhjemme. I kolofonen står der, at hans samarbejde omkring Soda kun blev til to udgivelser, og en håndfuld sider i det tredje. Og så blev tegnearbejdet overtaget af en anden.

Nå. Hvad kan det blive til? Samlet 4 klamme ture i de dystre kældre ud af samlet 6. Og et løfte til mig selv om at holde ekstra meget øje efter andre Soda’er. Der er udkommet i alt 13 album på dansk, og Zoom beretter, at de næste to er berammet til september 16’ og marts 17’. Fedt.