Jeg er lidt for gammel til Cobolts nye Viva Palombia! Så er det sagt. Der er for meget spræl og for meget fjolleri og alt sammen alt for løssluppent for et træt anmelderhoved.
Men jeg har en søn som er anderledes frisk i låget, og han er min fokusgruppe. Om aftenen pløjer vi album efter album igennem, og har jo det ritual, at hver bog køres igennem en hel uge. Det skaber genkendelighed og meddigtning og giver os begge en herlige fælles referenceramme. Jeg anbefaler det.
Osvald, som han jo hedder, er ret glad for Viva Palombia! Især er han glad for Spirillen som han således mødte for første gang. Det han er mest glad for, og storgriner af, er de talrige gange hvor Spirillen gi’r den gas og slår på tæven. Om det er piratfisk der eller 200 kilos Pirarucu, jægere eller andre som stikker for meget ud, og Spirillens temperament folder sig ud, så er han i latterland.
Selve historien handler om kærlighed og det at finde en mage. Spirillen er i trist lune, for hvor alle andre knalder løs og rammes af Amors pile, så flakser han ensom rundt.
Alt sammen fortælles af en aldrende indianer og modtagerne er nysgerrige indianerunger.
En fin lille ramme at fortælle ud fra, hvor vi blandt andet også får forklaringen på Spirillens skabelse – solgudens gyldne tåre blev til Spirillen.
Samtidig er der parallelle historier med jægere, irriterende papegøjer og andre af junglens dyr.
Alt sammen søbet ind i kærlighed for hvor alle andre finder bankende hjerter og kram, så tripper Spirillen rundt i ensomhed og ulykkelighed. Indtil den dag hvor solguden trillede en trist sort tåre.
På de mange farvestrålende sider, 46 i alt, tumler dyr og mennesker rundt og dumfjoller. Mest ubærligt er indianernes barnlige sprog. Jeg står lidt af overfor sådan noget, men Osvald kan nu mægtig godt lide det. Når jeg laver indianerstemme så skraldgriner han.
Så altså, det er farver og ramasjang for børn. Ikke ret meget mere end det. Min knægt kan lide det. Jeg er mere lang i spyttet.
Udstyret er eller fint nok. Flot hardback og en albumforside som ser spændende ud. Indeni lidt tegneseriehistorie om Spirillens tegnemæssige baggrund, samt lidt naturhistorie som man, hvis man er barn, nok sluger råt.
Farverne er flotte og siderne fyldt med gags og fart. Men alt sammen ren overflade og det kan kun ærge mig, at Franquins oplæg ender sådan.
Sprogligt farverigt som illustrationerne. En enkelt kommafejl sniger sig ind, men Huba med det.
Og altså – min knøs holder af albummet og det er snarere for ham end for mig. Derfor kravler albummet lige akkurat op på 3 Huba Huba’er ud af seks mulige.
Titel: Spirillen – Viva Palombia!
Tegninger: Batem
Manus: Colman
Farvelagt: Cerise
Oversættelse: Ole Steen Hansen
Forlag: Cobolt
Format: Hardback, 46 sider i farver
Pris: 178,-
Isbn: 978-87-7085-673-7
Albummet er udkommet.