Home / Anmeldelser / Tim & Thomas – Den hvide hånd

Tim & Thomas – Den hvide hånd

tim_og_thomas_31I album rækkefølgen fra Dupuis er “La Main Blanche” (da.: “Den Hvide Hånd”) nummer 4, da Dupuis starter deres nummerering med Will som tegner. Dette Tim & Thomas album udkom i 1956, og her er der virkelig tale om en serie i sin vorden. Der skulle gå 60 år, inden dette album blev oversat til dansk, så tak til Zoom for denne. For selv om Will ikke har fundet sin Marcinelle stil helt endnu, er der dog stadig meget at hente rent visuelt.
Vore to helte kommer på eventyr både til lands og til vands, i luften og helt ud i det ydre rum. Det var jo 1956, og helt i tråd med de teknologiske landvindinger er den velkendte “Atomstil” ved at komme på plads i dette dejlige album.
“La Main Blanche” udmærker sig ved at være Tim og Thomas’ første møde med deres ærkefjende, lederen af forbrydersyndikatet Den Hvide Hånd, nemlig superskurken Chok, hvis ansigt altid er gemt inde bag en ridderhjelm.
Han bliver introduceret til vore helte på sin base, i en topmoderne stue, indrettet med smarte designermøbler. For selv en skurk kan jo have god smag og stil, ja måske især en skurk. Der er noget narcissistisk over Chok, ulasteligt klædt i smoking, altid med rygende cigaret i rør, så hvad er der med det ansigt? Man gisner, er det mon vansiret, eller hvad har han gang i?
Will er endnu ikke blevet ren Marcinelle, f.eks. er de karakteristiske sko tegnet lidt vilkårligt, men på den anden side er hænderne tegnet, som de skal være, i padelformation. Thomas ligner næsten sig selv som i de senere historier her, men Tim virker noget ufærdig, for meget æggehoved, for meget Yul Brynner, slet ikke det kuglerunde hoved, vi kender så godt. Og så er han mere kraftig, og har furer i kinderne.
Tim er mere en helt her, mere end den rolle som “comic relief”, han får senere i serien. Han mister let besindelsen overfor skurkene, men ellers strækker humoren sig ikke længere end til at han i sin klodsethed kommer til at stikke en spisepind i øjet, av! Bare rolig, han prikker ikke øjet ud på sig selv, nej, vold og lemlæstelse er i det hele taget tonet meget ned i dette album.
Lidt deus ex machina har vist sig nødvendig for Rosy, series forfatter, og det er selvsagt inte plausibelt, sådan noget. Tim og Thomas trækker bogstavelig talt tæppet væk under forbryderne ikke bare én, men hele to gange. Det er bare så langt ude, for i den virkelige verden ville de blive pløkket inden de overhovedet fik fat i tæppekanten. Rosy roder lidt rundt i det, og man ryster på hovedet, da han anbringer de to helte uden rumdragter, i en raket, der bliver affyret hos NASA, or wherever.
Dette album kan lige akkurat klemme sig op på en femmer, fordi det danner mønster for mange spændende face-offs med Chok i senere albums.
Fem bobler (ud af seks mulige)
karakter_5af6
GoogaMooga

Tim & Thomas: “Den Hvide Hånd”
48 sider, farver, softcover
Forlag: Zoom
Tegner: Will
Forfatter: Rosy
Farvelægger: Leonardo
Oversætter: Michael Gabelgaard Nielsen
ISBN 978-87-93244-56-6

25 comments

  • GoogaMooga kaster som sædvanligt stjerner efter Tim & Thomas med alt for rund hånd. Hvis nogen forventer, at de skal til at læse et så-godt-som-mesterværk (hvilket fem af seks stjerner antyder), så bliver de gevaldigt skuffede. Jeg HAR læst albummet, og en saglig og realistisk vurdering lander på 2-3 stjerner: Tegningerne er sådan på det jævne, og historien er ærlig talt ikke særlig godt skruet sammen.

  • Fem stjerner er ensbetydende med “meget godt”. Seks ville dække “så godt som mesterværk” til og med “mesterværk.” Fire stjerner er godt, tre er middel, to er under middel. “Den Hvide Hånd” er et “meget godt” album, og min karakter stemmer faktisk overens med franske kritikeres. Du elsker at pille klassikere ned fra deres retmæssige plads, sådan lidt “farligt” ikonoklastisk. Dig om det. I modsætning til Berti fortryder jeg ikke én eneste karakter, jeg har uddelt på dette forum. Alle er velovervejede.

  • Anthaeus har tidligere givet en udmærket definition af hvad 1-6 stjerner dækker over: Her svarer 5 til “fremragende”, hvilket det foreliggende album ikke på nogen måde er, uanset hvor meget du synger for det.

