Sidst i 2008 oprettedes “Danske Tegneserieskaberes Fond” af foreningen Danske Tegneserieskabere. Fonden har til formål at støtte danske tegneserieskaberes arbejde økonomisk, og de midler der uddeles kommer fra de puljemidler, Danske Tegneserieskabere årligt modtager via arbejdet i COPY-DAN. Som det står i reglerne, skal midlerne ”hovedsagelig uddeles som arbejdslegater til danske tegneserieskabere, men kan også i mindre omfang uddeles som støttebeløb til tegneseriefaglige seminarer, varetagelse af serieskaberes retslige interesser, principielle retssager og formidling af ophavsretlige spørgsmål.” –Ved denne første uddeling af puljemidler er alt dog gået til arbejdslegater. 39 ansøgninger var tikket ind hos fonden ved endt deadline, og af dem blev hele tyve bevilliget støtte. –Serieland har taget en hurtig rundspørge hos nogle af de skabere, der nu har fået et lille pusterum i hverdagen til at hellige sig deres egne private tegneserieprojekter, og fået en kort snak om hvad tegneserielæserne kan se frem til af spændende værker, hvad det har betydet for dem at få støtten, og hvordan tidsplanen for færdiggørelsen ser ud.
Henrik Rehr har fået støtte til tegneserien Trigger, en 200 siders lang historie om Gavrilo Princip, ham der skød Franz Ferdinand i 1914 og gav anstødssten til 1. Verdenskrig. Selvom Henrik kalder støtten for ”et klap på skulderen og en opmuntring”, rækker midlerne ikke langt i det endelige projekt – måske 5 til 10%. ”Det betyder selvfølgelig ikke at det bliver lagt til almindelig hensygning, når jeg har brugt de kr. 21.0000, men resten af arbejdet bliver bare betalt af andre veje, primært kommercielt illustrations-og tegneseriearbejde”, fortæller han.
Rasmus Bregnhøi er nok en af de mindst kendte på tegneseriescenen, der i denne omgang har modtaget legat. Han har søgt med projektet And oplever, en fortælling om en ensom drengs søgen efter kærlighed og identitet, fortalt uden ord, og udelukkende med helsides tegninger. Rasmus fortæller at støtten betyder meget for ham, både symbolsk og bogstaveligt. ”Det betyder at jeg kan komme videre med min tegneserie og rive det meste af en måned ud af kalenderen, hvor jeg arbejder fuld tid kun på det.”
Peter Kielland, der også er del af det tremandsudvalg der har bedømt ansøgningerne for Danske Tegneserieskabere Fonden, har fået støtte til flere afsluttede historier. Historierne er på mellem otte og tyve sider og han regner med en samlet udgivelse på ca. 80-100 sider, og foregår i hvad man måske kan kalde et absurd humoristisk univers, med en gennemgående hovedperson. Som for de fleste andre betyder støtten også meget for Peter – først og fremmest arbejdstid til projektet, uden økonomiske problemer. ”Selvom 21.000,- for nogen måske lyder af meget, så skal der stadigvæk betales skat af arbejdslegatet. Det tager i ren arbejdstid for mit vedkommende ca. 1 1/2 år at færdiggøre et sådant projekt og det strækker 21.000,- ikke til – det svarer til en månedsløn i den lave ende, men stadigvæk, det er en rigtig god håndsrækning på vejen!
Jan Solheim har modtaget støtte til hovedhistorien i en opsamling af kortere tegneserier, der skal udgives på forlaget Fahrenheit. Jan fortæller at ”tildelingen af midlerne betyder at jeg overhovedet KAN realisere at få lavet tegneserie-novellen, noget jeg ellers ikke ville have kunnet finde tid og dermed råd til.”
Palle Schmidt har med egne ord fået en ”blåstempling, som giver fornyet tro på projektet.” Palle arbejder på en slags fortsættelse til Blodets Konkubine fra sidste år, men med en mere “voksen” historie. Heller ikke Palle regner med at kunne færdiggøre projektet for midlerne, og siger at ”det tager ufattelig lang tid at lave tegneserier – I hvert fald med mit ambitionsniveau. Den støtte jeg har modtaget her, dækker knap en måneds arbejde, så der er lang vej endnu.”
For Mårdøn Smet betyder støtten at han endelig kan frigøre noget tid til at gøre sit projekt færdigt, som har ligget underdrejet i flere år. ”Alternativt skulle det jo finansieres gennem andet arbejde, og da der er tale om en tidsramme for færdiggørelsen på en måned til halvanden, optimistisk sat, siger det sig selv at det kunne trække yderligere ud, måske endnu et år, hvad ved jeg. Man vil jo gerne blive færdig.” Det er en antologi med Stig & Martha han har søgt med. Den gik i forskellige blade i 90’erne og var et fast indslag i Fahrenheit. Aben Maler har sagt ja til at udgive samlingen ”når jeg en gang har fået nosset mig sammen til at lave det sidste, som er rundt regnet 10 håndmalede tegneseriesider plus omslag etc. Jeg er i fuld gang, og håber da at kunne gøre det hele færdig til en gang efter sommer. Det er væsentlig hurtigere end hvis jeg skulle finansiere det selv, men igen er det måske lidt optimistisk sat” fortæller Mårdøn.
Ina Korneliussen har fået støtte til at lave en samling af kortere pantomimetegneserier. ”Man kan jo passende kalde det en grafisk novellesamling, hvis man vil more sig lidt over en almindelig fejloversættelse. Men mine tegneserier trækker faktisk meget på novellegenren, så måske er det en novellesamling i tegneserieform?” siger Ina. Det er foreløbig blevet til nogle ret melankolske hverdagsfortællinger med lidt magisk realisme og finurlig humor hist og her. Ina fortæller om støtten, at ”for det første, så er jeg selvfølgelig glad for, at udvalget syntes, at min ansøgning så interessant ud. Det betyder, at der muligvis er andre end mig, der er interesseret i at læse det, jeg arbejder på. For det andet, så er der jo tale om et arbejdslegat, så det betyder, at de penge jeg har fået, slipper jeg for at tjene andre steder, mens jeg sidder og tegner, og det er bestemt en fordel.
Miwer føler først og fremmest at det giver ham noget anerkendelse som tegneserietegner at have modtaget støtte fra fonden. ”Det gør mig naturligvis rigtig glad at Danske Tegneserieskabere vil støtte mig i mit projekt. Og selvom det ikke er et kæmpebeløb jeg har fået, giver det mig alligevel et lille pusterum så jeg for en tid kan fokusere noget mere sammenhængende på mit eget projekt. Min involvering i tegneserier de senere år, har ikke været med mine egne ting. Jeg brugte nogle år på at rentegne Anders Walters Solas, og vi arbejder – med nogle mindre pauser ind imellem – også på andet og sidste afsnit i serien. Men det er rigtig rart at være i gang med et projekt der er mit helt eget. Miwer har søgt midler til et s/h album, der indeholder tre historier af ca. tyve sides længde hver. ”Historierne tager udgangspunkt i mine egne oplevelser som ungt menneske.,” fortæller Miwer, ”nærmere bestemt mine unge år i forstaden Brønshøj (Zappa-land), hvor jeg havde det meste af min barndom og min involvering i Heavy Metalmiljøet – som vist nok ikke kunne prale af at være det mest selvreflekterende og beviste miljø.” Historierne handler også om den første kærlighed og om de forestillinger man har om sådanne ting, når man er en teenager med masser af hormoner i kroppen og en livlig fantasi. ”Man kommer jo til at lave en masse åndssvage kiksede ting. Man er pisseusikker og har ikke rigtigt fundet ud af hvilket ben man skal stå på. Jeg ved ikke præcis hvad det er, men hver gang jeg har fortalt mine venner og kollegaer nogle historier om mig selv og mine unge år, så har folk altid ligget flade af grin, uden at jeg i starten helt forstod hvad de grinte af. Men jeg har efterhånden erkendt, at der af mange af de situationer jeg har bragt mig selv i, eller er blevet udsat for, som er kommet til at fremstille mig som en temmelig ufrivillig komisk karakter. Og da folk i flere år har sagt at jeg burde lave nogle tegneserier ud af mine pinagtigheder, har jeg til sidst valgt at tage dem på ordet og gå i gang med det. Arbejdstitlen på historien er “Farvel Ninnerbasse! For fed til at dø!” – en på samme tid både sjov og sørgelig historie om da Miwer, som relativt stor dreng, fik en dværgkanin foræret. ”Det ville være temmelig optimistisk at tro at jeg kan nå at lave hele projektet færdigt inden for den nærmeste tid,” siger Miwer, ”men det giver som sagt et boost til projektet og jeg føler jo også at det forpligter at modtage sådan et legat. Når folk tror på det man laver og vil give en nogle penge til det, så må man jo hellere vise sit værd.”
Frank Madsen har fået et mindre legat til færdiggørelse af Kurt Dunder og Nanobotterne, en 100-120 siders Kurt Dunder historie, hvoraf de første 40 sider gik i “Kurt Dunder & Kompagni“. Den har ligget halvfærdig i lang tid, så den vil han gerne have ud af vagten. Frank mangler at skrive slutningen (hvilket han vil bruge legatet til) og tegne ca. 45-50 sider. Støtten betyder at han kan tage en periode ud af arbejdskalenderen og lave tegneserier i stedet for reklamearbejde. ”Nu svarer 11.000 til en ugeløn, så det betyder selvfølgelig ikke lige så meget, som hvis jeg får 100.000 fra Statens Kunstfond (hvor jeg også har søgt), men det hjælper alt sammen og er et skulderklap. Det sidste betyder også meget.”
Thierry Capezzone har for første gang fået støtte til at tegne HC Andersen Junior, siden han startede på serien i 2003. ”Først gang betyder altid meget, ikke?! I disse tider med krise er det kun godt, og det vil hjælp mig i dette lange projekt, som vil vare over et år,” fortæller han. Den ny HC Andersen Junior hedder ”Min ven Victor”, og handler om at HC bliver sendt til Paris, hvor han møder den lille Victor Hugo, som vil hjælpe HC med at bruge hans fantasi uden hjælp af hans magiske hat. Det en historie om venskabet, kærlighed og bedrag. Støtten vil kun dække en mindre del af arbejdet for Thierry, og han regner da også med at søge andre steder. ”En tegneserie som HC Junior kræver over 150.000 kroner til at færdiggøre. Støtte fra Danske Tegneserieskabere er på 11.000 kroner, så er der stadigvæk lang vej … men det er allerede kanon!”
Som man kan læse er der generel glæde og mild jubel over at være blevet belønnet af fonden, både finansiel, men den anerkendelse der følge med, er for mange lige så vigtig. Fonden havde 350.000 kroner at give ud af, og som egentlig arbejdslegat, der skal føre et projekt fra start til slut, er det ikke mange penge, hvilket man også kan se ved at stort set ingen kan gøre deres arbejde færdigt med disse midler. Det blev af Danske tegneserieskabere bestyrelse bestemt, at pengene skulle fordeles til så mange som muligt, i stedet for få store beløb. At det blev små beløb, er der da også stor forståelse for (med en enkelt undtagelse), i hvert fald blandt dem der har modtaget legaterne:
Henrik Rehr: Stod det til mig skulle der være givet fire eller fem legater i stedet for den her spredte fægtning, som jeg ikke er sikker på hjælper til at få produceret andet end tilløb og bagateller.
Mårdøn Smet: Hvorom alting er, så vil større beløb i en størrelsesorden som virkelig batter, f.eks. 100.000 kroner, komme så få til gode at det vil yppe kiv, og det er altså ikke uvæsentligt, da det jo er serieskaberne som deler penge ud til sig selv. Derfor er det helt forståeligt set fra min side.
Thomas Thorhauge: For lige at gøre tingene helt klart, så er tegneserieskabernes fond en administrativ måde at uddele COPY-DAN midler på, og systemet er pålagt fra COPY-DANs side. Tegneserieskaberne har selv bestemt at maksimumbeløbet er 25.000, vist bl.a. ud fra en betragtning om, at der ellers ville komme ballade, hvis kollegaer begynder at dele kæmpebeløb ud til nære venner. COPY-DAN puljen er et tilskud, der ikke kan gøre det ud for støtte i den størrelsesorden Kunststyrelsen tilbyder, og jeg synes helt entydigt at foreningen Danske Tegneserieskabere har truffet de helt rigtige valg. Der er i mine øjne ikke noget at komme efter.
Peter Kielland: På den ene side er jeg glad for at så forholdsvis mange har fået støtte, Og der var virkelig mange kvalificerede ansøgninger, for der er jo ikke bare den økonomiske del, men også det skulderklap at der er nogen der synes om det man laver…
Miwer: Det er da klart at det ville da være rart og praktisk hvis det var nogle større beløb der blev uddelt. Det er jo ikke meget tid som man køber sig for de penge. Omvendt tror jeg f.eks. ikke at jeg ville have fået penge i denne omgang, hvis det var færre, men større beløb der blev uddelt. Og det hænger måske sammen med, at det jeg ansøgte med, måske ikke rigtig klart viste at det var et “sikkert” projekt jeg havde gang i. Men jeg ser det først og fremmest også som en tilkendegivelse af mit projekt, at jeg får et beløb, mere end jeg ser det som noget jeg forventes at kunne leve længe af. Jeg skal selv bruge en masse tid i aftentimerne og ind imellem “stjæle” noget tid til mig selv midt imellem de professionelle opgaver, hvis jeg skal lave det her projekt færdigt – og det skal jeg! Men jeg ser det, som tidligere nævnt, som et skulderklap og det virker motiverende at modtage de støttepenge.
Jan Solheim: Da fondsmidlerne begrænsede sig til 350.000 var der en naturlig øvre grænse for, hvor meget der kunne deles ud. Det er klart at et større beløb giver bedre arbejdsmuligheder, men den enkelte ansøger er jo selv ansvarlig for at søge indenfor rimelighedernes grænser, synes jeg. Med det mener jeg, at man bør søge et beløb, der svarer til det i ansøgningen omtalte stykke arbejde. Det nytter jo ikke noget at søge 25.000 kr. til 3 års fuldtids-arbejde. Det siger sig selv.
Frank Madsen: Det var mig, der foreslog maksimumbeløbet på 25.000 kr., da fondens regler blev formuleret. Det er første gang, COPY-DANs kollektive midler til tegneseriebranchen er blevet uddelt på denne måde, så det var hovedsagelig ud fra et ønske om, som tidligere, at tilgodese så mange modtagere som muligt. De store tunge legater har vi Kulturministeriet til at uddele, så her var en mulighed for at genindføre de lidt mindre portioner fra Tegneseriefondens tid i 1990erne, hvor der blev uddelt beløb, der måske ikke var altafgørende, men trods alt gjorde en forskel – og udgjorde et skulderklap.
En lidt uheldig formulering i min oprindelige post her på Serieland, har givet anledning til misforståelser – og måske lidt sure miner. Denne tidligere formulering vil jeg da gerne lige beklage her offentligt! Man kunne på Danske Tegneserieskaberes Fonds website læse, at midlerne ville blive uddelt af et tremandsudvalg, bestående af Peter Kielland, Lars Hornemann og Jan Kjær. Der var nogen der var blevet forundret, bl.a. undertegnet, over at to af de tre dommere selv havde fået del i de midler de var sat til at uddele. Det har så senere vist sig at det lille afsnit i reglerne der beskriver at dommerne gerne selv må indsende ansøgninger, og hvis de gjorde, ville de blive ”sat uden for døren” når deres ansøgning behandledes, aldrig var blevet publiceret for offentligheden. Den oprindelige undren var aldrig møntet på nogen enkelte personer, men på det hypotetiske princip, om det er praktisk muligt at udføre et objektivt bedømmelsesarbejde, når man selv, og de andre dommere, er blandt ansøgerne.
Mårdøn Smet: Da vi taler om folk der gør et gratis arbejde, og det er relativt små støttebeløb, mener jeg det er helt i orden at de selv har muligheden for at søge foreningens egne midler. Det er jo ikke julegaver det her. Der skal arbejdes for de penge der bliver givet ud – oveni det gratis arbejde forstås!
Henrik Rehr: Det er helt normalt i den her slags udvalg at udvalgsmedlemmer ikke er til stede når deres egne ansøgninger behandles, og det skulle undre mig om det samme ikke er tilfældet her. Så vidt jeg husker drejer det sig om Peter Kielland og Lars Horneman, og, helt ærligt, så er det ikke overraskende hvis de to indsendte ansøgninger berettigede til støtte. De har trods alt begge lavet glimrende tegneserier før.
Thomas Thorhauge: Der er så få mennesker i den danske tegneseriekultur, og endnu færre der er troværdige, kompetente og kvalificerede. Man må kigge på udvalgsmedlemmerne, og spørge: besidder de integritet? Ja, det mener jeg de gør. Er de som tegneserieskabere på et niveau, der retfærdiggør støtte? Ja, det er de absolut. Lars Horneman og Peter Kielland fortjener i mine øjne støtten mindst ligeså meget som flere andre på den liste. Det er naturligvis på den anden side beklageligt, at tingene bliver fedtet sammen, men sådan vil det altid være i en så lille kultur som fx den danske tegneseriekultur. Men jeg synes helt grundlæggende at Foreningen for danske tegneserieskabere har løftet opgaven med at fordele COPY-DAN pengene forbilledligt. Den situation, at et udvalgsmedlem selv kan ansøge om de midler, vedkommende er sat til at uddele kender vi jo fra tidligere: sådan var det også under Kulturministeriets forrige støtteordning, hvor et tremandsudvalg bestemte hvem der skulle modtage, og hvor en af de tre smagsdommere var en tegner. Dengang var det bla. Peter Snejbjerg og Ivar Gjørup, der måtte “gå udenfor døren”. Til det synes jeg man kan sige, at det på den ene side er meget svært for de to andre udvalgsmedlemmer at give afslag, og det kan helt sikkert være problematisk – til gengæld er det jo en pointe at udvalget netop består af erfarne og anerkendte tegnere med høj integritet, som typisk vil kvalificere til støtte. Fratager man et sådant udvalg muligheden for selv at søge, ville ingen tegnere, der var interesserede i at finansiere deres projekter stille op, og så ville man risikere at stille op med et hold med ringe udsyn og lav faglighed. Derfor er der i mine øjne, i denne virkelighedens verden ingen vej udenom. Og derfor er ordningen fuldt ud acceptabel – også fordi at Lars Horneman, Peter Kielland og Jan Kjær så vidt jeg ved alle nyder respekt i samtlige kroge af kulturen.
Miwer: Det ser jeg ikke noget odiøst i. Tegneseriemiljøet i Danmark er meget småt. Og det er unægteligt bedst at det er fagfolk som udvælger de forskellige projekter der er værd at støtte. Jeg føler mig i rimeligt trygge hænder i forhold til dommernes kompetence. Og har ikke nogen grund til at tro at de skulle uddelegere støtte til sig selv. De har nogle forholdsregler for at undgå at sådanne situationer skal opstå. Og jeg føler ikke at der er noget at komme efter dér.
Jan Solheim: Traditionelt set er det vist ikke kutyme, at panel/jury-medlemmer kan uddele til sig selv og/eller hinanden. Men det danske tegneseriemiljø er forholdsvis lille og juryarbejdet er baseret på gratis arbejde. Ved at begrænse ansøgningsmulighederne for dommerne er det store chancer for at ingen vil sidde i panel… og det er uden tvivl bedre med en lille fond, end ingen fond.
Peter Kielland: Jeg vil til dels henvise til debatten og de svar jeg er kommet med der og så gentage, at vi ikke har givet os selv støtte. De to andre udvalgsmedlemmer har bedømt ens ansøgning mens man selv var gået ud af lokalet, helt i overensstemmelse med den fundats der ligger til grund for udvalgets arbejde. Hvis nogen tror at vi har handlet i porten, eller fedtspillet med vores egne ansøgninger så må de tro det, der er ikke noget at gøre ved det.
Frank Madsen: Som det fremgår af fondens fundats, som blev behandlet og vedtaget på foreningens generalforsamling [Red: men som ikke har været tilgængeligt for offentligheden], så kan medlemmer af udvalget indsende ansøgninger på lige fod med alle andre, men at de ikke selv har mulighed for at kunne deltage i voteringen omkring deres eget projekt. Sådan var reglerne også, da foreningen udpegede to af de tre medlemmer af Kulturministeriets tegneseriefond i 1990erne, og den praksis har vi valgt at videreføre uændret. Ellers kan det erfaringsmæssigt tage meget lang tid på en generalforsamling, før medlemmerne af udvalget er fundet. At Peter Kielland og Lars Hornemann så derudover er personer, hvis integritet hæver dem over enhver smålig mistænkeliggørelse, tilføjer jeg blot for fuldstændighedens skyld.
Serieland vil gerne takke alle dem der har taget tid til at deltage i denne lille rundspørge!