Hvem stjal udstillingsvinduet?
Nu er det jo ikke specielt politisk og pædagogisk korrekt at bande, men tillad mig alligevel et par bløde indledende gloser: Sgu, helvede og for fanden! Ah, det lettede. Tilbage til tegneserier, det er trods alt det det hele handler om (i hvert fald lige nu og her). Hvorfor sælges der ikke så mange tegneserier (altså album) i dag, det herrens år 2008, som i de hedengangne midtfirser? Er det kvaliteten? Jeg vover den påstand at det er det ikke. Selvfølgelig bliver nogle serier udvandede og mister “overraskelsen” når de runder 30, 40 og sågar 50 album, men nye gode serier kommer til og nogle af de gamle formår stadig at overraske ved hjælp af nye tegnere og forfattere, men hvad er det så? Bibliotekerne har sænket deres indkøb drastisk og det er jo naturligt når den generelle efterspørgsel er faldende, så er den det også på bibliotekerne. I mine øjne er der en enkelt helt enorm grund og et enkelt åbent spørgsmål.
Grunden er at underholdningsindustrien i firserne var bøger, blade, album og til dels VHS, når vi taler om underholdning for øjnene, altså den slags underholdning man kan købe uden at skulle bruge uanede summer. I dag er underholdningsindustrien bl.a. mobiltelefoner, Playstation, Nintendo Wii + gameboy, X-box, PC-spil (både lokalt og on-line) og så de førnævnte (hvor DVD’en jo har afløst VHS’en) og sikkert en masse mere som jeg ikke lige kan komme i tanke om. I dag er det meste digitalt og det er svært at forklare den yngre generation hvorfor de skal sidde og fedte med et tegneseriealbum når de i stedet kan smadre en troldmand i World of Warcraft eller chatte med veninderne via SMS og Messenger m.fl.
Heldigvis holder Anders And & Co. stadig faklen nogenlunde højt, så vi ikke taber de helt små, men når de elektroniske medier kommer væltende ind fra højre i takt med teenagehormonerne, så forsvinder interessen for de kulørte blade (på nær dem der opgraderer til FHM eller Eurowoman m.fl.) og dermed mister albumudgivelserne en potentiel kunde. I takt med underholdningsmediernes opsvulmen er udbuddet og dermed udstillingsvinduet også forsvundet fra stort set alle boghandlere, hvor kun Tintin og andre landskendte serier stadig er at finde – igen ganske naturligt i forhold til udbud og efterspørgsel. Desværre skete dette skift ikke kun pga. den manglende efterspørgsel, for meget af det materiale der udkom sidst i firserne og i halvfemserne var meget ringe og derfor begyndte læserne / køberne at rynke på næsen og det blev en ond spiral der endte med at tegneserierne helt forsvandt fra boghandlernes hylder (det er den korte version). Da forlagene så blev mere kræsne, var boghandlerne ikke interesserede og nu står vi så uden et ordentligt udstillingsvindue.
Men hvad med det åbne spørgsmål? Jo, ser du. I firserne og halvfjerdserne var oplagene ti gange så store som i dag. Selv når vi fjerner bibliotekerne fra ligningen, så er der stadig en del mulige kunder derude som købte dengang, men ikke i dag. Blev de voksne / modne og så læser man ikke den slags pjat? Eller forsvandt lysten med det tynde program i firserne for aldrig at vende tilbage? Eller er der en helt tredje grund? Jeg tror svaret er lidt af det hele, men bare vi dog kunne få det forbandede udstillingsvindue tilbage.
Denne kronik er skrevet af Lars Rasmussen, ejer og redaktør af Donovan Comics.
Denne kronik kan evt diskuteres på FORUMMET!!!
Serieland invitere folk i og omkring tegneseriescenen til at skrive en kronik – et subjektivt, fabulerende og undrende indslag – gerne som oplæg til diskussion.
Serieland.dk er ikke ansvarlig for skribentens holdninger.
Mere fra samme skuffe:
Rejsen Til Saturn – den bedste danske tegneserie nogensinde?
Ud med ytringsfriheden.
The Spirit – ånd, kriminelle og damer.
Den sart rosa Tintin
Loading ...
Jeg har lige overført kommentarerne til denne kronik fra forummet, og herover, hvor jeg tror de gør sig bedst.
Hej HC, og tak for et godt indlæg der indfanger nogle af de ting tegneserierbranchen går og slås med. Vi kan ikke sælge tegneserier på samme måde som for 50 år siden … men hvad gør vi så? Det er jo ikke korrekt at bare fordi vi i større og større grad bliver digitale, at papirmediet ryger væk. Der er i dag flere uge/måneds magasiner end nogensinde før.
Men hvad skal man gøre? Vi kan ikke få vores blade afsat til supermarkernes kiosker … så lad os dog kigge andre steder. Her er en lille observation, nogen måske kan spille med: Man kan købe DVD-film i Jem & Fix.
Og hvad er muligheden for “direct sale” af tegneserier (albums, blade osv) fra en stor online portal? Man kan online leje videofilm som så bliver sendt hjem til én med posten.
I min nye artikel om The Spirit, skriver jeg noget om at man i 40erne lavede et specielt tegneserie-indlæg, som blev distribueret i op til 20 forskellige aviser. Kan vi gøre det i Danmark?
Tænk anderledes, mine herrer.
Vi er skam nogle, der tænker anderledes. Det er bare ikke os, der har pengene til at sætte noget i gang.
Her er en lille observation, nogen måske kan spille med: Man kan købe DVD-film i Jem & Fix.
DVD Film bliver ikke anset for at være pjattet underholdning for pattebørn, afhængig af indholdet.
Tegneserier gør, uafhængig af indholdet.
Indkøbere er generelt snotdumme, det er min erfaring – en af de store discountkæders indkøber af børneprodukter vidste ikke engang hvem Superman er, engang jeg skulle sælge nogle bøger med forsk. actionhelte.
Jo jo, HC, men når jeg kommer med min “lille observation”, betyder det jo ikke at jeg mener at der skal stå tegneserier i Jem & Fix! Pointen er at man kan købe film i en butik der sælger alt muligt andet. Den tanker jeg prøver at sparke i gang, er:
Skal tegneserier absolut sælges i boghandlere og kiosker?!?
Jamen det er jo dét jeg svarer på, ligeså generelt som du nævner Jem og Fix, er’et ikk’?
Det kan da være ligegyldigt hvilken type butik vi taler om – tegneserien er stadig en tegneserie, neh? Og ikke så cool som dimser til din mobiltelefon, der lyser når den ringer, trading cards med playboy piger, DVD-film til en ti’er, etc … Det er tegneserier. Noget pattebørns-fis.
Har netop købt det nye Star Wars blad, som Egmont spytter på gaden. Det markedsføres imod 5-10 årige. God gedigen familieunderholdning som Star Wars – næsten alle kan lide Star Wars, ikke? Men det her er stadig en tegneserie – og så er det noget pjat uanset om vi står og har mulighed for at købe det i bilXperten eller i møntvaskeriet. Men jeg kan godt lide at det markedsføres mere som et slags magasin, end et Anders And agtigt hæfte. Som (tror jeg) du selv sagde, så er der flere magasiner på markedet end nogensinde før, så måske comics skal forklædes lidt på den måde, for de SKAL jo helst forklædes i dag… “Grafisk Roman” bla bla..
Taynikma er et skidegodt eksempel. Elsker det koncept med 50-50. Genialt påfund.
Nå, bai bai.