Tim & Thomas – Den hvide hånd

I album rækkefølgen fra Dupuis er “La Main Blanche” (da.: “Den Hvide Hånd”) nummer 4, da Dupuis starter deres nummerering med Will som tegner. Dette Tim & Thomas album udkom i 1956, og her er der virkelig tale om en serie i sin vorden. Der skulle gå 60 år, inden dette album blev oversat til dansk, så tak til Zoom for denne. For selv om Will ikke har fundet sin Marcinelle stil helt endnu, er der dog stadig meget at hente rent visuelt.

Vore to helte kommer på eventyr både til lands og til vands, i luften og helt ud i det ydre rum. Det var jo 1956, og helt i tråd med de teknologiske landvindinger er den velkendte “Atomstil” ved at komme på plads i dette dejlige album.

“La Main Blanche” udmærker sig ved at være Tim og Thomas’ første møde med deres ærkefjende, lederen af forbrydersyndikatet Den Hvide Hånd, nemlig superskurken Chok, hvis ansigt altid er gemt inde bag en ridderhjelm.

Han bliver introduceret til vore helte på sin base, i en topmoderne stue, indrettet med smarte designermøbler. For selv en skurk kan jo have god smag og stil, ja måske især en skurk. Der er noget narcissistisk over Chok, ulasteligt klædt i smoking, altid med rygende cigaret i rør, så hvad er der med det ansigt? Man gisner, er det mon vansiret, eller hvad har han gang i?

Will er endnu ikke blevet ren Marcinelle, f.eks. er de karakteristiske sko tegnet lidt vilkårligt, men på den anden side er hænderne tegnet, som de skal være, i padelformation. Thomas ligner næsten sig selv som i de senere historier her, men Tim virker noget ufærdig, for meget æggehoved, for meget Yul Brynner, slet ikke det kuglerunde hoved, vi kender så godt. Og så er han mere kraftig, og har furer i kinderne.

Tim er mere en helt her, mere end den rolle som “comic relief”, han får senere i serien. Han mister let besindelsen overfor skurkene, men ellers strækker humoren sig ikke længere end til at han i sin klodsethed kommer til at stikke en spisepind i øjet, av! Bare rolig, han prikker ikke øjet ud på sig selv, nej, vold og lemlæstelse er i det hele taget tonet meget ned i dette album.

Lidt deus ex machina har vist sig nødvendig for Rosy, series forfatter, og det er selvsagt inte plausibelt, sådan noget. Tim og Thomas trækker bogstavelig talt tæppet væk under forbryderne ikke bare én, men hele to gange. Det er bare så langt ude, for i den virkelige verden ville de blive pløkket inden de overhovedet fik fat i tæppekanten. Rosy roder lidt rundt i det, og man ryster på hovedet, da han anbringer de to helte uden rumdragter, i en raket, der bliver affyret hos NASA, or wherever.

Dette album kan lige akkurat klemme sig op på en femmer, fordi det danner mønster for mange spændende face-offs med Chok i senere albums.

Fem bobler (ud af seks mulige)

GoogaMooga