En akvarelnovelle. Hvis du synes, at denne betegnelse lyder præcis lige så ophidsende som muligheden for at tilbringe en aften sammen med din tantes bogklub, så har du en ret god opfattelse af med hvilken manglende gejst, jeg gik til Gunnar Krantz’s nyeste tegneserie Vin och Vatten, der har fået netop denne etiket.
Ikke at jeg har noget specifikt imod akvareller – ja min holdning til dem er vel egentlig ganske neutral – men jeg er ikke helt med på, hvorfor man har brug for denne betegnelse til at adskille bogen fra andre tegneserier. Og ja, så lugter ordet akvarelnovelle ærlig talt en kende vel meget af rødvinsdrikkende bedsteborgere fra Jægersborg, Oprah-anbefalede bøger og lejefilm med klistermærket ”Noget på hjerte”.
Nu vel, den hvide hardbackindbundne bog ser trods alt ganske tillokkende ud, og forsidetegningen synes at love et svensk ægteskabsdrama i ægte Bergman-stil. Min nysgerrighed er vakt.
I Vin och Vatten tager ægteparret Johan og Janna på ferie i Portugal. Eller ferie er vel så meget sagt, for de bruger det meste af deres tid på at renovere det faldefærdige hus, de bor i. Ligesom huset er ægteskabet ikke i tip-top form – aner vi en vis symbolik i renoveringsarbejdet? – og sprækkerne bliver blot endnu mere tydelige, da Jannas frivole veninde, Anya, pludselig dukker op og meget hellere vil drikke vin og hive Janna med til stranden end at lade ægteparret fortsætte lappearbejdet i fred.
Et rigtigt ægteskabsdrama kræver selvsagt en mængde, ja, drama. Men i Vin och Vatten er man i stedet overladt til en udramatisk deadpan-minimalisme, der højst kan svinge sig op til et skænderi over manglende overholdelse af sengetider og hystaden Anyas fjollede overreaktion på at stikke sig på en busk. (Hun mener selv, at hun er blevet bidt af en skorpion). Resten af tiden er man overladt til nervepirrende plotpunkter som ”hvor er busstoppestedet?”, ”vi mangler vand – hvem henter?” og
”jeg vil bade – ok, lad os tage til stranden”.
Blandingen af akvarel og naivistiske blyantstegninger fungerer ellers fint. Bedst er det, når det bruges helt diskret som i føromtalte forsidebillede, hvor de hårde blyantsstreger står i fin kontrast til den bløde og flydende akvarelfarve. Men det bliver let en smule irriterende, når der går alt for meget vittighedstegning og hektisk bølgestreg i den, som når Johan skal fortælle om den eksistentielle angst, han oplever ved restaurantbesøg.
I det hele taget er det lidt svært at føle noget stort for Johan og Janna. Hvad der kunne have været et skarpt generationsportræt ender som en tam beskrivelse af kreativ klasse, friværdi og rødvin i en grad, hvor det er svært at investere sig i konflikterne. At Johan ikke tør fortælle Janna, at han ikke så godt kan lide at gå på restaurant, og at hun nogle gange gerne vil gi’ den en ordentlig en på sinkadusen, er bare lidt nogle forkælede problemer, som de da også selv i sidste ende er i stand til at feje af vejen med et ”vi burde nok gå i terapi”.
Det virker som en passende konklusion, for hos psykologen kan Johan og Janna som repræsentanter for generation ”velfærdskrise” endelig få lov til at svælge hen i al den navlepillende selvrefleksion, de har lyst til. Ærgerligt at det ikke er mere interessant at se på.
.
Vin och Vatten
Skrevet og tegnet af Gunnar Krantz
112 sider i farver, Hardcover
Pris 140 svenske kroner.
Sprog: Svensk
LINK: Læs de første 15 sider her
LINK: Optimal Press