I den danske oversættelse af avisstriben Crock (Legionen) kaldes den lille infame lommediktator af en lejrkommandant ”Plön”, drilagtigt navngivet efter direktøren for seriens daværende nordeuropæiske agentur, Philipp Plon.
Der var imidlertid ingen sammenligning mulig mellem seriefiguren og Pilipp Plon, der var en gennemført venlig, omgængelig og tolerant mand og meget afholdt i de 25 år han sad som direktør for PIB Copenhagen.
Plon var født i Wien i 1919 og var fra sine helt unge dage en overbevist socialdemokrat, og deltog i 1930’ernes voldsomme gadeslagsmål mellem de nazistiske og socialistiske ungdomsorganisationer. Det stod efterhånden klart hvad vej det gik, og da Plon var af jødisk herkomst og den kendsgerning at han var ateist intet betød, måtte han flygte. En dansk kvindeorganisation hjalp østrigske unge med at få visa som ”landbrugsstuderende”, et fagområde Plon vist aldrig før eller siden havde vist nogen interesse.
I 1943 måtte han flygte til Sverige, men i stedet for at lande i en af de danske flygtningelejre, tilbød en venlig svensk trykker ham en uddannelse indenfor de grafiske fag.
Efter krigen arbejdede Plon en tid for de amerikanske besættelsesstyrker i Tyskland, men vendte tilbage for at arbejde i den danske forlagsbranche via Hirschsprung Forlag. Herfra blev han i 1964 headhuntet af Per Carlsen til stillingen som direktør for PIB Copenhagen og en branchen han intet kendte til.
Selv om han altid insisterede på ikke at kende noget videre til tegneserier, sikrede hans veludviklede humoristiske sans at mediet bestemt heller ikke var ham fremmed. Personligt vil jeg huske ham for de mange gange hvor han skraldgrinende kom fordi og fortalte om en serie han lige havde læst, det være sig en panel af Hans Qvist eller en historie af Ralf König.
Plon var en dygtig sælger, der rejste over det meste af Europa, men også en effektiv direktør, der stilfærdigt fornyede firmaet og skabte en nødvendig adskillelse mellem den familiesdominerede bestyrelse og de ansatte. I 1967 lykkedes det ham at få aftaler med de amerikanske agenturer UFS, Chicago Tribune, Masters Agency, Post/Dispatch og Fields Syndicate.
Hermed blev PIB igen til et internationalt bureau, en rolle som det havde mistet under 1. Verdenskrig og fra at være et grundlæggende nordisk bureau med ”egne” tegneserier til en langt bredere vifte af tilbud.
I 1989 gik Plon på pension, men fortsatte i bestyrelsen i nogle år og med at læse korrektur for PIB, ligesom han var en skattet gæst ved julefrokoster og receptioner. Først som 87-årig opgav han sine freelanceopgaver.
Privat var Plon aktiv i socialdemokratiet, i amatørteatret og fungerede i en årrække som domsmand. Han efterlader sig hustru, to børn og børnebørn.
Philipp Plon hørte til en tid hvor der var 70 danske dagblade og hvor danske tegnere som Mogensen, Cosper, Hall, Gettermann, Gantriis, Qvist – ikke mindst på grund af Plons vedholdenhed – dominerede vittigheds- og tegneseriesiderne i Norden.
De er alle borte nu.
Jeg savner dem, og er nok ikke den eneste.
Per Sanderhage