Home / Anmeldelser / The End of the F***ing World

The End of the F***ing World

The_End_of_the_Fxxxing_WorldHvor går man hen, når man går ud? Sådan helt eksistentielt har mange mennesker befundet sig i et vadested. De der sikre holdepunkter, vores mentale pitstops, er jo altid skrøbelige. Familien, ens arbejde og måske den vigtigste af alle, ens helbred. Alt sammen et fort, men selv forte kan svaje for vinden, og den hustru du havde kær, måske skrider hun. Dit job som du har haft i mange år, kan pludselig være i fare og den bule du altid har haft på ryggen kan måske være sygdom på vej.

 

Intet varer evigt.

 

Lidt sådan har James og Alyssa det i Charles Forsmans The End of the F***ing World. De er unge, de er utilpassede og har ikke noget videre livsperspektiv. Det handler om nu’erne, snarere end fremtiden og i morgen, omend de begge har drømme. Alyssa drømmer om en kæreste. James om at slå ihjel. Ikke nødvendigvis begå mord, men blot dræbe noget som er større end et dyr. Og på 176 herlige sider, fordelt på kapitler hvor synsvinklen skifter, er vi vidne til deres tour de force. Jeg kan ikke lade være med at indtænke Oliver Stones  Narural Born Killers fra 1994, du ved, den der syge film med blandt andre Woody Harrelson. En fed film og en blodig roadmovie var det.

 

Sådan har jeg det også med The End of the F***ing World. Ikke helt så blodig og kvalm som filmen, men tilpas nøgtern, tilpas kølig, tilpas i sit fravær af empati. Det er nu’et der tæller, og James og Alyssa er ikke det, man kunne kalde rare mennesker.

 

Sådan helt nede på jorden, hvad handler den så om? Om to mennesker og livet. Den pause som vi enter søger eller ufrivilligt bliver en del af, og hvad gør man så? Man søger. Man higer. Man stirrer på stjernene. Man overvældes af sortsyn, når alle vegne ingen vegne fører, og der bare er fladt over det hele. Man støder næsen imod livets barske ru side, når de som kan hjælpe og hjælper, de overskrider og træder på én. Så let er det ikke.

 

Det kan lyde dystopisk og lidet positivt, men bogen er samtidig både skrevet og tegnet med en fin afmålt humoristisk distance til omgivelserne. Tempoet er ikke hurtigt, for hvem har travlt når man ikke kan komme nogle vegne, og både den underspillede dialog og de mange gange, hvor man tænker, at man kan forudsige handlingen, så overraskes man og ens fordomme pilles lidt fra hinanden.

 

Jeg er mægtig begejstret. Det er en brutal fortælling og den røde tråd ret foruroligende. Vi har selv teenagere i huset, og det virker lidt som om, at de har bosted på en anden planet end vores. James og Alyssa har også vanskeligt ved at passe ind, og hvad gør man så?

 

Man skrider. Og leder efter årsager? Som i Bonnie og Clyde er det bare derudaf og hvor man udadtil fremstår stærkere og rå og mere og mere modbydelig, således fjernes ens fernis og man opdager, at man selv er en kolos på lerfødder. Skrøbeligheden skriger dig lige op i ansigtet, og man kan enten gå til grunde, eller gå. Men hvorhen?

 

Og husk lige, at denne herlige graphic novel blev til en næsten moderne stykke filmisk mesterværk, nemlig Netflix serien af samme navn. Læs bogen først og nyd serien dernæst.

 

4 store blodige slag på farmands næse. Store altså.

 

karakter_4af6

 

Titel: The End of the F***ing World

Forfatter og tegner: Charles Forsman

Forlag: Høst & Søn

Format: 176 sider, sort/hvid, softcover

Pris: 199,95

Isbn: 978-87-638-5883-0

Udkommer 11.05.2018

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *