Historisk sét har man fyret de stærkeste kort af først i de euroklassiske serier, der er blevet forsøgt her i Danmark; det er noget, læserne er vant til, og har uden tvivl været medvirkende til, at så forholdsvis mange serier har bidt sig fast på det danske marked. Tim & Thomas, een af de ældste serier fra det belgiske forlag Dupuis, har nu i fjerde forsøg vist sig at sælge godt for Forlaget Zoom. Derfor undrer det mig også, at man allerede her tidligt i relanceringen har plukket een af de svageste historier, vi har set i DK til dato, en sag fra 1987.
Desberg er ingen Rosy, og han har da også begået en bagatel af en historie, en historie så langt ude i hampen, at man som læser må stå af, og i stedet nyde Will’s fortræffelige tegninger i bedste Marcinelle stil. Det starter med, at en kendt serietegner bliver myrdet, men det er bare en “red herring”, kunne ligeså godt have været en børstenbinder, dét i sig selv fører ikke til noget som helst.
Videre i forløbet støder vores selvbestaltede detektivpar på nogle protoer, middelalderlige prototyper på de senere mere avancerede robotter. Desberg griber ud i luften, men knytter ikke tingene sammen. Action scenerne er dog velfortalte og her kommer Will’s pertentlige stil til hæder og ære, men I Guder, hvor man dog savner et vedkommende plot.
Sidste billede i historien er hyggeligt som forventet, men antyder, at det hele måske bare har været en drøm? Man kan læse albummet om og om igen, uden at blive klogere. Tilbage står en ren visuel nydelse, men det er jo også dét, jeg er blevet samler for.
