Home / Anmeldelser / Webserier anmeldt: Super Nok

Webserier anmeldt: Super Nok

Nettet flyder efterhånden over af netserier. Her er der Ingen redaktør som kan sortere upassende, dårlige eller direkte frastødende sider eller striber fra. Det er så og sige tegneserier uden censur på godt og ondt. Jeg vil forsøge at anmelde og anbefale, hvad jeg nu lige falder over på det store internet.

 

Super nok

Nettserier.no er en norsk side med fortrinsvis norske serier, alle kan frit oploade deres serier, og det er der mange der gør. Der ligger rigtig mange serier på nettserier og mange af dem er mildt sagt ikke specielt gode, men leder man længe nok, kan man godt finde læseværdige ting. 

En af disse er “Super Nok” af  Ola Olsen Lysgaard, en 28 siders serie om forholdet mellem superhelten Vidundergutt og superskurken Dr. Jente. 

Serien er holdt i sort hvid i en meget simpel streg,( nogle ville nok sige grim), og handlingen er ligeledes meget simpel. Dr. Jente bygger robotter som Vidundergutt så kommer og giver nogle tæsk. Det er den enkle præmis, og det kunne være blevet frygtelig kedeligt, men er det ikke.

Da jeg først læste serien tænkte jeg naah,(eller noget i den retning), men så læste jeg den igen og nu er jeg kommet til at holde af den. 

Ola Olsen Lysgaard, som så vidt jeg ved ikke har lavet andre længere serier, (tjeck hans ting ud her http://olalys.com/ ), har godt styr på sine personer, så de virker ægte, og det er netop forholdet mellem de to hovedpersoner, som gør serien værd at læse. 

Supergutt har ingen superkræfter, han cykler i stedet for at flyve, og han blev superhelt, da han blev træt af at spille World of Warcraft. Dr Jente er blevet skurk fordi hun godt kan lide at bygge ting, og så har hun et lidt mere kynisk verdenssyn end Super Gutt. Super gut og Dr. Jente er egentlig mere venner end fjender, og det er det der giver serien sin stille form for humor. Super Gutt spørger pænt om lov før han smadrer Dr. Jentes robotter, og tit snakker de to bare sammen i stedet for at slås. 

“Super Nok” er måske nok en lille bagatel af en netserie, som ikke kommer til at revolutionere tegneserieverdnen, men den er charmerende og hyggelig at læse, og så er det synd, at den stoppede efter bare 28 sider, for det kunne havde været sjovt at se hvad Suppergutt og Dr. jentes venskab og serien i det hele taget kunne havde udviklet sig til.

Er du ikke bange for at læse norsk så find serien her  http://supernok.nettserier.no/