    Jeg har intet ønske om at pille nogen klassikere ned fra deres “retmæssige plads”, hvordan man så vil definere den. Derimod udgør jeg gerne et korrektiv til din hang til, at udråbe hvad som helst til klassikere og mesterværker, bare det er gammelt nok.

    Jeg – og andre – har tidligere forsøgt at få dig til, at forholde dig til din karaktérgivning. Jeg henviser til de debatter, der har været i forbindelse med dine to tidligere anmeldelser af Tim og Thomas. Det har hidtil været forgæves, og jeg ser ingen grund til at gentage mig selv. Men jeg gentager dog gerne et spørgsmål jeg tidligere har stillet: Fem stjerner må svare til niveauet lige under “mesterværk”. Det vil således være den karaktér jeg vil tildele fx Den mystiske stjerne og Landet med det sorte guld. – Mener du, at det foreliggende Tim & Thomas-album er på dét niveau? – Og hvis svaret er et nej, hvad er så begrundelsen for din karaktér?

  • Nej, læs Antaeus en gang til – selv om han ikke alene skal diktere – fem er meget godt, seks er fremragende. Som jeg ser det, kan seks rumme både de få mesterværker og de flere næsten mesterværker. Den Hvide Hånd er et meget godt album, og fuck Tintin, jeg er træt af altid at få den serie stukket i ansigtet.

  • Ja, det er vel surt, at blive målt i forhold til verdens bedste tegneserie. Hvis man ikke skal måle i forhold til det bedste, så ved jeg ikke hvad man skulle måle op imod. – Nå, men jeg må jo derudover konstatere, at du ikke ønsker at svare på mit spørgsmål, så det slutter dén debat.

  • Du er for elitær og plotfikseret. Forskellige tegneserier har hver især deres egen styrke. Tintin er indrømmet en af de bedste, måske ikke ligefrem verdens bedste, men den er blevet overeksponeret og jeg er træt af at høre om den. Du burde se på hver tegneserie som et unikum, en måleenhed som Tintin giver ingen mening, og indsnævrer feltet af store oplevelser. Om ikke andet, så har T&T en friskhed over sig, som Tintin har tabt forlængst, pga overeksponering.

  • Nu refererer i til mine ord tilknyttet hver karakter. Så de vil jeg for en god ordens skyld gengive.
    Mine karakterer er ifølge denne liste (med nogenlunde dette ordvalg).

    1 Elendig
    2. Dårlig
    3. Medium
    4. God
    5. Fremragende
    6. Mesterværk

    Hvis man giver et værk karakteren 6 svarende til mesterværk eller 5 som fremragende osv. så må de kvalitetsmæssigt nogenlunde kunne sammenlignes med andre værker som får den samme karakter.

    Jeg ville bestemt ikke give det anmeldte Tim & Thomas album karakteren 5. Sådan lige fra hukommelsen vil jeg nok give det 3. I Tintin serien findes flere mesterværker men som jeg lige husker de to nævnte album så hører de ikke helt oppe i mesterværkskategorien.

  • Erling, jeg tror jeg misforstod nu når jeg læser det igen. Det skal vist forstås sådan at de to nævnte Tintin album er album du giver karakteren 5 (og ikke 6).

    Det er selvfølgelig din vurdering, men hvis Googa giver de samme Tintin album karakteren 5 så bør de og det nærværende Tim & Thomas album være nogenlunde ligeværdige.

    Hvis man ikke skulle kunne sammenligne med andre som får samme karakter ja så giver det ingen mening.

  • Antaeus, det er som du skriver – jeg ville give de to nævnte et femtal. Samme karaktér som GoogaMooga tildeler et langt ringere Tim & Thomas-album. Det så jeg jo gerne GoogaMooga redegøre for, hvordan han er nået frem til, men hidtil har han nægtet at forklare sig, og så kommer vi ikke rigtig videre.

  • Jeg bruger ikke Tintin som målestok, hvorfor skulle jeg dog det? Lad mig drage en parallel. Frazetta er min yndlingstegner, verdens bedste, efter min mening. Jeg går dog ikke rundt og sammenligner alle andre tegnere med Frazetta, selv om jeg har flere i min Panteon. Hver tegner har sin kvalitet, sin styrke, sin personlighed. Frazetta har bare mest. Skulle jeg synes de godt og vel 100 andre store tegnere, jeg dyrker, ikke bør agtes højt? Den Hvide Hånd er et “meget godt” album, og det har jeg begrundet i anmeldelsen. Antaeus har ikke nogen karakter for “meget god”, så den må vel falde mellem 4 og 5. Jeg er fan af Will, så jeg tillade mig at runde op til 5, fordi “Chok” er en temmelig genial figur, her introduceret på fornem vis. I kan godt pakke sammen med jeres to og tre-taller. Erling, har du tænkt dig at trolle mine anmeldelser hver gang, du er uenig? Går DU rundt med en facitliste, som vi andre skal rette os ind efter? Zoom har ikke linket til denne anmeldelse på FB, sikkert pga din sønderlemmende, og helt ufortjente, kritik.

