Da jeg første gang hurtigtlæste Zooms nye Splint & Co. Specialudgivelse, en lyseblå bandit med titlen Zorglub – Barn af Z, så smed jeg den fra mig. Larmende, hysterisk, migrænefremkaldende…
Da jeg så havde sundet mig, og for alvor gik ombord, blev jeg overvældet af positive følelser. Hallo, Barn af Z er en hybrid mellem Jan Gintbergs volumen, Netflix-serien Stranger Things, Pixars De Utrolige og så den klassiske konflikt mellem forældre og deres lille pige, som nu er blevet stor. Et herligt farvestrålende mix af disse og den er ret morsom.
Det er nemlig ikke let at være barn af Z. Den excentriske psykopat og opfinder, Zorglub, er nemlig far og har en fars følelser. Så når lillepigen, som altså er 16½, er kysseparat, så udløser det en mindre verdenskrig. For det skal standses. Koste hvad det koste vil,
Hun finder sig selvfølgelig ikke i det, og det kommer til et opgør. Men først den der snak, du ved. Den som alle forældre tror, at de bør have med deres afkom. Om blomster og bier og den slags. Men helt så ligetil er det nu ikke.
Denne vigtige fardatterkamp er ikke det eneste opgør. At have ejerskab og råderet over Zorglubs dødelige maskineri, er en anden sag. Sekundær ja, men også med til at tilføje albummet ikke så lidt action.
Jeg nævnte ovenfor De Utrolige, Pixars mesterværk, især 1’eren. Og hvis du vil læse et værk, som i tempo minder om Barn af Z, og som har sjove gaggede indfald og et væld af farver, store og mindre ruder og en narrativ som er simpel og ligetil, og som virker, så er Barn af Z slet ikke et dårligt køb.
En spinoff, og der er hverken Kvik, Splint eller nogle af de andre med. Det skal du ikke være ked af, for der er så meget andet godt at finde. Hvis du er gammel nok til at huske alle de spændende men tossede opfindelser, så er Barn af Z en guldgrube. Jeg fik lyst til at hive de gamle klassikere frem.
Der er også noget andet finurligt, men så skal vi et lag op. Det der med overvågning. Altid en spændende diskussion, og så tænker jeg med det samme på både Orwell og endnu mere på HBO-serien, som hedder… ja, hvad er det nu? Hm. Nå, pyt skidt. Den der med overvågning, fire sæsoner, uafhængige afsnit, første afsnit handler om den engelske premierminister som skal have sex med en gris for rullende kameraer og streamingtjenester. Hvad pokker det det nu, at denne fremragende serie hedder?
Tilbage til Barn af Z. Drøn på og en fortælling lige ud af landevejen fyldt med gags og også finurligheder rent sprogligt. Meta-lag også, overvågning, relationer mm.
Og jeg er sgu glad for, at jeg gav albummet to chancer. Hardback, 64 go’e sider i farver og ja, jeg er sgu glad.
Vi er i det spanske land, tegneren hedder José Luis Munuera, og kender du Splint & Co., så kender du til Munuera. Han er lidt ’anderledes’ og det på den gode måde. Han har sin egen stil, og det kan man glæde sig over (eller det modsatte). For mig var han et friskt pust, og med Barn af Z er han endnu større i min bevidsthed.
4 gode hjerter, du.
Titel: Zorglub – Barn af Z
Tekst: Munuera
Illustrationer: Munuera
Farvelagt af: Sedyas
Oversættelse: Sebastian Weirsøe Flamant
Forlag: Zoom
Format: Hardcover, 64 sider i farver
Pris: 174,-
Isbn: 978-87-7021-071-3