Home / Artikler / Forkert forfatterangivelse på ny Batman-biografi

Forkert forfatterangivelse på ny Batman-biografi

“På fredag, den 1/5-2009, udkommer, “Batman: Masken og manden – en biografi” fra forlaget Bindslev,” skriver Morten Søndergård til Seriejournalen.
“Jeg blev bedt om, at skrive et historisk rids over Batman figuren, som skulle udgøre bogens første del.
På grund af forskelige problemer fik jeg ikke den endelige udformning af den historiske del til eftersyn.
Da jeg så den færdige bog, blev jeg klar over at min del af bogen var blevet omredigeret og omskrevet,i en sådan grad, at jeg ikke kan stå inde for det og det berettiger under ingen omstændigheder til, at mit navn er på som medforfatter.”

Kasper Nielsen fra Forlaget Bindslev beklager situationen, og udtaler, at “som ansvarlig udgiver har jeg det fulde ansvar for at Morten ikke fik lejlighed til at læse den redigerede version af bogens første del igennem. Jeg forstår fuldt ud Mortens ærgrelse og river stadig mig selv i håret over denne situation. Jeg vil gerne endnu engang videregive min uforbeholdne undskyldning og beklagelse. Hvis vi ikke kan finde en løsning på de konkrete uenigheder i forbindelse med et evt. nyt oplag af bogen, vil Mortens navn naturligvis blive fjernet og en forklaring blive trykt i bogens kolofon.”

• Forlaget Bindslev