Fra d. 2. januar 2009 kan vi sætte os ind i biografernes mørke popkornduftene sale og byde endnu en gammel tegneserieklassiker velkommen til det hvide lærred. Det er Will Eisners jakkesætklædte maskerede kriminalitetsbekæmper fra fyrrerne, The Spirit, der for første gang bliver omsat til biograffilm – og det sker med Sin City-skaberen, Frank Miller, bag roret. I den forbindelse kigger Serieland lidt på historien bag The Spirit.
The Spirit blev skabt for godt 70 år siden, i 1940, af Will Eisner, på opfordring af Everett Busy Arnold fra Quality Comics. I tredvernes USA var tegneserier noget man læste i striber i aviserne, og når der udkom deciderede tegneserieblade, var det som oftest nyfarvelagte genoptryk af disse gamle avisstriber. Det gik op for den unge Eisner at det kun var et spørgsmål om tid, før der ikke var flere avisstriber at genoptrykke, og at der var et forstående behov for nyt materiale. Eisner havde lavet et par korte historier til det kortlivede WOW – What a Magazine!, hvorigennem han mødte Jerry Iger, og da bladet gik ned, startede de to herrer sammen tegneserieselskabet Eisner & Iger, hvor Eisner, i en alder af blot 19 år, skrev og tegnede nye originale tegneserier, og Iger tog ud og solgte dem. Det blev hurtigt en god forretning, hvor de havde en profit på 1.50$ for hver side der blev tegnet, og selvom USA oplevede historiens værste økonomiske krise, Den Store Depression, kunne Eisner og Iger dele 25.000$ i porten i 1939, hvilket var en mere end betydelig sum dengang. ”Eisner & Iger” blev hurtigt et sted man søgte hen, hvis man havde ambitioner i tegneseriebranchen, og selskabet tiltrak flere skabere der senere skulle gå hen og sætte deres præg på tegneserien som medie.
I december 1939 blev Will Eisner kontaktet af Everett ”Busy” Arnold fra Quality Comics. Arnold havde set at fremtiden for tegneserier var de længere historier, som var boomet frem på det amerikanske marked, og ikke blot avisstriber, og han vidste at aviserne var interesserede i at få del af denne kage. Arnold havde før købt tegneserier igennem ”Eisner & Iger”, og vidste derfor at det var Eisner han ville have som den kreative spydspids. Arnold inviterede en decemberdag Eisner til frokost, hvor han introducerede ham for Henry Martin, der var salgschef for Des Moines Register and Tribune Syndicate. Martin kunne fortælle at landets aviser, især søndagsaviserne, var interesserede i at konkurrere med tegneseriebladene om læserne, og at de ville gøre det ved at lave specielle ”indlæg” i avisernes søndagsudgaver. Arbejdet ville betyde at Eisner var nødt til at forlade det meget succesrige ”Eisner & Iger”, og efter svære overvejelser besluttede han sig for at springe ud i det, og solgte sin del af selskabet til partneren Jerry Iger.
Det nye arbejde gav Eisner et nyt og voksent publikum, og han ønskede at skrive historier der var bedre end de superhelte der var populære for tiden, og med Eisners baggrund i det fattige Brooklyn, fandt han det naturligt at skabe en mere menneskelig kriminalitetsbekæmper, en fra middelklassen, med begge fødder plantet i baggårdenes og slummens skygger. Men hans nye arbejdsgiver ønskede en heroisk karakter, og da de spurgte om han havde et kostume, smed Eisner en hurtig minimal dominomaske over øjnene på ham og sagde, at ”ja, han har et kostume!” I en tid hvor rettigheder til tegneseriefigurerne tilhørte de firmaer skaberne arbejdede for, var Eisner så kvalitets- og fremtidsbevidst, at han insisterede på at der blev udfærdiget en kontrakt, der sagde at Arnold ville have copyrighten på The Spirit, men at det var Eisners ejendom, og i tilfælde af at Arnold og Eisner skulle gå hvert til sit, ville alle rettigheder gå tilbage til Eisner. Eisners advokat kontaktede Arnold og hans familie, og fik dem alle til at skrive under på at de aldrig ville forsøge at genhverve sig rettighederne til The Spirit.
The Spirit gjorde sin debut d. 2. juni 1940 i et 16 siders tegneserietillæg til søndagsaviserne, der hed The Comic Section, og som sidenhen kom til at hedde The Spirit Section. I starten var Spirithistorierne på otte sider, men sidenhen blev det skåret ned til syv, og resten af tillægget var med historier om bl.a. Mr. Mystic og Lady Luck, som også var skabt af Eisner. Tillægget blev på sit højdepunkt distribueret i tyve forskellige aviser, og havde et oplag på fem millioner. The Spirit Section løb indtil 1952.
The Spirit handler om kriminologen og detektiven Denny Colt, der allerede i første afsnit bliver myrdet af forbryderen Dr. Cobra, og begravet på Wildwood Kirkegård. Men Colt er slet ikke død – han blev overhældt af en mystisk kemisk væske, et af Dr. Cobras ondsindige forsøg, der lagde ham i en skindød tilstand, hvor end ikke en gammel garvet læge kan finde livstegn. Da Colt kommer til sig selv igen, beslutter han sig for at ligge sin sande identitet i jorden for altid, og antage navnet The Spirit, og som en anden dusørjæger, jagte forbrydere og indkassere dusøren ved kasse ét.
Spirit er ikke den typiske helt, som vi kender det fra Batman og Superman. Spirit har sine mangler, og får tit så mange tæsk at han bliver slået bevidstløs, og det er kun skæbnes lune, der gør at han alligevel klare skærene. Spirit har, om noget, et hoved af beton, der gør at han kan tage imod det meste. Faktisk spiller Spirit kun en lille rolle i mange af historierne, især i efterkrigstiden. Eisner bliver indkaldt til hæren i 42, og sidder de næste par år i Pentagon, hvor han tegner materiel-håndbøger til de amerikanske soldater. Da Eisner vender hjem igen efter krigen, tager The Spirit en drejning i tematik og indhold. Eisner begynder at undersøge manden på gaden, og holder tit Spirit helt i baggrunden. Det er denne indfaldsvinkel der senere skal være spiren til hans meget roste ”En Kontrakt med Gud”, der siges at være en af de bedste tegneserier nogensinde. Man kan påstå at, i starten var ”The Spirit” Denny Colts ånd – men Spirit sluttede af som en dybere metafor for storbyens ånd.
Spirit har et nært forhold til Central Citys Politikommissær Dolan, der som en af de eneste kender Spirits baggrund, Dolans datter Ellen som han kærestererer lidt med on/off, og den lettere kontroversielle Ebony White, en lille karikeret sort dreng, der hurtigt bliver Spirits medhjælper. Tegneserien The Spirit er ofte blevet beskyldt for at være racistisk pga fremstillingen af Ebony, som den lille medgørlige og altid trofaste sorte medhjælper til den store hvide mand. Og det var da også med en vis ærgrelse at Eisner skabte ham, og sidenhen har han udtalt at han fortrød at have skabt Ebony som han gjorde, men at det blev gjort på et tidspunkt hvor den slags småracistiske karikaturer var almindelige, både på film, teater og illustrationer. Ebony White har dog heller ikke fået lov at være med i Frank Millers nye filmatisering.
Frank Miller har dog ikke holdt tilbage med anvendelsen af en af Spirits andre varetegn; de mange femme fatales, som f.eks. Lorelei, Sand Serif og Silken Floss. Dog har Miller undladt P’Gell, som må betragtes som Spirits kvindelige ærkefjende; en sort enke der gifter sig med rige mænd, blot for at få dem taget af dage, så hun kan bruge deres penge til at finansiere hendes forbrydersyndikat i Istanbul. Mon Miller venter med hende til en eventuel toer? Hvis man dog skal tro de foreløbige anmeldelser af filmen fra USA, ser det ikke umiddelbart ud til at The Spirit får en særlig lang løbebane. Filmen har høstet meget lunkne, grænsende til det kolde, anmeldelser, og man kan frygte at det går filmen på samme måde som pilot-afsnittet til den tv-serie der blev lavet i slutningen af firserne: minimal interesse, og hurtig glemsel.
Will Eisner bliver i dag betragtet som en af fadderne for den moderne tegneserie. Det ugentlige tegneserieindlæg i aviserne fra fyrrerne, bliver nu set som et af de mest betydningsfulde værker, hvor Eisner skaber eller populariserer mange af de teknikker, stilarter/træk og fortællermæssige konventioner, der stadig bliver brugt den dag i dag.