Home / Anmeldelser / Vejen til Valhal – Stridslandet

Vejen til Valhal – Stridslandet

Vejen til Valhal – Stridslandet

Nå nå. Hvis du brygger en fredagsdrik og propper lidt Asterix, lidt Peter Madsen med frues Troldeliv og et par skænk hollandsk Gammelpot, så har du en idé om, hvad Zooms nye albumserie, Vejen til Valhal handler om.

På bordet med skinken. Jeg er ikke helt glad. Især dialogen halter, og selvom der ind imellem er fine genkendelige temaer inde over, fx at tage imod migranter, så er der for meget ‘forsøg på at være sjov’. Og det er ikke godt. Det bliver for søgt og for kækt. Og for poppet.

Sorry to say.

Tegningerne er fine i Stridslandet, som er titlen på første del. Godt håndværk uden at stikke ud. Enkelte perler hvor især ansigterne fremstår yderst velgjorte, og ellers et værk, som ikke for alvor løfter sig op over gennemsnittet.

Plottet egentlig også ok.

Vores vikingevenner bor på en ø, og på den ø er der også en konstant lurende fare, nemlig en vulkan. Hele landsbyen har drømt samme drøm, og det varsel, eller hvad man nu skal kalde det, får de tre gutter, Armod, Rüdolf og Klogaageson afsted for at finde et rart og trygt sted at være.

Af sted i en langbåd, som nu ikke ser specielt lang ud. En rejse, måske endda en dannelsesrejse, er hermed indledt. Kursen det mageløse Valhal. Undervejs møder man blandt andet en søslange og nogle grumme skotter og det medfører tumult og ballade.

Fint nok, og så skal jeg lige huske at fortælle, at målgruppen nok er noget yngre end mig. For sandt for dyden, så sad jeg og blev halvvejs irriteret og alt det rabalder og fjol, som der er meget af, både i tekst og billeder, for det hæmmer helhedsindtrykket.

Og jeg bliver forvirret. Vil serien være sjov og gakket, eller er kernen mere spændende og udviklende. Læser man kun dette ene album, så peger pilen på det første.

Desværre.

Men heldigvis har jeg også læst 2’eren, og der er lidt mere salt i den alvorlige gryde. Godt og tak.

Vi taler om 48 sider i farver, hardback og et lidt småsølle forsøg på bagsiden, for at gejle interessen op. Det virker lidt søgt og burde ikke være nødvendigt.

Lyder jeg sur og for hård? Jo, det kan da godt være. Som nævnt ovenfor, så er 2’eren lidt mere voksen, og da dette jo er en 1’er, så skal man være varsom.

Det er jeg så, og drikker min fredagsdrink. Tager en enkelt mere og ender dermed på 2 shots.

 

Titel: Vejen til Valhal – Stridslandet
Tekst: Nicolas Pothier
Illustrationer: Marc Lechuga
Farvelagt af Céline Bessonneau, Boris Beuzelin og Sylvain Lauprétre
Forlag: Zoom
Format: Hardback, 48 sider i farver
Pris: 168,-
Isbn: 978879356496

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *