’Hun vil have følelser’, lyder det fra Filip som med et bestyrtet udtryk i ansigtet betror sig til sine buddies. Ja, de kvinder. Hvad pokker skal man gøre, når man har testosteron i blodet og ikke helt tuner ind på de der tøsebørn? Og hvad ind i hulen gør man, når man har forældre der bare er totalt forældede og næsten aldrig forstår én, og hvis råd altid er hamrende ufede og ubrugelige?
Det er ikke let at være Filip. Du kender ham nok snarere under nick’et Zits. Hvis ikke, så kan du spæne ud i verden og anskaffe dig Zooms nyeste.
Titlen er Zits – Alene hjemme, og det er slet ikke så ringe et album.
Jeg er selvfølgelig ret forudindtaget, da vi her på bjerget har voldsomme kvaler med en teenagertøs. Uanset hvad vi gør eller hvad vi siger, så er det sindssygt forkert og totalt hjernedødt. Og der rulles øjne og stønnes højlydt og sikkert som Amen i kirken efterfulgt at OMG.
Naturligvis er sammenligningen noget søgt, for der er masser for forskelligheder. Men der er dælme også mange fællestræk og det rykker gevaldigt i mine fede smilerynker, når Filip afviser forældrene. Og når han laver håndshakes med sine homies, og ellers, ganske afdæmpet, udtrykker holdninger til dette og hint. Det er faktisk rigtigt sjovt.
Normalt når jeg læser humorstriber plejer det at blive lidt anstrengt. Tomgang. Du ved, den slags. Men i dag læste jeg fra start til slut og kedede mig ikke en eneste gang. Måske fordi jeg kan genkende så meget.
’Hvad er alt det’, spørger mor.
’Venusfluefangere’, svarer Filip, som står med en bakke fyldt med grønne kaktuslignende planter.
Og forsætter:
’Der er så mange fluer, der æder affald på mit værelse, så jeg må gøre noget ved det’.
’Noget ud over at fjerne affaldet? ’, svarer mor.
Og så, med ryggen til mor, svarer Filip:
’Du tænker aldrig udenfor boksen, mor’.
Albummet er hurtigt læst. Det er på 46 sider i farver, og så er der en ekstra lille bonus bagerst.
Her er der en samlet guide til hvordan man kan læse Zits i rækkefølge. Zits er trykt i aviser og i forskellige tegneserieblade. Men hvad angår selvstændige udgivelser, har der været lidt springen frem og tilbage. Det kræver lidt at hitte rundt i, da guiden er opdelt i både selvstændige udgivelser, i bogudgivelser og albumudgivelser, men tricket er, at man skal kigge på datoerne, som er de amerikanske avisudgivelser. Når man gør det, så giver det god mening, så det er bare komme i gang.
Jeg har et par Zits liggende, og kan rigtig godt lide humoren. Den er heldigvis lydefri, for teenagere har det med at støje. Zits støjer også, men på en anderledes afdæmpet facon. I mangel af bedre ord vil jeg nemlig betegne Filip for at være charmerende og kløgtig, lidt a la Jim Davis’ Garfield.
Er albummet til os voksne eller til de unge? Det er sgu til begge. Det kan være en icebreaker når the shit hits the fan, og alt er et helvede, og det kan være et spøjst samlingspunkt, en slags fælles referenceramme om man vil, når der er ro på i hjemmet. Til jer der har prøvet eller står i teenagehelvedet, I ved hvad jeg taler om.
Så albummet er til både de voksne og de unge. Fordi begge parter får et album man kan spejle og spejde i. Og så er det faktisk skidesjovt.
Jerry Scott står for manus og gags, og de herligt afdæmpede illustrationer har Jim Borgman stået for. De supplerer hinanden glimrende.
Hvad kan det udløse? 4 gode grin, men jeg er tæt på de 5. Meget tæt.
Titel: Zits: Alene hjemme
Tekst: Jerry Scott
Illustrationer: Jim Borgman
Forlag: Zoom
Format: 46 sider i farver, klassisk albumformat, softcover. Bonus: Udgivelsesoversigt bagerst.
Pris: 128,-
Isbn: 978-87-93244-50-4
Albummet ER udgivet.