  • Googa, men er det ikke sådan at alle de album du giver 5 de er nogenlunde i samme kategori rent kvalitetsmæssigt og så er det ligegyldigt hvilket album man sammenligner med så længe det bare har fået samme karakter?
    Der kan så være mange grunde til at de kan have fået lige denne karakter.

    Der kan vel kun være den forskel som oprunding og nedrunding medfører. Altså kan et album svinge fra 4,5 i karakter til 5,4 i karakter, hvis man ser rent matematisk på det.

  • Altså jeg mener jo, at 5 skal kunne omfatte både “meget god” og “fremragende”, da vi ikke opererer med halve stjerner her. Jeg skriver da også i anmeldelsen, at albummet lige akkurat kan klemme sig op på en femmer, især pga Chok figuren, men antyder derved, at den også kunne gå til en 4 eller 4,5. Den Hvide Hånd har så mange kvaliteter, at en 2 eller 3 er skudt mere ved siden af. Det er ikke et dårligt album, ej heller et middelgodt album. Det er et meget godt album, set med mine øjne, og det er min anmeldelse, take it or leave it.

  • GoogaMooga, jeg må konstatere at din forståelse af hvad “5” omfatter er så forskellig fra min (og andres), at jeg simpelthen ikke kan bruge din karaktergivning til noget som helst. Derudover må jeg konstatere, at du ikke mener tegneserier kan sammenlignes i kvalitet. Det mener jeg godt de kan, og hvis de ikke kan det, så giver det ingen mening at give karakterer.

    Derudover: Hvis du opfatter min kritik som “trolling” og “ufortjent”, så må du ærlig talt selv om det. Den slags tøsefornærmede kommentarer kan jeg ikke tage alvorligt.

  • Du citerer dog Antaeus, som har 4 som god og 5 som fremragende. Ergo må “meget god” jo befinde sig derimellem, eller dækkes ind under 5. Så hvis du forkaster min forståelse af 4 og 5, forkaster du også Antaeus’ definitioner, som du dog bruger i dit argument. Og jeg kan i hvert fald ikke tage en mand alvorligt, som giver 2 til Den Hvide Hånd. Hvorfor købte du albummet? Hvorfor læste du det? Du er jo tydeligvis ikke begejstret for serien Tim & Thomas.

  • Googa. Det bliver lidt skingert. Du er ikke bleg for at have meninger om mine karakterer fx, men når zoomet rettes imod dig og dine karakterer, så buldrer du. Lyt og diskuter dog i stedet. Med hensyn til T&T, så tænker jeg, at hvis du SVINGER mellem 4 og 5, så er albummet ikke fremragende. Det kan det da ikke være…

    Kan det?

  • Nej, GoogaMooga, jeg finder Antaeus’ definitioner udmærkede – derimod har du enten ikke fattet dem, eller har en så radikal anderledes forståelse af “meget god”, at jeg ikke kan bruge dine karakterer til noget som helst.

    Jeg kan faktisk godt lide Tim & Thomas. Men modsat dig opfatter jeg ikke serien som noget mesterværk. Det behøver det ikke alt sammen være. Det foreliggende album hører til den ringere del af serien, og er kun interessant fordi Chok her dukker op første gang.

  • Meget god ligger mellem god og fremragende, altså mellem 4 og 5. Du må vel kunne lide T&T på et eller andet plan, siden du vil investere i en for dig anmærket 2’er. Tror ikke, jeg ville bruge tid på noget under 3-4 stykker, med mindre tegningerne var i orden og værket spillede en central rolle. På ét punkt er Den Hvide Hånd faktisk bedre end dine to nævnte Tintin albums. Skurken Chok er meget mere mindeværdig og formidabel end dem, der var i de to albums. Og det betyder altså også noget. At han så også bliver introduceret på fornemste vis, gør dette tidlige album til et helt og aldeles centralt album, som jeg har valgt at belønne med “meget god”. Mener du virkelig i ramme alvor, at den står til 2 (ringe), så skyder du mere ved siden af, end jeg måtte have gjort.

  • Googa, du svarer ikke på det jeg spørger om.
    Hvis du giver den 5 så er det en 5’er for dig (eller måske en 4,5’er).
    Det er ikke det jeg spørger om.

    Det jeg spørger om er:
    Hvis du giver dette album 5 så må kvaliteten kunne sammenlignes med alle andre album du giver 5. Det kan så være forskellige ting der udløser karakteren 5 og den kan variere fra 4,5 til 5,4, men grundlæggende på to du giver 5 være nogenlunde lige gode album, korrekt ?

    Hvis ikke så må du gerne forklare for så giver karakterer absolut ingen mening for mig.
    Jeg er med på at forskellige kvaliteter kan udløse samme karakter, men det er ikke det jeg hæfter mig ved. Hvis slutkarakteren er ens så må kvaliteten (din vurdering af et samlet album) også være nogenlunde ens.

  • De kan godt være nogenlunde lige gode, men med forskellige slags styrker. Erling bruger dine definitioner, men skylder at forklare, hvor han vil placere “meget god”. Den må per dine definitioner skulle ligge mellem 4 og 5. Da vi ikke opererer med halve stjerner, har jeg så valgt at runde op, det gør jeg også opmærksom på i selve anmeldelsen. Man kan ikke måle sådan noget med millimeter retfærdighed, det er kunst, ikke matematik. Hvis du ellers følger mine anmeldelser, vil du se, at jeg er konsekvent med karaktererne i forhold til hinanden, ikke de store udsving.

  • Ja, netop de må være nogenlunde lige gode hvis de får samme karakter, men kan godt have forskellige styrker.
    Det var lige nøjagtig det jeg gerne ville have at vide.

    “Meget god” findes ikke i definitionerne (i hvert fald mine), hvis man ikke kan operere med halve stjerner.
    Personlig giver jeg dog hvad jeg har lyst til, inklusiv halve stjerner og “meget god” hvis det passer mig, men jeg anmelder heller ikke for nogle og jeg anmelder i øvrigt kun ekstremt sjældent, men kommer langt tiere med kommentarer og karakterer.

  • GoogaMooga, Jeg kan godt lide Tim & Thomas og jeg foretrækker at læse hele serier. Derfor tager jeg også det foreliggende album med, men hvis hele serien ikke var bedre end det, så ville jeg ikke læse den.

    For mig er dr. Müller en mere mindreværdig skurk end Chok, som jeg ærlig talt finder noget absurd med den temmelig upraktiske ridderhjelm.

    Jeg skylder vel ikke at forklare, hvor jeg vil placere “meget god”, men ja, det ligger mellem “over middel” (4) og “mesterværk” (6).

    Du erkender så, GoogaMooga, at albums der får “5” må være nogenlunde lige gode. Du skylder så stadig at forklare hvordan du kan give et 5-tal til det foreliggende album, når det sammenlignet med fx Landet med det sorte guld (som jeg vil give “5”) er langt ringere. Mine spørgsmål er ret enkle, dem kan du begynde med at svare på: Hvad ville du give Landet med det sorte guld? Mener du at de to albums er på samme niveau?

  • Nej, det er de så ikke. Guld er fremragende, Hånd er meget god. Jeg har så større spændvidde end du har ved 5. Men har så også indrømmet, at jeg har rundet op fra 4,5 til 5, da vi ikke bruger halve stjerner. Og godt for det, det ville blive uoverskueligt og pernittengryn. Der er spændvidde ved alle karaktererne, du kan ikke ligestille meget, og hvordan ville du lige bære dig ad? Hånd giver mig noget, Guld ikke gør. En mere interessant skurk, og en friskhed, som Guld har tabt. Hvis du endelig skulle måle, ville det være mere passende at tage Hergé’s fjerde album og måle det med Will’s fjerde, Hånd.

  • Men hvilken karaktér vil du så give Landet med det sorte guld? Vel næppe topkaraktér, for det er dog ikke på niveau med de allerbedste Tintin-albums. Så ikke mere end 5, samme karaktér som du giver et album, som du selv erkender ikke er på samme niveau?

    Eller, hvis jeg skal følge dit forslag: Hvilken karaktér vil du så give Faraos Cigarer i den oprindelige sort/hvid-udgave?

  • Retro Cigarer har jeg til gode, men vil ellers slutte her. Du må forstå, at der er større spændvidde når ikke vi opererer med halve stjerner. For mig er Hånd et meget godt album, ikke fremragende, eller mesterværk. Så enten skulle jeg runde ned til 4 (god) eller op til 5 (fremragende). Det er velsagtens dilemmaet. Tag hellere at læse min anmeldelse, dér belyser jeg både styrkerne og svaghederne.

  • Det er selvsagt ærgerligt, at du ikke vil tage stilling til logikken i din karaktergivning. Jeg vil så slutte med at fastholde bemærkningerne i mit oprindelige indlæg.

    I øvrigt synes jeg at selve din anmeldelse er udmærket og nuanceret. Det er kun din karaktergivning, der halter. Og hvis jeg, på baggrund af selve anmeldelsen, skulle have gættet på karakteren, så ville jeg have forventet et “3”, når man tager de styrker og svagheder i betragtning, som du omtaler.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *