Home / Artikler / Finanskrisen stopper Free Comics

Finanskrisen stopper Free Comics

Redaktionen har netop modtaget:

Hej Alle!
Jeg har besluttet at stoppe Free Comics. Det er blevet for meget bøvl for mig at lave; det er ikke sjovt mere. Desuden har den såkaldte krise også en effekt på selv et produkt der ligger så langt uden for normal markedsøkonomisk tænkning som Free Comics. Mange budgetter har været indskrænkede, og nogle af de firmaer der har hjulpet med distributionen er enten gået rabundus eller omstrukturerede, med den følge, at jeg skulle til at bygge distributionsnetværket op igen. Det nåede at blive til 53 numre, og godt et par tusind sider med nye danske serier. Det’ sgudda også meget godt.
Jeg vil fortsat udgive tegneserier, nu skal de bare ikke foræres væk. Nu hvor folk ingen penge har, vil jeg sælge dem istedet. Så smart er jeg nemlig.
En kæmpe tak til alle jer, der har været med til at lave Free Comics, for jeres engagement og bidrag.
Bedste hilsener
Torben