Home / Anmeldelser / Valerian: Skyggernes ambassadør

Valerian: Skyggernes ambassadør

Linda_og_Valentin_06_film

Linda_og_Valentin_06_filmHan modtog et brev som 15-årig, afsenderen Hergé og i brevet stod der: ’Bliv ved med at tegne’.

Jeg sidder med tegneserietidsskriftet Strip og det har 8 år på bagen. En artikel har fanget mine øjne, Christian Monggaards visit i den flotte franske hovedstad, Paris, og mødet med mesteren Jean-Claude Méziéres. Jeg vidste, at jeg havde gemt tidsskriftet, for artiklen havde bidt sig fat. Det er ikke altid at artikler eller nyheder bliver hængende, men Monggaards blev, både fordi den er velskrevet, men nok især fordi den omhandler den ene af Linda og Valentins fædre. Den anden, som nok de fleste tegneseriefans er bekendt med, er forfatteren Pierre Christin.

Og det var altså som 15-årig at Méziéres fik et brev fra Hergé, og bestemt var med til at fastholde ham til tegneriet. Det er vi mange, mange mange, som er ret glade for.

Jeg fandt Strip frem fordi jeg er i færd med at læse Cobolts Valerian – Skyggernes ambassadør.

Igen med ekstrasider, hardback og klistermærke. Præcis som De tusinde planeters imperium.

Ekstrasiderne består af følgende småartikler: et kort interview med Luc Besson, en spændende insider om filmatiseringen ’Fra tegneserie til biograflærred’ hvor både produktionsdesigner, konceptdesigner og storyboarder fortæller om deres mange fingeraftryk. Ikke så forbistret relevant for os tegneserietosser, men alligevel læsning man sluger fra først til sidst. Jeg har endnu ikke set filmen, men har det sådan, at jo mere jeg får at vide, des mere glæder jeg mig.

Husker jeg ikke meget galt, så har jeg læst at Cobolts to nye album også beskrives som filmalbum. Det ved jeg ikke helt om er sandt, og hvad er i grunden et filmalbum? Pyt med det.

Det er jo først og fremmest to forrygende tegneserier og som jeg vist har pippet før, så er ekstramateriale icing on the cake, bare gode kærlige bonusser. Og igen – de samlede 16 ekstrasider skærper blot min appetit. Biffen kalder.

Nå – omslag, et flot lyst mørkegult cover og en lækker innersleeve samt baggrundssiderne er plus med plus på.

Hvad der så er endnu bedre, og også endnu bedre end det andet album, De tusinde planeters imperium, er selve grundhistorien, for den fortælles stringent og direkte, og så plopper der talrige spændende passager frem. Der er masser af fede cliffhangers og en rap ligeud handling. Vores agenter i tid og rum skal agere livvagter, og det går selvfølgelig af helvede til. Jordens ambassadør forsvinder, kidnappes og vore venner skilles ad. Valentin afsted over stok og sten, Linda mere grounded, dog straks i færd med detektivarbejdet. Således på to forskellige og alligevel hinandens afhængige måder er jagten og redningen i gang. En krimi i klassisk forstand sat i et hypermoderne miljø.

Hvor albummet i særklasse skiller sig ud, er den overlegne grafiske leg med vinkler, størrelsesforhold og farver. Det virker som om den der legeelastik de helt store mestrer, den bare er udvidet og dermed bliver albummet særegent. Det går fra ekstraordinært godt håndværk til sine steder sublim kunst. Selvom der skiftes som der gør, så er den røde tråd altid intakt og man bliver både ført og forført fra den ene rude til den næste.

Normalt betragter jeg altid værker som et samlet hele, men med dette album gør jeg en undtagelse. Det er nemlig så betagende smukt at jeg reelt bliver ligeglad med handlingen.

På Serieland er der en fin jævnaldrende yderst tegneserievidende irriterende person, GoogaMooga, og han fremhæver altid tegninger fremfor manus. Med album som dette må jeg give ham ret. Jeg gentager:

Det er flere steder aldeles betagende smukt.

Og det er i grunden noget vrøvl at skrive. ’Flere steder’, for hvad skal jeg fremhæve fremfor noget andet? Hver side har sine peaks, lidt som en smuk bjergkæde i horisonten. Med hakker og kanter i solen.

Enkelte gange slår ord kun lidt til. Sådan med denne udgivelse. Vi taler om et yderst originalitet, visionært og fantasifuldt album. Sindssygt velkomponerede illustrationer sat i, ikke rammer men system uden, og så nænsomt forgyldet med især en række lyse farver. Det er bare lækkert.

Jeg advarer:

Se filmen først, for hvis du starter med Skyggernes ambassadør og så ser filmen, så bliver du skuffet.

Tegneserien er et mesterværk. Jeg læste det, lagde albummet fra mig, og har nu grebet mig i at tage det frem et par gange, bare lige for at se enkelte striber og ruder igen.

6 magiske sole giver jeg gerne for denne sag.

 

karakter_6af6

 

Titel: Valerian: Skyggernes ambassadør

Skrevet af: Pierre Christin

Tegnet af: Jean-Claude Méziéres

Farvelagt: Evelyne Tran-Lé

Oversættelse: Jens Peder Agger

Forlag: Cobolt

Format: 56 sider i farver, hardback

Vejledende pris: 178,-

Albummet er udkommet

Isbn: 978-87-7085-667-6

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *