Det nyeste nummer af den slovenske tegneserieantologi, Stripburger, byder på historier og bizarre paneler om alt fra en kartoffels erotiske opvågnen, svigagtige muser og skæve rejsebeskrivelser til en intens jagt på pomfritter og en grundig indføring i tangoens inciterende væsen. Kort sagt, alt godt fra havet – og det præsenteret i lækker fanzine-form med medfølgende engelsk oversætterhæfte, så også vi, der ikke har den store kendskab til det slovenske sprog, kan følge med.
Stripburger har eksisteret som antologi siden 1992, hvor mændene bag besluttede sig for at gøre noget ved den ikke-eksisterende tegneseriescene i Slovenien. Selvom magasinet stadig nyder monopolstatus i hjemlandet, har det formået at vække en vis opmærksomhed rundt omkring i tegneserieverdenen, og redaktørerne bag kan f.eks. bryste sig af tidligere at have vundet titlen ’Bedste Fanzine’ ved Angouleme-festivalen. Stripburger begrænser sig nu på ingen måde til de slovenske tegneserier, og #48 introducerer bl.a. til den norske tegneseriegruppe Dongery og noget så eksotisk som nye lettiske tegneserier.
Overordnet set er Stripburger klassisk undergrund forstået på den måde, at der er en klar overvægt af sort/hvide, grovfilede tegnserier, der har en tendens til at vægte det sære et stykke over det kausale – med mere eller mindre heldige udfald til følge. Det er måske ikke voldsomt cutting-edge, men det gør egentlig ikke så meget, for til gengæld emmer bladet af iderigdom, mediebegejstring og lyst til leg.
Som det så ofte er tilfældet med denne type antologier, er der selvfølgelig eksempler, hvor trangen til det bizarre og det grovfilede kammer over i pseudofilosofiske pointer og banaliteter – f.eks. havde jeg lidt svært ved at kæmpe mig igennem italienske Marco Coronas noget teksttunge ’Satan’s Merits’, selvom tegningerne ellers er dragende nok – men generelt er det ganske fornøjeligt at læse sig igennem Stripburgers knap 100 sider.
Jeg vil især gerne fremhæve slovenske Domen Finzgars harcelering over den voldsomme mængde af autobiografiske tegneserier, der overstrømmer markedet lige nu. Den sad lige i øjet og mundede ud i en fin parodi på American Elf. Derudover satte jeg også vældig stor pris på de små tekststykker, der introducerede til kunstnerkollektivet Dongery og til det lettiske tegneseriemagasin Psst!, mens interviewet med Marco Corona nok havde givet mere mening for en, der kendte lidt mere til hans værker.
Stripburger er grundlæggende set et voldsomt sympatisk bekendtskab – altså, hvordan skulle jeg ellers have opdaget, at der findes en spirende tegneseriescene i Letland? – og selvom det langt fra er det hele, der nu måtte falde i ens smag, så gør Stripburger det, som en god antologi helst skal gøre; den giver én et bredt vue over en bestemt afkrog af tegneserieverdenen, og så må man selv ud at finde mere af det, der nu engang ramte ens smag, og så ellers lade resten ligge.
Stripburger #48
November 2008
96 sider
6 €
LINK: Stripburger