Tag dig rigtig god tid. Lad lænestolen være din ven og hav både kaffe, chips og lakridser inden for rækkevidde, og nyd så de næste par timer, hvor du er sammen med en af de helt store kanoner indenfor tegneseriegenren, nemlig Splint & Co.
For hvem her i landet har ikke på et eller andet tidspunkt i livet støt på de to gæve venner, som altid får rodet sig ud i en masse spændende intriger og møder skurke, banditter og andre gavtyve, og som oftest ender i halsbrækkende sjove og ikke mindst livsfarlige optrin.
Serien har både stået stille og samtidig været i forrygende udvikling. Stille fordi personerne er forholdsvis statiske, og i udvikling og forandring da forskellige tegnere hver har formået at sætte deres egne stilistiske fingeraftryk.
I Zooms samlebind Splint & Co. 1992 – 1999, får vi som vanligt tre album. Samt ikke så lidt af det ekstramateriale, som mange kan lide og efterspørger, men forholdsvis få læser, tror jeg. Ekstramaterialet er ret omfattende og godt, så det vender jeg tilbage til længere nede i anmeldelsen.
De tre Splint’er som udgør samlebindet er Stort uheld i Champignac, Lunefulde Luna og Jagten på Splint.
Alle tre ret så interessante værker. Primært fordi disse tre blev de sidste som duoen Tome og Janry var faddere til, og sekundært fordi de prikker lidt til både den politiske korrekthed, til kærligheden, og endelig et ret radikalt opgør med det statiske, idet Jagten på Splint fik drejet og skruet godt og grundigt på det blivende. Selv papirbaggrundsfarven blev ændret fra hvid til sort.
Stilen ændres og bliver mere rå, mere hårdkogt og nærmer sig realisme. Det er en slags moderne overfrakke som både karakterer og især miljøet iklædes, og det var vel som en slags finger i røven på vanemenneskerne, traditionalisterne, og forfriskende for fx sådan en som jeg, der holder af gode pludselige bundvendinger. Det giver gode svirp i ens udsyn.
Handlingen i de tre album?
Well, den første er sjovt og lidt søgt udtænkt, og handler om en opfindelse der kan gøre folk sorte i huden. Rynker du brynene, er du næppe den eneste. Jeg har den holdning til det, at det bare er slapstick og spøjst fundet på. Jeg tænker, at jeg og mange andre godt kan se ud over det indlysende. Samtidig er jeg dog drønsikker på, at mindst lige så mange, hvis ikke flere, tager fjollede briller på og tænker i moraler og etik.
Jeg ved ikke hvorvidt der kom dønninger eller bølgeskvulp, da albummet så dagens lys, men jeg antager det.
I Lunefulde Luna er vi midt i hjerterne. Forelskelse og hjertesyge, alle genres moder, kærligheden. Ja, for mafiaen lider under dødsfald som følge af kærlighed, og en af vores venner udstyres med et dræbende halsbånd, som kan få eksplosive konsekvenser. Alt sammen pakket ind i en slags bandekrig, for nu at bruge et nyt dansk ord.
Endelig er der Jagten på Splint som bare er anderledes i grundtone og udtryk. Her er jeg især begejstret for tempoet som er løftet visuelt ved de mange og især forskellige ruder. Det giver mere intensitet og man læser albummet lidt som man ser en actionfilm, hastigt. Jeg kan klart bedst lide dette album. Fornyelse er velkommen.
Så er der ekstraguffet.
Det er simpelthen overvældende godt. Massivt, informativt, nørdet. De første 60 sider er en veritabel gaveregn af samlerperler, og det er lang tid siden jeg har nydt ekstramateriale så intenst som her. Forsider, skitser, fotografier, reklamer, introduktionssider, pressemateriale og så videre og så videre. For pokker da, overvældende flot og godt.
Ja. Jeg er begejstret. Tome & Janrys svanesang udløser topkarakter. Her er der bestemt et album som stikker ud.
Seks gode hjerter.
Titel: Splint & Co. 1992 – 1999
Tekst og illustrationer: Tome og Janry
Forlag: Zoom
Format: Samlebind, hardcover, masser af ekstramateriale og 3 album i ét.
Pris: 398,-
Isbn: 978-87-93564-05-3