Home / Anmeldelser / Thorgals verden – Kriss af Valnor, Tidsbjerget

Thorgals verden – Kriss af Valnor, Tidsbjerget

Thorgals_verden_Kriss_7 (1)Thorgals verden – Kriss af Valnor, Tidsbjerget

When you look into the Abyss, the Abyss also looks into you. Hugget fra Ken Keseys ‘One Flew Over the Cuckoos Nest. En roman som bestemt er værd at læse, og som et par år senere blev til en lige så fremragende film. Du kender den sikkert som Gøgereden. Og ja – nu du stirrer på afgrunden, så stirrer afgrunden tilbage på dig.

 

Denne indledning blot for at tage tilløb til anmeldelsen af Kriss af Valnors syvende del, som ganske passende har fået titlen ‘Tidsbjerget’, og lad os dvæle lidt ved det. For det er godt nok en hæsblæsende indledning på dette album, og de første mange sider flyver afsted, så en kort stille stund før det atter går løs. Man skal holde tungen lige i munden, for det går både stærkt og man skal lige ‘ind’ i handlingen.

 

Godt er det, spændende og med en del actionmættede sekvenser, er det ét af de album fra den ret besynderlige saga om Thorgal, som bedst har sat sig fast. Ingen tvivl om det. Og til forskel fra nogle af de øvrige Thorgal’er som jeg er stødt ind i, så er plottet her mere ligetil. Sådan da. Det klæder albummet og trætter ikke hverken mine øjne eller hjerne nær så meget.

 

Men altså – når man har afgrunden foran sig, så skal man vælge og vælge rigtigt. Det må Kriss sande, da hun (og bragende flot er det – se blot hele side 9) må flygte fra slanger og så tage det store spring. Med sig har hun 2 mænd og en ret særlig dolk. Dolken er et slags ur, et timeglas som måler den tid, tidsbjerget tildeler en. Lyser dolken er der tid nok. Fader lyset er tiden knap.

 

Ja, dette nævnes fordi albummet og selve sagaen er fyldt af disse små perler. Små finurlige afstikkere som samlet gør, at det både er vanskeligere at sluge og følge med i, men så sørme også at alt ophøjes fra det simple og hurtigt overståede, til det mere kunstneriske. En ofte svær balance, men mange udgivelser, et godt persongalleri, og naturligvis rigtig gode tegnere. Det synes jeg, at tegneren her, Frédéric Vignaux, formår. Og farvelægningen er også fin. Albummets farver varierer fra hvidt, lyst grønblåt, mørkt brunt og dystert og hver især er ganske gode og skaber den rette stemning.

 

Stemning er der nok af, og som den modbydelige satan jeg er, så kan jeg især lide de onde steder. Drab, tortur, og så er der de der fortællemæssige sving, som fx sidst i albummet, hvor man netop tror, at nu er det det. Og det er det så alligevel ikke. Nej, jeg vil ikke røbe noget.

 

Intenst er det. Midt i farten og alle løjerne kunne man måske frygte, at især billedsiden ville blive flad og præget af stivhed. Sådan virker det ikke. OK, der er ikke meget at spille med. Oftest er karaktererne vrede og barske, eller frygtsomme eller rigtigt Clint Eastwood-seje.

 

Det virker nu godt.

 

Er jeg troværdig, når jeg den ene dag høvler ned på genren og den næste ophøjer den? Næppe, men dette album har bare dét mere at skyde med. Fortællemæssigt mere ligetil og de fantastiske hændelser er helt Game of Thrones-agtige. På den gode måde.

 

Eller også er jeg bare i bedre humør. Alt i alt, så er jeg faktisk ret glad for Tidsbjerget. Dette til trods for at kvindelige helte (kæmpere, krigere, vindere the lot) bare ikke er mig. Det er nu heller ikke Kriss som fylder mit bæger. Næ, jeg er mest begejstret for Jolan, også selvom han ikke er tegnet så flot – han ligner sine steder en sjusket Bernard Prince, synes jeg, og det er sekvenserne sidst i albummet, som jeg holder af.

 

Helt sidst, bagerst, få sider med skitser og plancer. Ikke meget, men nok til at jeg, fordi jeg er interesseret i at formidle komposition for mine elever, finder dem brugbare.

 

Samlet lander jeg på 4 af de go’e. Det er et spændende album, flot tegnet, en intens afslutning og især mere ‘nede på jorden’ og fordøjeligt for en træt knold og øjne med briller foran. Størrelsen på bogstaverne har jeg lidt kvaler med, og i hvert fald ét sted går det helt galt. Der er nemlig proppet (for) meget tekst ind i taleboblen…

 

Nå – pyt og fred være med det.

karakter_4af6

 

Titel: Thorgals verden – Kriss af Valnor syvende del – Tidsbjerget

Tekst: Xavier Dorison og Mathieu Mariolle

Illustrationer: Frédéric Vignaux

Oversættelse: Ole Steen Hansen

Forlag: Cobolt

Format: 56 sider i farver, hardback, 22 x 29,5 cm

Pris: 188,-

Isbn: 978-87-7085-704-8

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *