Home / Anmeldelser / Zits: Mor er den bedste i verden – på afstand

Zits: Mor er den bedste i verden – på afstand

Zits_11Mor er den bedste i verden – på Afstand. Sådan er titlen og det er Forlaget Zoom der står bag udgivelsen.

Der er ikke så meget nyt under solen, men det er der heller ikke grund til. Jerry Scott og Jim Borgmann har sat i scene og hvis du, som jeg, har teenagere ubehageligt tæt inde på livet (skræk og gru i samme hus), så ved du, at det for det meste er pissehårdt. Andre gange bare ekstremt belastende.

På side 39 får Filips mor, Connie, sat det hele i perspektiv. Hun giver og giver og giver, lyder det. Og hvad får hun retur? Filip giver hende en sten. En fucking sten.

Det er ikke hylesjovt, nej. Men alligevel sjovt fordi duoen Scott og Borgmann med ord og billeder formår at koge hele essensen ned, så det netop bliver sjovt.

For pokker da.

At lande inde i en teenagers hoved og få det ud i ord og streger er godt set. Godt fordi albummet kan læses af både os tudsegamle og så bumsehovederne, og vi kan alle få noget ud af det. Først og fremmest gode grin af os selv og hinanden, og så, måske også en større forståelse og fornemmelse af hinanden.

Jeg skriver ’måske’, fordi det nok mest er ønsketænkning. Herhjemme i hvert fald…

Og inden jeg iler med at give Zits tre gode tanker, så fremhæver jeg atter Filips mor. På side 12 forsøger hun atter at præge sønnike og siger:

”Jeg bar dig i min mave i ni måneder”

”Ammede dig ved mit bryst i et helt år”

”Testede hver skefuld babymad, før jeg puttede det i din mund”

”Og du vil ikke gi’ mig en bid af din tærte?”

Lol, som de siger…

 

 

karakter_3af61

 

 

Titel: Zits – Mor er den bedste i verden – på afstand
Tekst: Jerry Scott
Illustrationer: Jim Borgman
Forlag: Zoom
Format: 46 sider i farver, klassisk albumformat, softcover. Bonus: Udgivelsesoversigt bagerst.
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-93244-65-8