På lørdag udkommer endelig første bind i den længe ventet samlet udgave af Willy på Eventyr, hvor vi starter helt fra begyndelsen i 1956.
Det er to år siden jeg læste mit første Willy-eventyr. Det var i albummet ”Onkel Hans forsvundet i Bermuda-trekanten”, udgivet af Willy-Centret på forlaget Fabel. Det var en læseoplevelse der i dén grad slog benene væk under mig. Jeg blev suget ind i et fantastisk drenge-actions-univers med forsvundne civilisationer, og senere rejser i rummet, og jeg var forelsket fra den første side.
Det specielle ved de tre Willy-album der blev udgivet, var at de samlede nogle af de sidste og bedste eventyr fra Tage Andersen og Aage Grauballes hånd fra 1970’erne. Håndværket og rutinen var selvsagt på sit højeste efter knap tyve år med ugentlige sider i Familie Journalen.
Jeg var derfor meget spændt på at se og læse indholdet i ”Willy på Eventyr – Bind 1” hvor vi starter helt fra begyndelsen i 1956. Hvordan ville den spæde start stå i forhold til afslutningen tyve år senere? Ville Andersens streg og Grauballes historie være håbløs og famlende?
Til min store (og glædelige) overraskelse, blev der kørt på med speederen i bund, allerede fra første side. Selvfølgelig udvikler Tage Andersen sin streg over årerne og bliver mere sikker og fast, men der kan ikke herske nogen tvivl om at manden var et supertalent allerede fra begyndelsen. Det er en rutineret illustrator med klassisk skoling – hvor håndværk er konge – der tegner fly, mennesker og teknologi, ikke bare overbevisende, men også levende og med sans for detaljer.
Som da jeg læste det første album, tager jeg mig selv igen og igen i at stoppe læsningen, og bare sidde og nyde de fantastiske illustrationer, som i den første historie hvor Willy skal redde Jonna fra den gale Professor Ford i en hemmelig mayaby. Der må være gået et enormt researcharbejde forud for at få omgivelser og påklædning til at virke troværdigt. Også i den næste historie, hvor de rejser til Singapore, er autenciteten håndgribelig.
Der er to sider af Willy på Eventyr. Billedsiden og historien, og jeg har før været inde på at Aage Grauballes historie er værkets svage side. Og ja, det er den også her i 1956, men på en eller anden måde virker den bedre her. Måske går Grauballe til projektet med en entusiasme og gejst, som sidenhen svinder ud, men under alle omstændigheder virker den tekstbårne fortælling næsten lige så godt som illustrationerne – og de komplimenterer hinanden, i stedet for at overlappe.
Willy på Eventyr er en god gammeldags føljetonsspændingsserie i samme internationale klasse som Flash Gordon og Prins Valliant. Man kan godt se den har 60 år på bagen, og den gammeldags måde at sammenkoble tekst og billede vil ikke appellere til alle, men jeg skulle mene at jeg er et fint eksempel på at man ikke behøver at have et personligt forhold til denne serie, for at nyde den i fulde drag.
Stort tak til Willy-Centret for at få denne glemte serie ud til læserne igen, og stående applaus for det exceptionelle restaureringsarbejde der har gået forud. Hver eneste af de 219 sider er minutiøst gennemgået, og afrundet hjørner er rettet ud, logoer fjernet og generel snavs og farvematning korrigeret.
Willy på Eventyr – Bog 1 er en smuk bog, som alle tegneserieelskere bør have på deres reol. Ikke blot er det dansk tegneseriehistorie… det er også en rigtig god tegneserie!
Willy på Eventyr – Bind 1
Skrevet af Aage Grauballe
Tegnet af Tage Andersen
240 sider i farver, hardcover
Pris 399 kr
Udgivet af Willy-Centret på Forlaget Fabel
Udkommer lørdag d. 6. juni 2015