Home / Anmeldelser / Vejen til Valhal – Sherwood og omegn

Vejen til Valhal – Sherwood og omegn

Vejen til Valhal – Sherwood og omegn

 

Altså, lidt plidderpladder som i 1’eren kommer man ikke udenom. Men her i 2’eren er det kogt en smule ned, og det klæder albummet og læselysten.

Vi er i Sherwood, i Nottinghams skove og så ved du godt, hvor i litteraturen vi er. Jeg er stor fan af begrebet intertekstualitet, for når det gøres bedst, er det kunst på højde med oplægget.

Der er konflikt og stridigheder, og så dumper vores tre nørdede vikingefolk op, medbringende en ilter og godt tegnet tøs ved navn Kilt og så et får!

Kompetencer er et moderne buzzord, og det er lige præcis vore venners forskellige kompetencer, som de stridende parter søger at udnytte.

Og, forskelligt fra den lidt barnlige forløber, er der her en anderledes alvorlig tone. Ikke tung eller tyngende, men ikke nær så klumpedumpelystig som i Stridslandet.

Tegningerne er også bedre (synes jeg), nok måske fordi jeg jo genkender mine indre billeder af Robin Hood og de andre, samt de omgivelser, som de er i.

Hm. Hvad skal man mene? Jeg har ikke læst den for min knægt endnu, og han plejer at være en god vægtskål. Og da målgruppen bestemt er en anden en mig, så skal jeg være mild og god.

Altså – albummets tone er alvorligere og bedre. Der er referencerammer til klassisk drengelitteratur og selvom det også er en plidderpladderhistorie, så kan jeg bedre lide denne her, end den første.

Derfor ender vi på 3 af Robins pile. I øvrigt en kende gustent at se ham tegnet som klart anderledes, end jeg husker via mine indre billeder. Fred være med det.

Karakteren er 3, en gennemsnitsudgivelse til de 10-13 årige…

Titel: Vejen til Valhal – Sherwood og omegn
Tekst: Nicolas Pothier
Illustrationer: Marc Lechuga
Farvelagt af Céline Bessonneau, Boris Beuzelin og Sylvain Lauprétre
Forlag: Zoom
Format: Hardback, 48 sider i farver
Pris: 168,-
Isbn: 978-87-70210-07-2

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *