Arleston og Tarquin er kun kendt for serierne om Zanfyrst, men den er de til gengæld så også kendt vidt og bredt for. På fransk er der inklusiv diverse opsamlinger og udartninger og osv. udkommet næsten 100 titler med Lanfeust (som han hedder på fransk). Det kan man vist roligt tage som et udtryk for popularitet, og Faraos Cigarer demonstrerer med oversættelsen af de første seks bind “Zanfyrst fra stjernerne” dermed den føling med det fransk-europæiske marked, som det nyslagne magasin Tempo netop ikke besidder. Det her er en europæisk succes af nyere dato – og det er det positive.
Handlingen
Fantasy er åbenbart dét, de unge vil ha’ – og det skal de da også have lov til at ville. Jeg forstår det bare ikke, og da slet ikke, når det er så uoriginalt og leverpostej-uden-lever-i-agtigt udført som Zanfyrst. Det er den samme omgang brav-ridder-med-kæk-væbner-af-anden-race, pap-mache-karakterer-og-kulisser, yihaa-vi-er-vilde-med-ballade-action, dobbelt-op-på-utallige-uforståelige-referencer-til-det-alternative-univers-fortid-og-indretning, more-is-more-og-fuld-farvepalet-i-samtlige-ruder, lort-og-eskapistisk-lagkage-med-kosmisk/komisk-glasur, som vi har set så uendeligt mange gange, at i hvert fald denne anmelder har det med sådanne udgivelser, som enhver, der engang har været teenager, har det med enten pisanbon, maliburom eller kirsebærlikør – det er kvalmende ulæseligt, med mindre man aldrig har stiftet bekendtskab med det før!
Kritik
Men måske er det bare mig? Måske er jeg blevet så gammel og mavsesur, at jeg ikke længere kan glæde mig over det uspolerede eventyr, charmen ved kønsløse helte og skurke og fascinationen ved de ukendte og anderledes verdener. Det er vitterligt en mulighed. Så for at afprøve det, gav jeg Zanfyrst til en god kammerat, der er positivt stemt både over for fantasy og tegneserier, men bestemt ikke storforbruger heraf, og bad ham om at melde tilbage, hvad han synes. Og her i weekenden fik jeg at vide, at han havde lagt første bind væk efter 12-15 sider (omtrent samme sted, hvor jeg selv gav fortabt) og senere doneret samtlige til Novo Nordisks loppemarked. “Det var ikke dårligt, men heller ikke interessant nok til at holde min opmærksomhed fanget længere” var den tilknyttede kommentar.
Konklusion
Okay, han er også på alder med mig, og måske jeg hellere skulle have hørt min nevø, men alligevel vil jeg tillade mig at konkludere, at jeg ikke er den eneste, det her ikke virker for. I hvert fald ikke længere. Jeg ønsker Faraos alt held og lykke med Zanfyrst, og jeg håber, at mit anmeldereksemplar får skrabet en masse penge sammen til insulin til Afrika – det er var formålet med loppemarkedet – men jeg kan simpelthen ikke stille noget med serien som anmelder. Den er ikke fedt nok tegnet eller fortalt til at rose for sine tekniske kvaliteter, men den er på den anden side heller ikke irriterende eller dårlig nok til at hidse sig op over. Ligegyldighed synes at være den eneste mulige reaktion, og de afgivne karakterer skal tages til udtryk herfor…
Manuskript: Christophe Arleston
Tegninger: Didier Tarquin
Oversætter: Freddy Milton
Forlag: Faraos Cigarer
Udgivet: Juni-august 2008
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 47-52 sider
ISBN-nr: 978-87-91976-
Pris: DKK 99,50
Aldersgruppe: 10-15 år
Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 3 point
Tegninger: 3 point
Oversættelse: 3 point
Præsentation: 4 point
Kvalitet til prisen: 3 point
Anmeldt af CHRISTIAN AARESTRUP