Home / Anmeldelser / Vejen til Mumidalen

Vejen til Mumidalen

Den er udkommet, og nu har vi læst den, ungerne og jeg. Titlen er Vejen til Mumidalen, en illustreret læsehøjtbog fra Carlsen, gode 96 sider med illustrationer i både farver og uden. Det er andet samlebind i serien, det første udkom december 2018 og om et par måneder udkommer endnu et bind.

En billedbog er det, som rummer tre af Tove Janssons fremragende fortællinger. I Vejen til Mumidalen er der følgende historier:

Vejen til Mumidalen 
Mumitrolden og den magiske hat 
Mumitrolden på hatifnatternes ø

Fortællingerne er nappet fra De små trolde og den store oversvømmelse samt Troldmandens hat.

Hver historie kan læses uafhængigt af de to andre, og jeg siger dig, at fortællingerne virker. I disse gadgettider er det rart at samles om at læse. 

Grundsubstansen i bogens, som er en Carlsen-udgivelse, er ro og omhyggelighed og et nedslag i en magisk verden. Ja, der er selvfølgelig voksne temaer, men altså – det er jo menneskelige temaer og dermed også børns. Fx i den allerførste, Vejen til Mumidalen, hvor Mumifar er blevet væk, måske død, og Mumi’erne og de øvrige ikke-mennesker er hjemløse på grund af regn. Klimakrise, nye familiemønstre, paradigmeskift og hvad ved jeg. Alt kan fortolkes og proppes ind i de voksnes lærerhatte, og fint med det. Det er også, og det er vigtigt, blot en historie for børn, fortalt i et direkte skriftsprog til børn. Ingen fikumdik. Ikke noget forlorent. Lige ud af posen.

“Tænk, hvis vi fandt ham her i skoven”, sagde Mumitrolden. “Ville han så ikke blive glad?”

“Jo, det tror jeg bestemt,” sagde Mumimor. “Men vi finder ham nok ikke.”

Og så græd hun lidt.

Jeg har læst en masse klassikere for mine unger, selvfølgelig også junk af og til, og der er ikke tvivl om, at tematiske klassiske fortællinger for børn, kan noget. Jeg oplever, at vi i læsningen får et fællesskab, en referenceramme, og temaerne er jo genkendelige og opbyggelige og selvom det kan være voldsom kost for små øjne og ører, så er rammen tryg og tingene ender normalt godt.

Bogen er indbundet, godt og vel 100 sider og den fremstår som en veldesignet bog. Flot ryg og forside, en ‘Denne bog tilhører’ på innersleevet som er med til at skabe ejerskab af både bog og fortælling, fine farver, illustrationer der ikke fylder for fyldets skyld, men understøtter ordene. Disse er gode, genfortalt af Alex Haridi og Cecilia Davidsson og illustrationerne er nyillustreret, så de lægger sig ganske tæt på Tove Janssons.

Men hov? Det er da snyd? Nej og ja. Der er tale om tre af Tove Janssons elskede fortællinger, og de er blot genfortalt i en tone, så de lidt yngre og endnu yngre kan være med. Og tegningerne er skam også fine, helt i den Janssonske ånd. Og hun spiller med med en to-sidet illustration forestillende Mumidalen om sommeren.

Bogen står i 169,- kroner og de er godt givet ud. Jeg giver ikke karakter, da bogen ikke er en tegneserie. Men skulle have jeg have valgt anderledes, så ville jeg ikke være nærig.

Titel: Vejen til Mumidalen – og andre fortællinger af Tove Jansson
Forfatter: Tove Jansson
Bearbejdet af: Alex Haridi og Cecilia Davidsson
Illustrationer: Cecilia Heikkilä (efter Tove Janssons figurer)
På dansk ved Lene Ewald Hesel
Forlag: Carlsen
Format: Hardback, 96 sider
Pris: 169,95 kr.
Isbn: 978-87-11904-13-8

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *