Det er et åbent og sandsynligvis forever uafklaret spørgsmål, hvor mange klicheer man kan proppe ind i en fortælling, men man kan sandsynlig udlede en formel, som på samme måde som man betragter en væskes mættethed kan sige noget dybt om en histories optag af klicheer. Og lige som med klicheer er det ikke klicheen i sig selv, der er problemet, det er når de ikke bliver optaget, det er når der stadig er klumper i grøden, der opstår problemer. Og man får kvalme og ikke kan synke historien.
The Lost Books indeholder foreløbingThe Chosen og Infidel. Flere vil komme.
Som det fremgår, er det ikke et værk der ramte mig lige lukt i hjertekulen, snarere mellem øjnene og ikke på den gode måde, snarere af et stykke utygget havregrød der stadig siler ned over mine øjne og får dem til at svie.
En let liste over tanker, der strøg igennem mit hoved, mens jeg læste de første to album:
- Den udvalgte – han har et modermærke i nakken. Jeps, så er vi sikre.
- Jeg lytter kun til mig – uden ego ingen konflikt. Det vigtigste værktøj i enhver forfatters kasse.
- Vi taler ikke sammen – 80 siders handling der kunne overkommes hvis man sagde sandheden. Eller bare sagde noget relevant, eller hostede, eller…
- Lad os dele os, fordi øhm … – den lader vi bare stå.
- Følelser er vigtigere end ord – et enkelt prik i samvittigheden og så er det afsted over stok og sten.
- Carefull with that axe, Eugene – Jeps, man skal altid passe på med økserne.
- Ah, vi skal bruge en økse, der er nok en bag skabet – hvis man introducerer et problem skal løsningen komme lige bagefter (anti-Tjekov) og helst så bekvemt som muligt.
- Trial by fight – det er oplagt at løse alle problemer ved at lade folk slås om det. Specielt, når man er i krig med andre.
- Den onde selv – er både dum og klodset.
- Hæng dem op i stedet for at slå dem ihjel med det samme – vi er onde, vi har god tid. Eller vi kan bare ikke klokken.
- Underlige verdener – der nok ikke hænger sammen sådan konsistensmæssigt. Men who cares, det er fantasy, så må man gerne tabe alt indre sammenhæng.
- Find de fem tabte ting – de er fulde af kraft, men du må ikke bruge den. Apple anyone?
- Hovedpersonerne drager ud på en rejse, der er cirka fire kilometer og så vender de hjem igen. Hvilket selvfølgelig er lidt overraskende, men ikke på den gode måde.
Udover ideen med den udvalgte, som kan være sjov nok i sig selv, hvis man ikke tager tingene alt for alvorligt, så er der hele det noget platte koncept med at folk altid ved lige nok til at sende den udvalgte ud på en opgave, men aldrig nok til at sætte tingene i kontekst. Eller også kan de ikke fortælle det, på grund af “planen” med stort P. Arg.
Der er nogen der ved at hovedpersonfætteren skal finde syv bøger, men de ved selvfølgelig ikke mere, og de forklarer heller aldrig noget. Ikke andet end at man ikke må læse i bøgerne og ikke må hælde blod på dem – og her sidder jeg så og snitter i mig selv og tværer hæmoglobin ud over de glittede sider. Og dem der sender ham afted, er i stand til at flyve rundt hist og her, men i stedet for at give en hånd med, så kommer de kun når det passer i forfatterens kram. Lidt som Gandalf i Hobbitten, der hele tiden har vigtige opgaver andetsteds, når det passer i Tolkiens kram (og der skal løses opgaver uden magi).
Jo mere jeg tænker over det, desto mere afskyelig synes jeg faktisk historien er. Måske fordi der netop ikke er noget at tænke over. Der er ingen grund til at overveje de forskellige personers moralske valg, for der er ikke nogen forklaring på dem. De onde vælger at blive onde, de gode kan ikke komme hurtigt nok ud og følge gamle damer over gaden – hvad enten de gamle damer vil det eller ej.
Andet bind er bedre, men stadig ikke godt nok. Her er der et mikrotyndt lag af konflikt imellem personerne. Men historien ender ud i et eller andet med hovedpersonen – hvis navn jeg har lige har lykkeligt glemt – vil ud og finde sin mor. Det er så en snedig fælde lagt af zombierne/dem med hudsygdommene/de onde. Der vil fange ham på en helt igennem oversnedig og alt for kompliceret måde. Hvorfor de onde ikke bare slår deres fjender ihjel er ikke helt til at forstå, men det er måske en del af forklaringen på at de ikke bare har fældet de skove, der er dem så meget imod. Man skulle tro at det ville være en smal sag at skove sådan noget, der er mindre end den mindste danske lund. Det er ikke svenske kæmpeskove vi snakker om. Men sådan er der så meget. Det kan være de har glemt deres økser derhjemme. Og tændstikkerne, og deres hjerner.
Og så er der selvfølgelig den episke rejse ud i det ukendte, som der tales meget om i bøgerne, men de kommer aldrig rigtigt afsted. Måske kan de ikke findes pas? Det er sådan en svaghed jeg har, men jeg kan ikke fordrage når folk drager ud i det ukendte – og det så viser sig at ligge mindre end en dagsrejse derfra. Måske fordi den rejse jeg forestillede mig de skulle på, nu pludselig viser sig at være en tur med s-toget til Smørumnedre og ikke et ondt ord om det, men det er altså ikke på vej ud i fantasiens verden (det kan det være, men ikke her – tro mig, slet slet ikke).
Internettet siger The Chosen er kristen propaganda (måske ikke lige med de ord), og det er måske også, men det er først og fremmest frygteligt firkantet og forudsigeligt. Faktisk er figurerne frastødende kedelige.
Det undrer mig altid når folk er tilfredse med noget der har flotte tegninger (måske noget kantede), men kedelige historier. Eller også er jeg bare slet ikke publikummet til denne her.
Tegneserien bygger åbenbart på en serie bøger af Ted Dekker, og de er starten på en serie, der er en del af en hel verden Ted Dekker har bygget op. Man skal være meget sulten for at ville bruge mere end en halv time i selskab med Johnis og de andre rødder. Ted Dekker er åbenbart så stor en forretning at det kun er hans navn der sælger, så hverken tegner/forfatter til serien er angivet. Det er helt anonymt klonet håndværk, der er i orden, men som heller ikke tager nogen chancer eller bryder med pænheden nogen steder.
Er der så et budskab eller en morale vi kan tage med os hjem – den er straks sværere. Johnis-drengen snyder og bedrager, han lyver og bringer folk i fare. Men det har ikke rigtig nogen konsekvenser, så det kan vel ikke være helt galt at gøre sådan. På den anden side, så overholder de onde deres aftaler, så det skal man vel ikke? Eller var det for firkantet, måske, men sådan er historien.
Er der nogen grund til at lave det så kedeligt middelmådigt amerikansk, og så lade som om det foregår et helt andet sted med nogen helt andre mennesker, der stadig er de samme soap personer. Nogen skulle brænde den manual (eller er det en instruktionsfilm), som de giver til amerikanske forfattere/instruktører/tegneserietegnere/præsidenter og få dem til at lave noget der træder lidt ved siden af.
.
The Lost Books – Chosen (book 1)
Efter en bog af Ted Dekker
Tegnet af Cezar Razek
136 sider i farver.
Sprog: Engelsk
15.99$
The Lost Books – Infidel (book 2)
Efter en bog af Ted Dekker
Tegnet af Cezar Razek
136 sider i farver.
Sprog: Engelsk
15.99$