Hvem stjal udstillingsvinduet?

Nu er det jo ikke specielt politisk og pædagogisk korrekt at bande, men tillad mig alligevel et par bløde indledende gloser: Sgu, helvede og for fanden! Ah, det lettede. Tilbage til tegneserier, det er trods alt det det hele handler om (i hvert fald lige nu og her). Hvorfor sælges der ikke så mange tegneserier (altså album) i dag, det herrens år 2008, som i de hedengangne midtfirser? Er det kvaliteten? Jeg vover den påstand at det er det ikke. Selvfølgelig bliver nogle serier udvandede og mister “overraskelsen” når de runder 30, 40 og sågar 50 album, men nye gode serier kommer til og nogle af de gamle formår stadig at overraske ved hjælp af nye tegnere og forfattere, men hvad er det så? Bibliotekerne har sænket deres indkøb drastisk og det er jo naturligt når den generelle efterspørgsel er faldende, så er den det også på bibliotekerne. I mine øjne er der en enkelt helt enorm grund og et enkelt åbent spørgsmål.

Grunden er at underholdningsindustrien i firserne var bøger, blade, album og til dels VHS, når vi taler om underholdning for øjnene, altså den slags underholdning man kan købe uden at skulle bruge uanede summer. I dag er underholdningsindustrien bl.a. mobiltelefoner, Playstation, Nintendo Wii + gameboy, X-box, PC-spil (både lokalt og on-line) og så de førnævnte (hvor DVD’en jo har afløst VHS’en) og sikkert en masse mere som jeg ikke lige kan komme i tanke om. I dag er det meste digitalt og det er svært at forklare den yngre generation hvorfor de skal sidde og fedte med et tegneseriealbum når de i stedet kan smadre en troldmand i World of Warcraft eller chatte med veninderne via SMS og Messenger m.fl.

Heldigvis holder Anders And & Co. stadig faklen nogenlunde højt, så vi ikke taber de helt små, men når de elektroniske medier kommer væltende ind fra højre i takt med teenagehormonerne, så forsvinder interessen for de kulørte blade (på nær dem der opgraderer til FHM eller Eurowoman m.fl.) og dermed mister albumudgivelserne en potentiel kunde. I takt med underholdningsmediernes opsvulmen er udbuddet og dermed udstillingsvinduet også forsvundet fra stort set alle boghandlere, hvor kun Tintin og andre landskendte serier stadig er at finde – igen ganske naturligt i forhold til udbud og efterspørgsel. Desværre skete dette skift ikke kun pga. den manglende efterspørgsel, for meget af det materiale der udkom sidst i firserne og i halvfemserne var meget ringe og derfor begyndte læserne / køberne at rynke på næsen og det blev en ond spiral der endte med at tegneserierne helt forsvandt fra boghandlernes hylder (det er den korte version). Da forlagene så blev mere kræsne, var boghandlerne ikke interesserede og nu står vi så uden et ordentligt udstillingsvindue.

Men hvad med det åbne spørgsmål? Jo, ser du. I firserne og halvfjerdserne var oplagene ti gange så store som i dag. Selv når vi fjerner bibliotekerne fra ligningen, så er der stadig en del mulige kunder derude som købte dengang, men ikke i dag. Blev de voksne / modne og så læser man ikke den slags pjat? Eller forsvandt lysten med det tynde program i firserne for aldrig at vende tilbage? Eller er der en helt tredje grund? Jeg tror svaret er lidt af det hele, men bare vi dog kunne få det forbandede udstillingsvindue tilbage.


Denne kronik er skrevet af Lars Rasmussen, ejer og redaktør af Donovan Comics.


Denne kronik kan evt diskuteres på FORUMMET!!!


Serieland invitere folk i og omkring tegneseriescenen til at skrive en kronik – et subjektivt, fabulerende og undrende indslag – gerne som oplæg til diskussion.
Serieland.dk er ikke ansvarlig for skribentens holdninger.

56 comments

  • Jeg tror bestemt også at konkurrencen fra computerspil, mobiltelefoner, DVD film, fjernsyn osv osv har enormt meget at sige når vi taler om salg af tegneserier i dag. Men som en der startede med at samle på tegneserier tilbage i 80’erne, må jeg dog bevidne at meget af denne tilbagegang begyndte allerede før der kom gang i det store tekno-boom, i form af computerspil osv. Faktisk levede tegneserien fint i sameksistens med commodorens popularitet i 80’erne.

    Sådan som jeg husker det, og som jeg kan se det idag når jeg går ind i en tegneseriebutik, er at prisen på tegneserier ligepludseligt eksploderede vildt. Det kan selvfølgeligt have noget at gøre med udbud og efterspørgsel, men jeg er nu ikke helt sikker.

    Nu samlede jeg sådan rigtigt på tegneserier. Dvs jeg gik efter at finde de originale førsteoptryk af tegneserier, som enten var udgået fra forlaget eller kun kunne købes i 10. oplag. Samtidig med, at jeg selvfølgeligt opkøbte de gode nye, som blev udgivet.

    Og så kom pludseligt den der opslagsbog med hvad tegneserier var værd, som alle køb-salg-bytte forretningsejere fik fat i og begyndte at prissætte efter. Hvilket selvfølgeligt ikke blot gjorde jagten mindre interessant, men også var totalt ude af proportioner i de fleste tilfælde, da disse forretningsejere altid prissatte efter den højeste sats (tegneserier i NY tilstand), uanset hvilken tilstand deres udgave var i.

    Således kunne man pludseligt nu finde gamle tyndslidte, lasede og øremærkede albums, hvor den tidligere ejer havde skrevet sit navn med tyk fed kuglepen i omslaget, pakket ned i en beskyttende plastiklomme og stillet frem til 250 kroner eller mere. Hvor før i tiden, hvis man var heldig, kunne finde selvsamme abum i fortrinelig stand uden signatur, presset ind mellem alle de andre tegneserier i en eller anden byttebutik, til måske en 15-20 kroner.

    Samtidigt eksploderede prisen altså på nye tegneserier. Da jeg startede med at samle, kostede in ny tegneserie omkring 38 kroner. Idag koster den samme tegneserie op imod 200 kroner fra ny, hvis ikke mere. Og uanset hvad man siger om inflation, så var 38 kroner i slut firserne altså ikke det samme som 200 kroner idag. Og når så markedet samtidigt blev oversvømmet af bla. Thorgal og andre discount fantasy serier fra f.eks forlaget Arboris, kan man vel ikke undre sig over at interessen efterhånden forsvandt.

    Når jeg idag nogengange går ind i Stribeladen i Århus, som i de gamle dage (under Jens Jørgen Jensen) var en fremragende tegneseriebutik med hovedvægt på europæiske udgivelser, bliver jeg lidt vemodig indeni. Idag er de klassiske europæiske tegneserier presset sammen i et lille hjørne, og resten af butikken er dedikeret til MARVEL, DC Comics og merchandise i form af figurer osv.

    Denne udvikling har jeg set i mange andre butikker, både herhjemme og i udlandet. Den fine gamle europæiske tradition viger efterhånden mere og mere for samlebåndsbras fra USA. Som det også er sket i filmverdenen. Men det er en anden diskussion.

  • Desværre er jeg tilbøjelig til at gi’ Lars ret – af mine 5 børn er der kun én som på eget initiativ ku’ finde på at læse en tegneserie. Som du nævner, er det nok de mange andre tilbud på abstraktion – som b.t.w. har et helt andet pace end vi har med fra barnsben.

    Denne generation har ikke tid til fordybelse – tegneserier i MTV-mode er en ikke-eksisterende størrelse!

    Venlig Hilsen
    Jan Erik

  • Prisen er altid et spørgsmål der bliver taget op, når man snakker “hvorfor er der ikke nogen der køber tegneserier i dag”. Og med rette, vil jeg sige. Meeeen, er det ikke sjældent en tegneserie i dag koster 200 kroner? Hvis vi ser bort fra de grafiske romaner, som godt kan ligge oppe i den prisklasse, og højere, så mener jeg umiddelbart at et almindeligt album koster mellem 100 og 120 kroner.
    Man kan sige at dén problemstilling, er noget det nye Tempo forsøger at gøre noget ved, i den forstand at de tager et typisk album-materiale, og udgiver det som blad til blot 35 kroner … man kan sige meget om indholdet af Tempo, men det er da et super initiativ, og, vil jeg tro, et incitament til at gøre sig nogle flere “impuls køb” på tegneseriefronten. Er det den vej vi skal gå? -Altså droppe de dyre albums, og få serierne ud i bladform, til en pris der er til at have med at gøre.

    • Mellem 100 og 120 kr er også for meget, medmindre man er rimelig sikker i sin satsning..og man vil vel også ofte, hvad engelsksprogede serier angår, foretrække at købe tradepaperbackeditions på originalsproget fremfor danske albums? Men igen..så er det jo kun den der allerede er velinformerede der er med.
      Antologiblade til en rimelig pris, med et varieret indhold af gode serier fra både Europa, Japan og selvfølgelig også de engelsksprogede lande etc, til en rimelig pris ville åbne muligheden for at nysgerrige turde satse..og måske kunne et albummarked på længere sigt kunne opbygges..folk må jo lære serierne at kende først!! Måske ville en serie som Dylan Dog (som du jo selv har antydet) fx, bedre ha kunnet bide sig fast i DK hvis den havde været en den af en godt mixet antologi? Og der er jo masser af ting at ta af..også fra Japan..udover de gængse pige/emo/pokemonagtigemangating..og flere af dem ka jo oversættes fra engelske udgaver, hvis det skulle være en hurdle…Fx må der vel være et stort potentielt marked for Junko Mitzuno’s ting blandt de piger der er ved at komme ud over My little pony alderen?
      Hvis der endelig skal laves undersøgelser omkring mulighederne for at få flere tegneserielæsere, burde den måske NETOP fokusere på hvilke målrettede antologiprodukter der kunne være marked for?

        • Jeg vil da ikke nødvendigvis sige at120 eller mere er for meget for en ordentlig version af en god tegneserie IDAG…men det synes for mig indlysende hvorfor folk, inklusive mig selv, begyndte at falde fra i løbet af 80’erne…Man ka jo bare gå over i reolen og ta en flok af en tilfældig serie ud; Linda og Valentin: 1981 ..kr 22.50 1985 ..32.50 og 1989 ..59,50 og så gik det hurtigt og snart var albums (måske nok mest dem med mindre og mer usikker målgruppe) allerede dengang oppe i de 120 eller deromkring og hvis det ikke er en bombe, så ved jeg ikke hvad. Og nok heller ikke en udvikling der gir yngre og mindre økonomisk velfunderede kunder..studerende fx .i butikken?
          Men ER 120 kr for meget for 48 sider i farver? Jeg synes personligt at fx GIGA 15 (Detective 27 af Snejbjerg) på 100 sider, lækkert papir og farver og albumagtig i indbindingskvalitet, til 49,50..eller Hellboy: Ondskabens frø på ca 100 siders glittet papir, seriehæfte fra G.Floyd Studio til 39,50 er mere fornuftige bud på format og pris..og hvad oplag, udbud og efterspørgsel og reklameværdien fra biograffilm har at sige i forbindelse med de priser skal jeg ikke ku udtale mig om..det er også længe siden jeg regelmæssigt købte serieblade..er de ikkeogså, stort set, for dyre i forhold til indhold og kvalitet? Er det egentlig ikke på det prisrimelige HÆFTEmarked at de kommende albumkøbere skal vindes tilbage?

  • Men spørgsmålet er så om det er fordi tiden er løbet fra tegneserier for børn/unge, eller om det er fordi de bliver præsenteret forkert?
    Og … du siger at kun ét af dine dine fem børn kunne finde på at læse en tegneserier … statistisk set er det vek heller ikke slemt. Hvis 20% er Danmarks unge læste tegneserier, var vi nået et godt stykke! :-)

    Prisen er altid et spørgsmål der bliver taget op, når man snakker “hvorfor er der ikke nogen der køber tegneserier i dag”. Og med rette, vil jeg sige. Meeeen, er det ikke sjældent en tegneserie i dag koster 200 kroner? Hvis vi ser bort fra de grafiske romaner, som godt kan ligge oppe i den prisklasse, og højere, så mener jeg umiddelbart at et almindeligt album koster mellem 100 og 120 kroner.
    Man kan sige at dén problemstilling, er noget det nye Tempo forsøger at gøre noget ved, i den forstand at de tager et typisk album-materiale, og udgiver det som blad til blot 35 kroner … man kan sige meget om indholdet af Tempo, men det er da et super initiativ, og, vil jeg tro, et incitament til at gøre sig nogle flere “impuls køb” på tegneseriefronten. Er det den vej vi skal gå? -Altså droppe de dyre albums, og få serierne ud i bladform, til en pris der er til at have med at gøre.

  • Jeg er næsten holdt op med at tænke på prisen, men husker meget vel hvordan jeg måtte stå og vælge det ene album – eller det andet! Når jeg siger at jeg ikke tænker over prisen længere, er det ud fra devisen om at ALT er steget og omkostningsniveauet nødvendiggør dette prisleje. Ingen gider vel at være filantrop hele tiden og selv en Polsk/Lettisk/Portugisisk/Kinesisk trykkeriarbejder skal betale mere for sine levnedsmidler, end tidligere. Dækningsbidraget for en udgivelse er ikke større, så det er simpelthen markedsmekanismer, som gør sig gældende.

    Om TEMPO gør mediet mere attraktivt for de unge er vel et spørgsmål om at ramme en tidsånd, som swinger med de unge – jeg kan ha min tvivl om f.eks “Blåfrakkerne” og lignende fænger; man skal nok ha fat i nogen nyere serier, gerne af typen som er afsluttende fra side til side, så man bare fortsætter næste gang man skal på lokum (a la Vakse Viggo) Jeg syns at ku mærke at man ikke gir sig tid til fordybning nu til dags…

    M.h.t. mine børns læsevaner ligger jeg nok under for det skisma, at jeg ikke lod dem læse “guldet” i min samling, så…

  • Jeg smider lige en lille “bombe” ind i diskussionen:

    Jeg tror at der ligger et stort marked online. Her tænker jeg både webcomics og digital distribution som bl.a. Marvel og DC har gang i – for ikke at snakke om indhold til mobiltelefoner og hvad har man. Hvorfor skal en ny generation af læsere absolut købe papirudgaver bare fordi vi startede på den måde?

    Og som “gammel” læser vil jeg sige, at man under ingen omstændigheder får mig til at købe noget som helst i hæfteform – jeg har for ofte brændt fingrene på dårligt tryk og papir, der var stadiet over toiletpapir.

    Ja, Tempo er principielt en god ide, men helt ærligt: Blå-fucking-frakkerne? Så er linjen lagt til endnu en gang nostalgi-ræs, som efterhånden lader til at være den eneste måde de store forlag kan tænke på. Der kommer hverken nye læsere eller nye bidder af udstillingsvinduet på den måde.

  • Det der med at albums idag koster op imod 200 kroner er nu ikke helt forkert. Jeg har en del albums, som blev udgivet tilbage i 90’erne og som DENGANG kostede 138, 148 og 168 kroner (Albums af f.eks Boucq og Francois Bourgeon). Min udgave af Frank Miller’s “300” kostede 300 kroner. Den samlede Dark Knight af samme tegner kostede 150 kroner – og den er iøvrigt trykket på dårligt papir og elendige farver.

    Jeg har ikke købt en tegneserie i årevis, fordi priserne simpelthen er for høje. Et album i omegnen af 200 kroner og over er altså ikke så unormalt, som nogen her måske tror.

  • Det jeg mente var et typisk album på 48 sider … og ikke de store samlinger som Dark Knight og 300 m.m.
    Jeg kan lige fortælle at jeg har lavet en post på forummet, hvor jeg laver en lille udregning, og lidt detektivarbejde, der fortæller at tegneserierne steg 165% i pris på de otte år i 80’erne, mens resten af markederne blot steg 55% !!! Kig forbi forummet, og læs mere.

  • Her tænker jeg både webcomics og digital distribution som bl.a. Marvel og DC har gang i

    Fortæl, fortæl … hvad har de gang i???

    Og ja, jeg snakkede med en af mine bekendte, på en 16-17 år, og han læser tegneserier hver dag – men det er webcomics, og han kunne aldrig finde på at købe en fysisk tegneserie. For det første “fylder det”, som han sagde, og for det andet, vat det for “besværligt” at anskaffe sig det. Han ville fortrække hvis han kunne købe serierne online, og læse dem online … ikke alt det “fysiske bøvl”!

    Ungdommen nu til dags! *suk*

    Men som du siger, Ulf: “Hvorfor skal en ny generation af læsere absolut købe papirudgaver bare fordi vi startede på den måde?”

  • Jeg har ikke nogen erfaring med DC’s service, men jeg har været inde på Marvels site af og til og læst noget af det gratis materiale man kan hente der – der er nogen hundrede hæfter som man kan læse online.

    Min primære anke mod Marvels distribution er at man ikke kan downloade og gemme dem lokalt – det er jo ikke sikkert at man lige er online i den situation hvor man gerne vil læse noget og det irriterer mig at skulle betale dobbelt båndbredde for at genlæse. I typisk marketing-speak har de omformuleret det til at man slipper for besværet med at downloade – lidt som når PostDanmark prøver at sælge mig en forringet service ved at udsende en folder hvor de snakker om “nye servicetilbud” :-)

    Men ellers så er der nogen mindre forlag der er begyndt at distribuere previews i format der kan downloades, f.eks. Zenescope som har haft et par ting inde på MySpace comic books.

    Generelt så lader jeg mig sparkende og skrigende slæbe ind i det 21. århundrede :-) Jeg synes stadigt ikke at det er ideelt at skulle tage min Macbook med i seng for at kunne læse, så Marvel kan roligt regne med at jeg bliver ved med at købe deres Essentials i et stykke tid endnu.

  • Marvel har deres Digital Comics Universe (som i et totalt provokerende move kan forkortes til DCU – en forkortelse som DC ellers har brugt i mange år om deres univers). De lægger lige så stille bagkataloget online, komplet med smagsprøver. Man kan abonnere enten månedsvis eller – så vidt jeg husker – en gang for alle.

    DC har valgt en lidt anderledes tilgang – de har en slags “Comics Fight Club” på http://www.zuda.com hvor vinderen så vinder retten til at “udkomme” på Zuda i et år – komplet med løn til tegneren og alle de små petitesser. ;)
    Mig bekendt er projektet endnu ikke mundet ud i fysiske udgivelser, men det er vel kun et spørgsmål om tid.

    Og som Kent skriver, er der mange mindre forlag der prøver digitalt, f.eks. på Myspace Comics eller løsninger som http://www.pullboxonline.com

    Jeg er overbevist om at der er mange gode forretningsmodeller der ligger og venter her – Mike Abrams som tegner Sluggy Freelance er mig bekendt blevet millionær ved at kombinere en webcomic med print on demand og merchandise.

  • Jeg har lært at elske historier med et langt tema. Grunden til at superheltene er ude af mit synsfelt er, at temaerne er for korte (her menes superhelteudgivelser på dansk). Det virker mere interessant at fordybe sig i en god historie over en længere tid end 10-20 minutter. Film er et typisk medieeksempel på historier med langt tema der stadig bliver set af rigtigt mange mennesker, så min pointe er at temaerne ender med at blive for korte, plus det faktum at forlagene i deres overlevelsespanik vælger sællerter.
    Tegneserier er et udemærket medie i sig selv som kan meget mere end vi tør tro på.
    Når jeg kigger mig omkring i den vide verden og ser hvad der bliver produceret og udgivet rundt omkring os, så er jeg tilbøjelig til at mene, at nichetegneserierne vil være af størst interesse for entusiaster herhjemme, men at det så bliver en læsning på et fremmed sprog for overhovedet at få den nichekultur til Danmark.
    Og så er der slet ikke nævnt et ord om netserier og deres potentiale endnu.
    Når jeg kigger på omfanget af netserier (mest engelsksprogede) og hvor bredt et spektrum af kvaliteter i historie og billeder der er, så vil jeg mene at vi går glip af en uanet mængde af virkeligt gode netserier, hvis vi ikke tager mediet alvorligt og begynder at anmelde udvalgte serier fra nettet. Og hvorfor er det lige at vi har tegnebordet.dk, en næringsrig underskov af tegnere, men ikke nogen officielle danske netserier der er værd at følge med i?
    I må undskylde at jeg vælger at kigge fremad.
    Bevares! Albums er da fede og kunsten i dem er stor, og mine egne hylder bugner af dem, men er det det vi vil, hvis vi vil vise generationerne efter os hvad der er værd at følge med i?

    Carsten Islington er en proffesionel historiefortæller. Han siger at historierne er det der binder os sammen, så hvis man skal tage ham bogstaveligt (hvilket jeg vælger at gøre her) så mangler vi i tegneseriemediet nogen ordentlige historiefortællere der kan fænge interessen hos publikum.
    Og det gøres ikke med en 10-20 minutters stand-up serie.

    Henrik C

  • Dengang i 80erne var det ikke unormalt finde unge knejte på en 10-18 år,
    liggende hjemme på værelses gulvet og læse tegneserier,
    vildt snakkende og hvor fedt det var at Wolverine havde metal skelet i det
    nye nummer af Projekt X.
    Man gik ikke så meget op i tøjet og samledes mere foran tv’et.

    Det der er sket er at BØRN skal være voksne når de er 12!
    Må indrømme jeg er ved at kaste op når man møder et lille barn i stor
    dynejakke og hængerøvs bukser, med kæder og sat hår,
    måske enda t bestemt mærke undertøj man lige kan ane.

    De er de seje, de ligner de kendte.

    Desværre men sandt, børn bliver opflasket med berømtheder,
    aldrig har der været så meget fokus på de kendte fra mediernes
    såvel som forbrugernes side, det er grueligt, frygteligt!

    Alle unge drenge skal være gangstere som 50cent og de andre.

    OG en sej gangster ligger altså ikke på et hyggeligt drenge
    værelse med en grøn Mickey Mouse trøje på og læser X-Men,
    det sker bare ikke.

    At computeren er en af de større grunde til at man ikke køber tegneserier
    i dag den tror jeg ikke holder, at de fylder for meget tror jeg bestemt heller ikke
    holder.
    Hvergang man er hjemme ved nogle så har de gladeligt et par hylder fulde af dvd’er,
    de viser stolt samlingen frem, det gælder inden for alle ting.
    Tror nærmere computer SPIL er med til at fremme salget,
    folk køber tit tegneserier om de spil de læser og de holder sig begge
    mere eller mindre inde for de samme principper,
    at sælge spændende historier om undergangne verdener, skjulte skatte og stærke helte.

    Der hvor problemet ligger er opdragelsen af de unge, de skal være
    seje, helst tage lidt stoffer i weekenden
    (1 ud af 3 på landets handelsskoler har prøvet ecstasy!)
    se godt ud som de kendte og være voksne som 12 årige.

    Det er det ene af problemerne, det andet er oplysning,
    derunder internettet som også er den negative sidde af computeren
    i problemstillingen med at få folk til at købe tegneserier.
    Man kan få alt for meget spændende af vide om alt for mange
    ting, før i tiden var man yderst spændt på hvad der skete i det næste
    nr af Projekt X, det sker ikke mere, desværre men sandt, man ved hvad der vil ske
    de næste 10 numres tid.
    Det er ike længere omgærdet af samme mystik som tidligere,
    førhen kunne man finde en fætters glemte Hulk blad i sommerhuset
    og blive vildt betaget, specielt fordi der ikke var mere information tilgængelig
    omkring Hulk end lige det ene blad.
    Nu går man fluks på nettet og tjekker wikipedia dvs Hulk er ikke spændende længere
    der er ingne mystik, intet overraskelses moment fordi man allerede har læst det.

    Den sidste ting er forlagenes utroligt og næsten skammeligt pinlige reklamering
    for deres produkter, i en hvilken som helst anden genre ville den reklamemand have
    fået et noget så stort spark for så ekstremt ringe markedsføring.

    Man skal være utroligt heldig for at støde på et superhelte blad
    i Danmark hvis ikke man decideret leder efter det, de er nærmest umulige
    at opdrive, selv når man faktisk leder efter den i den åbne offentlighed
    og ikke trasker i Fantask eller Faraos.

    Hvor er reklamerne for G Floys udgivelser?
    De er der ikke, man kan simpelthen kun finde dem ved at lure
    adskillige forummer igennem og til sidst falde tilfældigt over dem.
    Når det så er sket, så bliver man mødt med en grå og lilla?
    beton hjemmeside der mest af alt skriger på at de tager dine penge
    og aldrigt sender noget! Det er da så uprofessionelt som noget kan være.
    Hvor er informationer om deres produkter? udover prisen selvfølgeligt,
    gud hvor ville jeg skamme hvis jeg ejede den side, det ligner simpelthen
    ikke noget at forvente et salg også have en losseplads som butik.
    Eller for den sags skyld at regne med folk lusker forummerne igennem
    for at finde en butik de ikke aner eksisterer.

    Egmont, få dog for S***** fingeren ud fra et vidst sted og
    start noget reklamation med det samme, ellers er i tabt om nogle år.
    Det samme gælder diverse tegneserie butikker, se eks Komics, Fantask eller Comiczone.
    Dårligere hjemmesider skal man lede længe efter, virkeligt længe.
    Nogle der kan forklare mig hvordan man søger på
    Fantask eller Comiczone, så den faktisk finder det man leder efter?,
    det er altså ikke så svært at lave en søgefunktion, eller et design.
    Samme gælder superhelte.dk, ekstremt dårligt design eller mangel på samme.
    Også den nye Debat! Den er da helt til hundene, man kan hverken se om der er kommet nye poster
    eller tråde, der er besvar post under hver eneste post istedet for opret ny post i bunden,
    ALT er bare galt med det forum.

    Men inden jeg skriver for meget og kører helt over gevind så:

    1: Opdrag børnene uden at de skal være modedronninger og gangstere.
    Mtv er ikke en opdragelses anstalt.

    2: Internettet er der jo ikke så meget at gøre ved, men helere brug det
    positivt end som nu, til at skræmme potentielle kunder væk med.

    3: Reklamer dog for F***** da, i kan ikke forlade jer på at
    folk opsøger jeres produkter.

    Angående priser, så tror jeg ikke en 50er for meget for et 100 siders
    blad i en dsb kiosk til rejsende eller folk der samler.
    Men 60kr er. 49.95 lyder meget bedre, så kan man få 2 for 100rede,
    men 60 derimod er på den gale side af midten på en 100red lab.
    Carlsen er ved at lave samme brøler på deres manga afdeling,
    det nytter simpelthen ikke noget at komme over den 50er, i underbevidstheden
    vil folk hellere have 50sider til 50, end 100 til 60, da tallet 60
    bare virker så meget meget dyrere end den efterhånden
    fra min side meget omtalte 50er!

    Selv køber jeg gladeligt tegneserier, jeg køber dem bare over nettet
    fra en ikke dansk side fordi det hele er meget billigere sådan.
    Hvorfor købe den selv samme bog i eks Faraos til 800kr
    når jeg kan få den til 200kr over nettet, ink fragt?
    For at støtte DK? jamen har jeg overhovedet lyst til
    at betale 4 x prisen for at støtte nogle der ikke engang gider løfte
    den mindste finger selv, ikke engang med noget såre simpelt som
    en atraktiv hjemmesider og lidt banner reklamer.
    NEJ det gider jeg kort sagt ikke, før købte jeg superhelte 2 gange om måneden til 100kr samlet.
    Men nu kommer de uregelmæssigt og koster ind i den næste 100red lab,
    og den er jeg ikke så sikker på jeg har lyst til at åbne da det lyder meget dyrere.
    Hvorfor købe Spider-Man på dansk blad, når jeg kan få serien i flot
    HC udgave med dobbelt så mange blade til samme pris?
    Internettet er deres næst største problem idet det skræmmer de kunder
    væk, der faktisk gerne vil købe noget, samfundets opdragelse af deres
    børn er det største da de slet ikke vil købe noget i første omgang, og de er
    selv det tredje største problem da de ikke kommer ud til de små sleeper
    agenter der er rundt omkring som faktisk godt vil købe noget selvom normen ikke vil.

    Men ja det var lige mine tanker omkring emnet.
    Forbehold for stavefejl og trykfejl og alt det der,
    er ret træt og gider ikke til at læse det igennem, heh.

    Og kom så ud og køb jer noget godt læse :)

  • Hej lol, og tak for dit lange indlæg.
    Jo, alting var bedre i gamle dage … det siger alle jo. Men det er der ikke så skide meget vi kan gøre ved, andet end at prøve at hjælpe fremtiden lidt på vej. Jeg tror ikke vi kommer så langt med at skulle starte med at ændre på forældres opdragelse af børn, så de ikke bliver “modedronninger og gangster” … vi skal nok bare anderkender at det er sådan de er (ikke fordi jeg er helt enig, men alligevel), og hvad kan man så gøre for at få DEM lokket i “butikken”?

    Og så mener jeg at internettet KAN VÆRE Guds gave til tegneseriebranchen, og absolut ikke nogen hindring. Vi skal selvfølgelig blot lære at udnytte mediet ordentligt, og som du selv siger, her kan de danske forlag VIRKELIG trænge til at lære noget. Pt får folk ikke rigtigt noget ud af at gå ind på et forlags hjemmeside, andet end at se hvad der er udkommet, og hvad det koster, og det er virkeligt tyndt. De burde udnytte pladsen til, for det første at vise nogle previews af serierne, og selvfølgelig også give noget “ekstra/baggrunds-materiale”, som man ikke vil få i bøgerne… + 1000 andre ting.

  • Nå, Kim. Så kan du godt begynde at remse op… hvilke andre +1000 ting?? Vi er nogle få forlæggere som er nysgerrige. :)
    Og ville “folk” betale for en on-line version af de fransk/belgiske album, så får man en kode og kan læse skidtet on-line i f.eks. 7-14 dage??

  • Hej Lars … SATANS! Jeg vidste jeg ikke skulle have sagt dét! :-)

    Men jo, jeg mangler en mere informationsvillighed fra forlagene. Lad os tage din nye Atalante… det jeg gerne så var:
    1: At man kunne læse de første 6-10 sider af albummet, så jeg kan blive fanget af historien, i en fornuftig og stor kvalitet.
    2: Ekstra materiale, som f.eks. skitser, work-in-progress osv i den dur.
    3: Du har et link til et wallpaper. Genialt, men det skal ligge på dit site!
    4: Hvem er tegneren, hvem er forfatteren? Baggrund om dem begge, og hvis du kan støve et interview op omkring lige netop denne titel, så er det guld!
    5: Er albummet blevet anmeldt et sted (får Serieland ikke et eksemplar? :-) )… hvis det er, bør du have nogle udkast fra hvad folk har sagt.
    6: Hvis jeg nu købte albummet, og synes det var helt vildt fedt, gad jeg godt snakke emd andre ligesindede … hvad med et forum?
    7: hmmmm … er vi oppe på 1000 nu?

    Du nævner selv en online “låne funktion”, hvor man kan læse albummet i en tidsbegrænset periode. Interessant forslag, som jeg ikke har nogen som helst forestilling om ville virke. Men hvis man kunne læse albummet online, for f.eks. 20 kroner … så ville jeg da måske overveje det. Jeg er alligevel ikke typen der læser mine albums igen og igen og igen … Jeg ved det ikke. Måske værd at undersøge nærmere.

    Jeg forstår godt din grund til at ville udgive de droppede serier i albumformat, så køberne kan få dem op til samlingen. Men en titel som f.eks. Atalanta, som ingen kender i DK, var der måske støre sandsynlighed for at få afsagt, til en billigere penge, i blad form?!? Hvis man laver den med limet ryg, kan den jo stadig stå op, med tekst på ryggen … Ja, jeg er stor fortaler for at skrote albums til fordel for blade – for tegneseriens fremtids skyld!

    Jeg går og brygger på to-tre andre forslag, som er mere konkrete, men de skal lige udruges noget mere.

  • Jeg synes lol har fat i nogen rigtigt væsentlige ting i sit indlæg. Jeg vil sige at med Fantask og ComicZone så virker asynkron søgning bedst – man skriver en mail til Bjarne eller Morten og så får man svar et stykke tid senere. Det virker godt nok for etablerede kunder som mig, men jeg ved ikke om det virker på nye brugere, jeg kender kun en ny bruger som er gået i Batman mode ovenpå Dark Knight filmen og hun har ihvertfald ikke problemer med at finde det hun skal bruge.

    Men ellers så er jeg enig i at nettet slet ikke bruges nok og på den rette måde. Jeg vil sige at hvis man vil lære noget der, så kig på hvad Marvel og Stan Lee laver – han er Mister Marketing om nogen, han er på Facebook, Myspace og på sin hjemmeside, han er 180 år gammel og blogger som om han var på speed, han opdaterer sin blog oftere end jeg opdaterer min status på Facebook. Hans gamle ånd gennemsyrer også stadigt den måde Marvel gør sig på online, de har spil, digitale udgaver, previews, podcasts, en baggrunds-wiki. Prøv at se deres side i sammenligning med DC – der er klasseforskel.

    Men det kræver jo at man har mange års materiale at trække på (og et stort budget/en masse fritid) for at kunne hive nye og interessante ting op af hatten hele tiden.

    Hvis man så ser på de danske sider, så sker der meget lidt, der bliver ikke lavet noget der hænger sammen med de store mediebegivenheder som Batman filmen eller den tilsvarende Hellboy film … er der noget mere indlysende tidspunkt at hive nye læsere indenbords?

    Jeg er lidt skeptisk overfor ideen med at lave flere fora – læserskaren er i forvejen så fragmenteret at det ender med at være to ludere og en lommetyv hos hvert forlag, jeg tror det ville være bedre at forsøge sig med tværgående samarbejder så man supplerer hinanden, måske en portal for små forlag hvor man kunne have hvert sit udstilingsvindue og et fælles forum eller noget andet som udnytter at nettet jo netop er et netværk, ikke kun af maskiner men også af personer.

  • Carsten Søndergaard

    Lars Ramussen skrev i sin kronik: Men hvad med det åbne spørgsmål? Jo, ser du. I firserne og halvfjerdserne var oplagene ti gange så store som i dag. Selv når vi fjerner bibliotekerne fra ligningen, så er der stadig en del mulige kunder derude som købte dengang, men ikke i dag. Blev de voksne / modne og så læser man ikke den slags pjat? Eller forsvandt lysten med det tynde program i firserne for aldrig at vende tilbage? Eller er der en helt tredje grund? Jeg tror svaret er lidt af det hele, men bare vi dog kunne få det forbandede udstillingsvindue tilbage.

    Svaret ER naturligvis lidt af det hele. Men det, du efterlyser, er et “udstillingsvindue” (hos boghandlerne), som ser ud som “i gamle dage”. Udstillingsvinduet er der faktisk stadigvæk. Det er bare fyldt med en anden slags tegneserier i dag – manga. Oplagene er måske ikke ti gange så store som i dag, men fem gange i hvert fald. Der er med andre ord masser af tegneserier hos boghandlerne stadigvæk, det er bare ikke de samme, der var der engang.

  • Carsten Søndergaard

    Lol skrev (i sit i øvrigt spændende indlæg, gad vidst havd det er for en lol’er): Carlsen er ved at lave samme brøler på deres manga afdeling, det nytter simpelthen ikke noget at komme over den 50er

    Carlsens mangaudgivelser har kostet 49,95 i de sidste fem år, og det har været på smertegrænsen siden starten. Nu koster de 59,95, hvilket ikke hjælper meget på grund af fundamentalt ændredede og øgede distributionsomkostninger i bogbranchen. Det er klart, at der er en psykologisk grænse ved 50 kroner, men at holde sig under den i al evighed er utopisk. De 49,95 må anses som en introdukuktionspris, som har været gældende ud over det rimeliges grænser for at lancere manga på dansk. I sig selv er 59,95 for 200 sider naturligvis ikke nogen urimelig pris.

  • 200 sider for 60kr som rimelig pris.

    Det kommer helt an på hvilke 200 sider der er på tale,
    hvis det er 200 fra eks Marvel.

    Der er eks en:

    Forfatter: Jeph Loeb
    Tegner: Tim Sale
    Farvelægger: Alex Ross
    Tusch: Andy Lanning
    Cover: Jo Chen

    Det er en hel del mennesker som skal have løn,
    sider er så også derefter, stort format, flotte farver, streger og fortællinger osv osv.

    Så har vi så en manga på 200 sider, det hele er mere eller
    mindre rent og skært elendigt tegnet, men her er det jo så også samme person
    der har stået for historien, tegningerne og tusch.
    (De skal bare producere 20 sider om ugen i stedet for 20 i måneden)
    Nogle gange har de dog lidt assistenter, ofte studerende der arbejder næsten gratis,
    det er jo et skridt nærmere drømmen om selv en dag at få udgivet sit eget værk.

    Det er klart at eks DC og Marvel tegneserier er dyrere, her for vi dog 100 sider,
    dobbelt så stort format, 4 gange så mange ansatte og 4 gange så lang produktions tid,
    Til 60kr, altså det halve af en manga.

    En manga er bare ikke dobbelt så dyr at producere eller bestående
    af dobbelt så godt håndværk.

    Jeg er selv en gladelig læser af næsten alt dansk manga
    (tidligere, nægter at begynde på nye serier til en pris på 60 kr),
    så det er ikke bare for at kritisere manga.
    Men seriøst, 200 sider manga er ikke tilsvarende 100 sider DC/Marvel.

    Hvis man så siger de eks tjener 25kr pr bog til 50kr, så tjener de kr 30 på en til 60kr
    (Totalt random tal, regner bare med det halve),
    Men hvis de så normalt sælger 3 stk af 50kr og nu kun 2 stk af 60kr,
    så har de så tabt 15kr.

    Personligt ved jeg at der er mange der ikke gider give den 10er ekstra
    (Mig selv inkluderet),
    ved selvfølgeligt ikke om det er nok til det ikke kan betale sig at det ikke
    kan betale sig at sætte prisen op. (Kan det sikkert stadigt :)

    det korte og det lange er at jeg finder det alt alt alt
    for dyrt med 60kr for 200 siders bras
    (Håndværks mæssigt er det hvad det er),
    når man tilsvarende får 100 siders kvalitet for samme pris.

    Det holder bare ikke.

    Der er måske/måske ikke for mange der falde fra i svinget,
    når man overskrider grænsen på 2 for 100.

  • En af de mange grunde til, at jeg ikke køber tegneserier mere (udover prisen er ALT for høj), er at det simpelthen for det meste er noget gement lort der bliver udgivet.
    Nu er jeg selv tegner og uddannet som illustrator fra Designskolen Kolding. Jeg voksede op på Franquin, Deleuran, Peter Madsen, Linda og Valentin, Moebius osv. Altså de gode gamle navne! Og der ER altså en hel del at sige for “de gode gamle dage”. Det er ikke ren nostalgi, når jeg mener at kvaliteten generelt er enormt forringet over de sidste 20 år.
    Manga bølgen er en af disse forfærdentlige tendenser. Gå på http://www.tegnebordet.dk, hvor mange nye håbefulde danske tegnere laver gallerier, og se hvor meget manga crap I kan finde. Det er nok 85-90%.

    Manga, ligesome Marvel (uha nu får jeg nok nogen på nakken), er efter min mening en cancersvulst i tegnebranchen. Du kan købe BØGER om hovrdan man tegner manga og marvel. Det er altså ikke ligefrem noget der udfordrer talentet. Du skal ikke selv udvikle en stil, men istedet lære en stil som andre har udviklet. Det er discount monokultur. Tænk hvis alle malere prøvede at ligne Picasso. *GAB!*

    Desværre ser man også en dovenskab og en metaltræthed hos de store europæiske tegnere og tegneserieforfattere. Moebius har ikke udgivet noget godt i årevis. Og den sidste gode Linda og Valentin var Tordenkilen fra Hypsis, som udkom i 1985. Og så er der alle de dem, som bare gik hen og døde. Franquin, Hugo Pratt, Peyo osv. Der er ikke rigtigt kommet nogen på banen, som kan fylde de sko.

  • Nu er jeg ikke tegner (men så kan jeg så meget andet :-)), og der hvor jeg har flakket rundt (også som underviser) har det været god latin at lære noget ved at efterligne/se på dem der kan noget i forvejen. Præcis som kunsternes lærlinge før i tiden blev sat til at male i deres mesters stil i mange. Når man så kan det grundlæggende, så kan man begynde at udvikle sin egen stil. Først skrive af, så skrive selv, det er et fåtal, der som Athene springer fuldt færdige ud af deres fars pande.

    Så i min optik er det at man kan købe en bog om at male i manga-stilen da en god ting, og jeg må indrømme at jeg slet ikke forstår den manga-bashing der finder sted. Jeg har læst mangaer som jeg følt mig rigtig godt underholdt af – Akira eksempelvis – men med 1000’er af udgivelser, er det da klart at der er en del fusere i mellem – Sturgeons lov: “Ninety percent of everything is crap”, holder også for mangaer. Men i stedet for at være glade for at japanerne har en levende tegneserie biosfære, så brokker en del folk sig over det – og mange fremhæver sjovt nok Superhelte som det der i stedet var guldalderen. Det har jeg læst min del af, men det er ikke sjovt længere synes jeg, hellere manga eller grafiske romaner eller… Og Jeg har været meget glad for Moebius (og de andre), men der har godt nok også været nogle flot tegnede indholdstomme flop imellem det jeg har læst. Og dem der har forsøgt at efterligne det har heller ikke altid været lige heldige… Har man ikke noget at fortælle, så hjælper tegnestil meget lidt.

  • Nu er det jo sådan, at dem der tegner manga tegner manga. De tegner ikke som “Peter” eller “Jensine” osv. Og i langt de fleste tilfælde (det er min erfaring fra mange år på Deviant Art, Tegnebordet og andre online gallerier), sker der ikke den store udvikling udover at de bliver bedre til at tegne manga.
    Det er meget trist og meget lidt nyskabende. Der ligger simpelthen begrænsninger i selve tegnestilen, som ikke lader sig udvikle i egentlig forstand. Jeg lærte meget af at efterligne Franquin og Moebius og Peter Madsen da jeg voksede op. Men jeg tegner overhovedet ikke ligesom nogen af dem.
    I modsætning til disse tegnere, er manga en fastlagt stil som hører til sit eget univers. Uanset om manga historierne foregår i en dystopisk cyberpunk fremtid eller på en pigeskole hvor alle går rundt i små miniskørter med udsigt til trusserne, så er der generelt den samme udtryksform i al manga. De samme ansigtstræk, kropsbygninger, positurer osv osv.
    Der er altså ikke særligt originalt. Ihvertfald ikke set med en tegners briller.

    Og nu da mit udgangspunkt i høj grad er tegningens kvalitet i tegneserier (jeg har altid købt tegneserier efter tegningerne), må jeg lige udtrykke min uenighed når Jesper Rugård siger flg: “Har man ikke noget at fortælle, så hjælper tegnestil meget lidt.”. Jeg vil i modsætning sige, at de fleste tegneserier jo faktisk er ret banale historier, som først bliver interessante gennem tegningerne. Det er mediet. Hvis det ikke var for tegningerne, så ville vi vel læse bøger istedetfor. Jeg har en del tegneserier, der ikke fortæller ret meget, men hvor tegningerne udtrykker enormt meget. En kunstner som Dave McKean er bla en, der har lavet meget smukt artwork til meget intetsigende historier. Og det er i højere grad det jeg går efter, end en god historie. Men selvfølgeligt – en rigtig god tegneserie er den perfekte kombination af historie og kunst.

    Manga er bare ikke kunst. Det er masseproduktion af værste skuffe.

  • Så må jeg jo som lokal Marvel-fan træde i karakter :)

    Jeg er sådan set enig i at det kan være problematisk hvis man køber en bog om Marvel-tegnestilen fordi man ikke har en egen stil, men det kunne jo også være at man gerne ville tegne indenfor den genre og gerne ville have bedre styr på virkemidlerne og der synes jeg da at Lee og Buscemas bog er udmærket til at tage afsæt i.

    Nu er det jo heller ikke nødvendigvis en hindring for videre udvikling at man lærer en bestemt tegnestil. Se for eksempel på Barry Windsor-Smiths tidlige tegninger på Conan. Indflydelsen fra Kirby er umiskendelig, men over tid får han sin egen specielle stil.

    Jeg kan ikke se at det faktum at der er en Marvel-stil skulle ødelægge nogen talenter – der er nok ikke så mange aspirerende Michelin-kokke eller fremtidige Gordon Ramsey’er der føler sig tvunget til at arbejde for Jensens bøfhus længere end den tid det evt. skulle tage dem at samle penge nok sammen til at begive sig ud i noget mere udfordrende.

    Marvel er en genre indenfor tegneseriemediet ligesom heavy metal eller opera er det indenfor musikken. Man køber det fordi der er en vis forudsigelighed i produktet, men stadigt plads til at der kan være nuancer og overraskelser. Stockhausen egner sig rigtigt dårligt til at headbange til eller til dans ved en familiesammenkomst, men jeg tror aldrig at det var noget han skænkede en tanke da han udviklede sit mere unikke talent :)

  • Ja, jeg kommer jo nok ovre fra den anden side af gaden, hvis der ikke er tekst (til en hvis grad), så kunne det lige så godt være malerier. Men selvfølgelig fungerer tegneserier også uden tekst (som stumfilm gør det), men det virker (for mig) bare lidt amputeret. Jeg kan lide (nogle) tegneserier for syntesen mellem tekst og billede, og synes at begge dele er lige vigtige, men jeg er ret glad for ord og historier fortalt i ord. Jeg har også venner der siger at ordene er ligegyldige i teater, det er underteksten og spillet der er væsentligt, men sådanne stykker bliver jeg ikke særlig berørt af (hvilket også gør at jeg ikke bryder mig om ballet – for nu at komme ud på en absolut tangent)

  • Erklærer mig hermed uenig med Fruelund :)

    Har selv gået på div tegneskoler/kurser og andet,
    en ting jeg har lært alle stederne fra er at det ikke er tegningerne
    der bærer tegneserien frem, der er rent og skært historien.
    en ting der er god at have i mente når,
    man laver tegneserier/tegnefilm er:
    En god historie kan redder en dårlig tegning,
    men en god tegning kan aldrig redde en dårlig historie.

    Udover det er det sådan med tegnefilm at
    lyden kommer før tegningerne så række følgen er følgende.

    Tegneserie: Historie, tegninger.
    Tegnefilm: Historie, lyd, tegninger.

    Tager manga til forsvar :)

    Det er ikke meningen med manga at det er tegningerne
    der skal drive værket, det er rent og skært historierne,
    grunden til den simple stil er blevet standarden indenfor manga
    er at en mangaka (det hedder det haha, tegneserieskaber).
    Skal kunne nå at producere 20 nye sider for vær uge,
    dvs: Historie, skitse, rentegning, tusch ,klargørelse til print og indsendelse.

    Det skal Moebius og de andre ikke, hvis de skulle ville de
    tegne på samme måde, ellers kan det simpelthen ikke nås.

    Hvis du så ser på de illustrationer som mange mangakaer
    ofte laver til diverse bøger, eks Robot (bogserie med illustrationer)
    vil du kunne se at mange af dem udentvivl er på højde med
    de bedste Franske/Belgiske tegnere.

    De kan faktisk deres håndværk, i Japan går man ofte på kunstskole
    med klassisk tegning, som croquis, drapering osv.
    For før at du kan bryde reglerne og tegne noget ekstremt simpelt
    (som manga er) så kræver det en enorm kendskab til anatomi tegning osv.
    Man kan ikke bare begynde og tegne det simpelt og håbe på at ramme
    de enkelte streger rigtigt, det tager faktisk mange år at lære.

    At man kan købe lær at tegne manga/marvel/dc og what ever,
    det har intet med de forlags tegninger at gøre.
    Det er bøger der er lavet med det ene formål at sælge til børn
    og andre der bare godt kunne tænke sig at kunne tegne en smule
    i den stil de nu godt kan lide, det er ikke bergnet på at du på nogenmåde
    bliver en god tegner af de bøger, overhovedet.

    Men samtidigt kan man også købe lær at tegne bøger
    omhandlende klassisk tegning, hvilket der er uendeligt antal flere
    bøger omkring end Marvel/Manga osv.
    Men det skulle jeg vel ikke have nævnt for nu dropper du
    jo bare de herlige Franske/Belgiske tegneserier!

  • “Det er bøger der er lavet med det ene formål at sælge til børn
    og andre der bare godt kunne tænke sig at kunne tegne en smule
    i den stil de nu godt kan lide, det er ikke bergnet på at du på nogenmåde
    bliver en god tegner af de bøger, overhovedet.”

    Tegningens svar på Guitar Hero? :)

    Personligt tegner jeg som en brækket arm, men jeg købte bogen af Lee og Buscema bare for at forstå tegnestilen bedre :)

    Jeg kan rigtigt godt lide din kommentar om de fransk/belgiske serier – i min verden er det lige så meget en afgrænset genre som Marvel/DC, de har også deres regler og konventioner – det er bare nogen andre nogen end der hersker i den amerikanske tradtion.

    Personligt følger jeg ikke med i manga på grund af manglende tid og nok også lidt interesse, så jeg kan ikke udtale mig specielt meget om genren, ud over at de ting jeg har læst har været af ok kvalitet og interessant nok – jeg går ud fra at det følger den samme regel som blev opfundet omkring science fiction, 80% af det er noget skrammel, men 80% af alting er noget skrammel :)

  • Ja jeg er altså ikke enig med det meste, som bliver skrevet her efter mit forrige indlæg.

    A) Masseproduktion i tegneseriebranchen er faktisk mere eller mindre domineret af Manga og Marvel. Når lol siger, at der findes uendeligt mange flere bøger om “klassisk” tegning end manga og marvel – så snakker vi jo ikke om tegneserier. Her snakker vi om croquis, portrættegning, genstandstegning osv.
    Det som jeg jo netop siger er, at manga og marvel er en STIL og ikke en TEKNIK. Der er altså forskel. Vis mig de bøger der hedder “Lær at tegne som Herge”, “Lær at tegne som Franquin” osv osv. Måske findes der en enkelt eller to derude, selvom jeg tvivler. Og hvorfor så ikke det? Fordi masseproduktionen og ensartetheden ikke er nær så dominerende i den europæiske tegneseriekunst, som i den amerikanske superhelte pulp genre og den asiatiske manga.
    Personligt kan jeg ikke kende marvel tegnere fra hinanden, og det samme går for manga.

    B) Som jeg skrev før, så er jeg bestemt heller ikke enig i at en tegneserie er historie først og tegning second. Nogle af de mest interessante kunstnere, som vi har idag kommer ud af tegneseriebranchen fra, især, de grafiske noveller – som netop i meget høj grad har gjort op med og udfordret den traditionelle fortællestil og billedrammerne i de ‘almindelige’ tegneserier. Kunstnere som Kent Williams, Dave McKean, George Pratt osv. Mange af deres værker er i langt højere grad billedbærende historier end taleboble historier. Den grafiske novelle er ofte mere beslægtet med filmen end med Marvel & Co.

    C) Jeg kan slet ikke forstå hvordan man kan sammenligne den europæiske tegneserietradition med manga, og sige at de begge bare er to stilarter eller genrer – lige ensartede med lige ensartede regler og konventioner. Der er jo himmelvid forskel på Hugo Pratt og Tardi. Du kan ikke sammenligne Hergé’s tegnestil med Franquins. Moebius ligner da ikke Loisel!
    Teknikker og stilarter er enormt forskellige blandt de europæiske tegnere, og det er jeg ret sikker på at de fleste professionelle tegneserieskabere ville være enig med mig i. Jeg ser på ingen måder den samme variation i hverken manga eller marvel. Og det er netop fordi den individuelle stil i disse genrer altid viger for reglerne.

    Gud bevares, jeg ejer da selv en del manga tegnefilm. Så værre er det heller ikke. Hayao Miyazaki og Katsuhiro Otomo er et par af de fænomenale kunstnere, som jeg holder meget af. Filmen Tekkonkinkreet (baseret på tegneserien Black & White) er vildt overlegent tegnet i sine miljøer. Manga har bestemt sine mestre. Men mit syn på stilarten forbliver altså den samme: Gentagelse, ensartethed og meget meget lidt originalitet og nyskabelse.

    Jeg har selv beskæftiget mig med tegneserier siden før jeg kunne skrive (den første tegneserie jeg lavede, som 6-årig har ingen tekst) og jeg har tegnet og lavet tegneserier i snart 30 år. Jeg har samlet på tegneserier i godt 25 år, læst om tegneserier, skrevet om tegneserier og researchet tegneserier siden min folkeskoletid. I dag er de fleste af mine inspirationskilder fra den amerikanske grafiske novelle, men som sagt voksede jeg op med europæerne. Jeg lever af at tegne og er igang med at lave min 3. grafiske novelle (de to første var skoleprojekter, som jeg ikke har tænkt mig at udgive). Så jeg føler selv, at jeg taler med en vis ekspertise på området. Men som jeg altså har sagt før her på bloggen, så er mit udgangspunkt for bedømmelsen af kvaliteten i tegneserier i højere grad baseret på det grafiske frem for teksten.

    Og det ærgrer mig sgu dybt ind i sjælen, at de fleste mennesker ikke kan se forskel på elendigt masseproduceret lort og gennemarbejdede grafiske mesterværker. Jeg fatter simpelthen ikke hvordan nogen kan vælge sweatshop manga frem for ægte kvalitet og originalitet i vores egen tradition. Det går over min forstand.
    Og især ærgrer det mig, at tegneren så ofte bliver underkendt i forhold til forfatteren. Hvem tror I der lægger mest blod, sved og tårer i de albums I læser? Det er ikke tekstforfatteren.

    Men som en eller anden smart romer engang har sagt: De gustibus non est disputandum (man kan ikke diskutere smag).

  • Okay her kommer beviset :)

    At det er historierne der sælger tegneserierne, her er beviset.

    MANGA sælger røven ud af bukserne på andre tegneserier,
    hvorfor?
    Tegningerne er ikke ret pæne, Hmm… Historierne Rocks!

    Marvel/DC sælger røven ud af de resterende,
    hvorfor?
    Historierne styrer.

    Begge sælger de langt overdevent i forhold til dine,
    endda med din egen beskrivelse: Indholdsløse historier med pæne tegninger.

    Ergo, tegneserier med go historie sælger,
    tegneserier uden go historie gør ikke.
    Uanset tegnestil.

    Bevis nok?

    Desuden er der ingen her der ikke giver dig ret i at manga,
    håndværks-mæssigt er langt under Franske/Belgiske tegneserier.
    Det blev allerede slået fast inden du kom ind,
    der blev også begrundet for hvorfor.

    Boger om klassisk tegning som lærer en at tegne tegneserier på Franske/Belgisk vis?
    Alle lær at tegne klassisk tegning, stortset alle Franske/Belgiske tegneserier
    bygger på klassisk tegning, så lær at tegne klassisk tegning kunne
    lige så godt hedde lær nærmest det samme som at tegne Franske/Belgiske tegneserier.
    Tag eks bogserien af Bourne Hogarth, der lærer man at tegne som ham,
    men hov! Han tegnede jo det tidligere Tarzan!
    (Tarzan = tegneserie)

    At du nærmest er ekspert fordi du har lavet 2 tegneserier i skole øje med!
    Der må jeg nok indrømme at jeg fik mig et lille muntert grin,
    dette blev så stærkt udvidet til et stort da jeg læste at DU havde valgt
    ikke at udgive dem?

    At du har “beskæftiget” dig med tegneserier i snart 30 år?
    Når børn på 6 der hverken kan stave eller læse,
    tegner kruseduller ud over hele køkken bordet,
    så kalder man det altså ikke at “beskæftige” sig med det.
    Beskæftige sig med noget, betyder at man arbejder med noget.
    Børn der tegner for sjov (eller i dit tilfælde, sikkert gravalvorligt),
    gør det altså ikke som et arbejde, de gør det netop for sjov.

    Du har ikke fået noget udgivet endnu, så du beskæftiger dig altså
    ikke med tegneserier, du hygger dig med at tegne, hvilket er fyldt legalt.
    Det gør jeg nemlig også.

    Som “ekspert” burde du da netop vide hvor svært det ville
    være at få udgivet 2 Grafiske Noveller som ukendt!
    Det er ikke noget man bare, selv lige vælger…

    Kan du ikke se forskel på de forskellige Marvel tegnere?

    Hvis du helt ærligt mener at de allesammen er ens,
    så finder jeg det dybt rystende at du kalder dig selv ekspert.
    Der er faktisk en overraskende stor forskel fra den ene tegner til den anden tegner
    når man med tænker at de skal tegne den samme figur, i samme univers, i samme canon.

    At du som “ekspert” kalder det manga tegnefilm,
    når alle, absolut alle (med meget få forbehold) ved at det hedder anime,
    se det finder jeg endnu mere rystende.

    At du ikke kan se den store forskel på de forskellige mangaer
    er jo netop noget vi har diskuteret ovenover, nemlig at det er fordi
    den stil blev udviklet sådan at en forfatter/tegner kunne aflevere 20 sider
    om ugen, netop fordi historien er i højsædet, netop fordi det er historien der sælger.

    At du så som “ekspert” går ind og kritiserer et felt du åbentbart
    intet kender til overhovedet, det finder jeg nu heller ikke
    ret “ekspert” agtigt.

    At du bliver ved med at sige vi ikke kan se forskel på
    en genarbejdet tegning og en der er tegnet til et månedligt blad,
    irriterer mig faktisk en smule, vi er alle sammen enige om at
    manga osv ikke er på højde med klassisk tegning,
    hvilket der efterhånden også er begrundet rigeligt for.

    At sige det hele er stil arter, Manga, Marvel, Franske/Belgiske.
    Det kan man da nemt?
    Hvis du mener at folk som Tim Sale, Alex Ross, Niel Adams,Andy Kubert, Mike Mignola, Frank Miller og alle de andre,
    tegner samme tegnestil.
    Så tegner Moebius,Herge, Franquin og dine andre helte, altså også samme tegnestil.

    At du ikke gider læse gode historier fordi tegningerne minder om hinanden
    svarer til at se the Great Train Robery også nægte at se
    andre film fremover fordi disse også indeholder levende mennesker,
    og vi har det jo som bekendt med at ligne hinanden!

    Men alt i alt, historierne sælger, tegningerne gør ikke,
    sådan har det og vil det altid forblive.
    Spørg nogle af de store navne indenfor branchen og de vil give det samme svar.

    Beviset, jae som sagt: Der hvor historierne er, er også der hvor der bliver handlet.

  • lol: Uha der var vist en der fik tisset på sin sukkermad hva? Gå tilbage og læs mit forrige indlæg og der har du altså svaret på det vrøvl du fyrer af igen igen.

    Vorherrebevares.

    En ting til: Jeg LEVER af at tegne! Dit fjols.

  • Så sandeligt ikke.

    Har skam ikke fået tisset på min sukkermad,
    er blot dybt forundret over din tanke gang?

    Du bliver eks ved med at påstå at det er
    tegningerne der er det vigtigste i en tegneserie,
    hvorfra man jo så må udlade at du tager fejl
    da netop selve salget af disse taler for sig selv.

    Personligt elsker jeg alle slags tegneserier,
    alt lige fra Mange til Marvel til Dc til Tintin.

    Det er ikke mig der er negativ her og sviner andres genre
    til som du gør det.

    Manga og Marvel er noglet lort lala kun min genre er go,
    det ærgrer mig helt ind i sjælen at i andre ikke kan fatte det!

    Det er jo så åbentbart forkert, for folk køber
    jo som oftest det de bedst kan lide, her er det så værende sig
    sådan at gode historier sælger bedre end dårlige historier,
    det kan en go tegning ikke lave om på.

    Det ville du helt ærligt også vide hvis du
    nu var åh så professionel!

    Det samme gælder de øvrige punkter i min
    tidligere post, som du så undlader at besvare ved
    at ty til grimheder og kalde andre for fjols, fjols.

  • Jeg prøver lige at indskyde et par bemærkninger herunder- og hvis jeg skal fortsætte i diskussionen ville det være dejligt med en nogenlunde sober tone – dvs. at man forholder sig til konkrete udsagn og ikke til det man læser mellem linierne. Internettet er ikke helt skabt til fortolkende diskussioner.

    “A) Masseproduktion i tegneseriebranchen er faktisk mere eller mindre domineret af Manga og Marvel.”

    Produktionsapparatet har selvfølgelig en indflydelse på udformningen af produktet, så det er sikker rigtigt nok at ,man må stille sig tilfreds med en væsentlig mindre kælet for billedside, og sikkert ofte også teknsk dårligere tegnere. Og det er som med pulp i 30’erne amerika, lægeromaner i 80’erne og manga i dag, det er ikke alt sammen der er lige godt, men det rammer også nogle behov. Personligt har jeg ikke læst en superhelte historie (en straight en i hvert fald) som jeg fandt spændende i de sidste femten år. Watchmen, Hellboy mv (som sprænger rammerne) er fede, men almindelige helte på overarbejde keder mig bravt. Så den fabriksfremstillede serie er helt sikkert ikke altid lige læseværdig (se bare på basserne, hvis man skal have noget nutidigt amerikansk pap).

    “B) Som jeg skrev før, så er jeg bestemt heller ikke enig i at en tegneserie er historie først og tegning second. ”

    Det er heller ikke det jeg skrev: Jeg mener at det der giver mening for mig er en syntese mellem tekst og billede, men jeg accepterer til gengæld at der kan være forskelle i smag her. TIl gengæld så er det mit indtryk, at de tegnere/fortællere der fokuserer mest på billedsiden går efter det mere symbolske og derfor ser stort på historien. På nogle punkter ligner det meget det film kan gøre, hvor man taler direkte til vores følelsescentre (affektivt har jeg lige lært det hedder på horrorsiden.dk), her smider man ofte kausaliteten ud og forsøger at ramme ind i noget oprindeligt og manipulere direkte med vores følelser. Hvorimod den mere “litterære” tilgang forsøger at fortælle en stringent fremadskridende historie (a la en roman). Så der kan simpelthen være forskelle i hvilke mål man har med sin fortælling: hvad er det man vil påvirke som fortæller og det skal man selvfølgelig respektere. Jeg synes personligt at symbolladede historier er spændende, men når det kausale fortælleforløb smides helt væk og man kun går efter noget symbolsk/drømemagtigt, så taber jeg hurtigt interessen og kan slet ikke læse 100 sider. Derfor har jeg brug for tekst eller andre midler til at fastholde historien – som er et meget vigtigt element for mig. Ellers ender man i performancekunst og det keder mig. Derudover mener jeg faktisk at det er sværere at fortælle en sammenhængende historie, som går ud over forfatterens/tegnerens indre symbolunivers og bliver almen og derfor er det en større “kunst” og føles mere væsentlig for mig at læse. Og jeg synes (for nu at generalisere) mange tegnere falder i grøften med kun at udstille deres symboler og ikke forsøger at bibringe en almengyldig sammenhæng/fortælling. Og jeg har været glad for de grafiske romaner jeg har læst der netop mikser tekst og tegning (senest Persepolis (yes jeg kommer for lidt ud)).

    “Og det ærgrer mig sgu dybt ind i sjælen, at de fleste mennesker ikke kan se forskel på elendigt masseproduceret lort og gennemarbejdede grafiske mesterværker. Jeg fatter simpelthen ikke hvordan nogen kan vælge sweatshop manga frem for ægte kvalitet og originalitet i vores egen tradition. Det går over min forstand.”

    Her tror jeg at du simpelthen misforstår folks forskellig grunde til at konsumere fortællinger. Det er de samme mekanisker der gør at jeg både kan læse Bill og Ben og Paul Auster uden at føle hverken ubehag eller skam. Det er forskellige dele af mig der bliver glad ved det. Men en diæt kun bestående af den ene part er nok for fattig. Og for mig virkede de første mangaer jeg læste faktisk både nyskabende og originale ifht de tegneserier jeg faldt over herhjemme.

    Et lille hip kunne da så være, at du garanteret ser dårlige tv-serier, når der nu findes kvalitet fra HBO (et skud i blinde).

    “Og især ærgrer det mig, at tegneren så ofte bliver underkendt i forhold til forfatteren. Hvem tror I der lægger mest blod, sved og tårer i de albums I læser? Det er ikke tekstforfatteren.”

    Øh, i nogle tilfælde er det vel? Det håber jeg da. Og hvis de ikke gør det, så håber jeg virkelig at de tager sig sammen.

  • Jeg skal lige bede de herrer lol og Fruelund (og alle andre) om at bevare en pæn og høflig tone, eller må jeg jo skride ind og censurere/redigere i indlægene – og det kan jo ikke passe, at det skulle være nødvendigt. Kronikspalten her er et klart og oplagt sted for diskussion, men vi bør godt kunne opføre os som voksne og civiliserede mennesker.

    Godt så – carry on.

  • Jeg er desværre sikker på at et af “vores” problemer er, at de fora, som serieland og seriejournalen m.v. mest benyttes af “folk i branchen”, samlere og hard core læsere (i min definition folk der læser masser af tegneserier, men ikke nødvendigvis skal have dem liggende derhjemme). Og vi udgør en ganske lille skare i den danske befolkning. Så hvad vi mener, siger og synes er (næsten) bedøvende ligegyldigt i det store hele, for det er ikke vores “stemmer” der tæller… de er de 60-80% mainstream købere der bestemmer hvad der sælger. Som nu det nye “Wordl of warcraft” blad… jeg kender en del unger (min nevø inkl.) som allerede har købt og læst bladet og er helt vilde. Bevares, jeg har selv købt og læst det, men det ryger bestemt ikke i samlingen (jeg samler på en del :) ). Men det var den slags blade jeg selv startede op med i sin tid: Fantomet, Tarzan, Sølvpil og Anders And og det førte mig sidenhen over sil Superman og diverse Marveludgivelser og sideløbende “fandt” jeg så Asterix, Lucky Luke, Tintin og mange andre på biblioteket og VUPTI en samler var skabt. SÅ selv om jeg IKKE bryder mig om Manga over en meget bred kam eller om andre blade / album i mainstream stil etc. så håber / tror jeg på at det fører i hvert fald nogle af læserne dybere ind i tegneseriernes verden (som mig selv), så selv disse “tarvelige” udgivelser har deres berettigelse og at masser af dem sælger, på trods af hvad vi “eksperter” mener, det er et faktum.

    Hmm, jeg tror det jeg ville sige gik lidt tabt og blev rodet rundt, men jeg håber I kan få hovede og hale på det. :)

  • Jeg har ikke læst det nye World of Warcraft, og har ikke nogen umiddelbar forestilling om at jeg kommer til det, da jeg aldrig har spillet spillet … men hvis “de unge” er vilde med det, er det jo en ovenud fantastisk nyhed! Hvis man via en salgsgemic som en tegneserieversion af et superkendt computerspil, kan få flere til at opdage og læse tegneserier, er det da for pokker den vej man skal gå, hvis man vil forsøge at kapre endnu en generation af serielæsere. Jeg er af den holdning at tegneserier ikke behøver være stor kunst – og så længe der er salg i skidtet, så syntes jeg bare der skal mere på markedet af samme skuffe. Når “de unge” så er blevet mætte af de billige produktioner, kan det jo være de bevæger sig over til de mere gennemarbejdede og dybere serier – og så køre møllen der ud af!

  • WoW bladet er jo et godt eksempel på den måde hvor man ihvertfald indenfor den fantastiske genre af tegneserien mere og mere begynder at konvergere med flere forskellige medier, tegneserier bliver til computerspil og film, og film/spil får deres egen tegneserie. Det er ikke alt sammen lige godt. Jeg læste for et stykke tid siden den serie der blev lavet over Hellgate London og var ikke over-entutiastisk ( som kan læses her), men jeg er nok heller ikke den rette til at bedømme om det rammer målgruppen, selv om jeg har et barnligt sind på mange områder så kan jeg ikke løbe fra alder og livserfaring :)

    Jeg tror at vi kommer til at se mere af den slags og jeg tror at det vil hjælpe på at få nogen nye ind som læsere, men det der vil hjælpe mest er hvis man ændrer tonen i hvordan man taler til de der lige er begyndt i genren. Hvis jeg havde været ung tegneserielæser som læste et WoW blad og måske lidt Batman fordi det er oppe i tiden … måske havde jeg set filmen og syntes at det var cool. Hvis man så efterfølgende forestiller sig at den unge læser kommer forbi og ser Serielands “mission statement” og en debat som den her, så lur mig om ikke vedkommende ville gå hovedrystende bort og tænke at seriøse tegneserier vist mest er noget som sure voksne bruger til at slå andre i hovedet med.

    Så nu vil jeg gå tilbage til min ghetto, tale entutiastisk om det jeg synes er godt og så se om der er nogen der gider at høre på mig :-)

  • Kent:

    Hvis man så efterfølgende forestiller sig at den unge læser kommer forbi og ser Serielands “mission statement” og en debat som den her, så lur mig om ikke vedkommende ville gå hovedrystende bort og tænke at seriøse tegneserier vist mest er noget som sure voksne bruger til at slå andre i hovedet med.

    Hvad mener du? Serieland henvender sig jo ikke til “unge” der læser WoW og Batman m.m. – men snare til dem der, har taget skridtet (frem eller tilbage) og søger noget mere og andet end evige slåskampe mellem utrolig stærke mænd i stramt tøj. Og lad mig lige indskyde, at jeg er opflasket med superhelte fra barnsben, og har en nostalgisk kærlighed til dem … jeg kan bare ikke tage dem seriøst mere. Som sagt henvender Serieland sig til det publikum der gerne vil have “tegneserier for voksne”.

  • Jeg hilser Serieland velkommen, og håber sitet vil udfylde det vacuum der opstod efter Rackhams exit. Selvom niveauet ofte sted til højder, hvor kun de færreste gad at være med, og forstod metasnakken, så var der mange indsigtsfulde sager og en saglighed der klædte.

    Jeg synes debatten her indledes fint, og håber på mange gode, informative og inspirerende bidrag.

    Priserne på tegneserier er hverken for høje eller lave. De er ganske rimelige. Men sandheden er jo nok den, at folk i højere grad har andet at anvende deres skillinger på. Det kunne være at vores udbud ikke er godt eller måske godt nok?

    Jeg har vanskeligt ved at se en udgivelse som From Hell (for nu at nappe en aktuel udgivelse) kunne sælges billigere. Men når vi alle skal spise sushi, drikke vin, gå i teatret, købe den sidste bog i bogklubben og selvfølgelig have Flammen og Citronen, så er der kun få kroner tilbage til striberne og stregerne. Vi disponerer anderledes fordi vi prioriterer anderledes.

  • Hej Berti – Jeg mener såmænd at 400 kr for From Hell er en absolut rimelig og fair pris! Det er en ordentlig moppedreng, som jeg ikke tror vil kunne sælges meget billigere. Så har de selvfølgelig luksusudgaven til tre gange så meget, men der er jo også til kenderne og samlerne, som bare skal have det ypperligste – og fred være med det.

  • 400kr…

    Personligt finder jeg det for dyrt i og med at man kan logge
    på internettet og købe den til 150kr ink fragt.

    Hvad der så skal gøres for at udgivelser som denne
    blive billigere, ja det ved jeg så ikke.

  • Jeg ved ikke hvordan den engelske version ser ud, men den danske er trykt på lækkert papir – og så er det hele jo oversat til let forståeligt danske, og som jeg kan forstå det på andres udtalelser, så er den engelsk svær at forstå, når de snakker med accenter og ordsprog m.m.
    Men selvfølgelig … hvis man bare vil have den, så kan man jo altid hoppe på nettet og finde den billiger.
    Men det skal selvfølgelig også være sagt at 400 kroner er mange penge … men man får altså også MEGET for pengene her.

  • Et album til omkring 150 kroner synes jeg ikke er dyrt. Jeg kan huske Himlen over I + II fra Faraos Cigarer, de stod begge i små 200 kroner, og det er bestemt rimeligt for album af denne kaliber. Lækkert tryk, hardback og informativt ekstramateriale foruden selve tegneserien.

    Jeg er en af dem der elsker at købe bøger, og selvfølgelig tegneserier. Jeg elsker det. De pryder reolerne herhjemme og signalerer min passion. Jeg har stor fornøjelse af at genlæse bøgerne, og det er lige gyldigt om det er GN’s, andeblade eller drengeaction.

    Er 200 kroner for meget? Nej, ubetinget nej. Sammenholdt med litteratur, aviser, biografbilletter, teaterture, byture, transport, fødevarer etc. så finder jeg prisen helt i orden.

    Nogen gange føler jeg faktisk at jeg får alt for meget for pengene.

  • Kim skrev i indlægget fra 8. oktober 2008 klokken 16:23 om de ting forlagene kunne gøre for at promovere serierne bedre.
    Jeg fandt just en norsk boghandler-side hvor man gør en af disse ting – eller lader brugerne gøre det, nemlg skrive anmeldelser af udgivelserne – (mener den danske side bogguide gør noget lignende).
    De der kender mig vil nok ikke undre sig over netop dette udvalg af links til siden:
    http://www.bokkilden.no/SamboWeb/produkt.do?produktId=2750614&rom=MP
    http://www.bokkilden.no/SamboWeb/produkt.do?produktId=1753290&rom=MP
    http://www.bokkilden.no/SamboWeb/produkt.do?produktId=1509671&rom=MP
    Men som sagt, se brugernes anmeldelser – det samme skulle Egmont, Carlsen med flere da åbne op for!

  • Jeg er næsten holdt op med at tænke på prisen, men husker meget vel hvordan jeg måtte stå og vælge det ene album – eller det andet! Når jeg siger at jeg ikke tænker over prisen længere, er det ud fra devisen om at ALT er steget og omkostningsniveauet nødvendiggør dette prisleje. Ingen gider vel at være filantrop hele tiden og selv en Polsk/Lettisk/Portugisisk/Kinesisk trykkeriarbejder skal betale mere for sine levnedsmidler, end tidligere. Dækningsbidraget for en udgivelse er ikke større, så det er simpelthen markedsmekanismer, som gør sig gældende.

    Ja, det er jeg enig i. Og for mange er det svært – selv med den høje pris – at få noget nævneværdigt tilbage for deres arbejde og risiko – tryk, distribution og forhandler-avance æder nærmest det hele.

    Vi lever i en tid, hvor folk har mulighed for at stjæle hvad de vil have af underholdning på nettet. Den nyeste “Super Duper Hero Man” film ser man på nettet, fordi man ikke gider gå i biffen og betale 200 for sådan en tur. Det samme med musik, spil og også tegneserier, omend i meget, meget mindre grad i tegneseriens tilfælde. Det er mennesker der ikke har ønsker om kvalitetsindbinding eller lækker papirkvalitet og gode trykfarver, og som er skideligeglade med at sidde med hæftetalbummet i hænderne. De er altid på farten og skal helst kunne have deres underholdning ved fingerspidserne hele tiden.

    Det publikum er det næsten umuligt at nå med noget nyt – de bruger næsten aldrig penge på underholdning, fordi de henter det de vil se oftere end de køber det, og når de så endelig bruger penge på underholdning så skal det s’gu være noget særligt såsom sommerens fedeste film eller det nye album fra ens favorit-orkester. Ikke en ny film man intet ved om, ikke en ny bog hvis forfatter man ikke kender, og slet ikke – helt nederst på ranglisten – en ny tegneserie, der først skal kæmpe udover at være ny og intet ry have og så at være en “barnlig” tegneserie.

    Vil man frem med noget nyt, så er man, efter min mening, nødt til at gå ad internettets vej og gøre det gratis. Vi er så vant til at tingene er gratis i dag. Ulovlige DL’s af film, musik, spil, og så er der gratis-aviserne og gratis-magasinerne i supermarkederne osv. Sågar gratis tegneserier fra Free Comics. Jeg ser ikke et nyt publikum gro ud af de samme distributionsmetoder som er brugt i 50 år herhjemme – kioskernes bladsalg er nærmest dødt fordi supermarkederne udkonkurrerer dem og supermarkedernes kiosker har et meget strengt forhold til hvilke blade de vil have stående på deres hylder – har du ikke et brand der er kendt som et salgbart produkt, så kan du ikke komme ind dér og så kan du lige så godt smide projektet fra dig, hvis du vil sælge hæfter eller albums, for uden supermarkedet bag dig er du på spanden.

    Boghandeler der kun bestiller ting hjem når kunderne vil have dem kan ikke understøtte en tegneserieudgivelse, for ej at sige et serieforlag, alene. Det er fint nok, hvis man sigter efter samlerpublikummet – her plejer man at kunne sælge ret godt til de ca 2000 samlere, der vil have kvalitet og morfar-hygge foran pejsen, men ikke det nye publikum som vi så gerne vil have fat i.

    Der er en mulighed via annoncefinansierede serier online, men nu er folk også begyndt at skælde ting ud, fordi der er reklamer i dem – we can’t fuckin’ win!

  • Hej HC, og tak for et godt indlæg der indfanger nogle af de ting tegneserierbranchen går og slås med. Vi kan ikke sælge tegneserier på samme måde som for 50 år siden … men hvad gør vi så? Det er jo ikke korrekt at bare fordi vi i større og større grad bliver digitale, at papirmediet ryger væk. Der er i dag flere uge/måneds magasiner end nogensinde før.

    Men hvad skal man gøre? Vi kan ikke få vores blade afsat til supermarkernes kiosker … så lad os dog kigge andre steder. Her er en lille observation, nogen måske kan spille med: Man kan købe DVD-film i Jem & Fix.

    Og hvad er muligheden for “direct sale” af tegneserier (albums, blade osv) fra en stor online portal? Man kan online leje videofilm som så bliver sendt hjem til én med posten.

    I min nye artikel om The Spirit, skriver jeg noget om at man i 40erne lavede et specielt tegneserie-indlæg, som blev distribueret i op til 20 forskellige aviser. Kan vi gøre det i Danmark?

    Tænk anderledes, mine herrer.

  • Her er en lille observation, nogen måske kan spille med: Man kan købe DVD-film i Jem & Fix.

    DVD Film bliver ikke anset for at være pjattet underholdning for pattebørn, afhængig af indholdet.
    Tegneserier gør, uafhængig af indholdet.

    Indkøbere er generelt snotdumme, det er min erfaring – en af de store discountkæders indkøber af børneprodukter vidste ikke engang hvem Superman er, engang jeg skulle sælge nogle bøger med forsk. actionhelte.

  • Jo jo, HC, men når jeg kommer med min “lille observation”, betyder det jo ikke at jeg mener at der skal stå tegneserier i Jem & Fix! Pointen er at man kan købe film i en butik der sælger alt muligt andet. Den tanker jeg prøver at sparke i gang, er:

    Skal tegneserier absolut sælges i boghandlere og kiosker?!?

  • Jamen det er jo dét jeg svarer på, ligeså generelt som du nævner Jem og Fix, er’et ikk’?

    Det kan da være ligegyldigt hvilken type butik vi taler om – tegneserien er stadig en tegneserie, neh? Og ikke så cool som dimser til din mobiltelefon, der lyser når den ringer, trading cards med playboy piger, DVD-film til en ti’er, etc … Det er tegneserier. Noget pattebørns-fis.

    Har netop købt det nye Star Wars blad, som Egmont spytter på gaden. Det markedsføres imod 5-10 årige. God gedigen familieunderholdning som Star Wars – næsten alle kan lide Star Wars, ikke? Men det her er stadig en tegneserie – og så er det noget pjat uanset om vi står og har mulighed for at købe det i bilXperten eller i møntvaskeriet. Men jeg kan godt lide at det markedsføres mere som et slags magasin, end et Anders And agtigt hæfte. Som (tror jeg) du selv sagde, så er der flere magasiner på markedet end nogensinde før, så måske comics skal forklædes lidt på den måde, for de SKAL jo helst forklædes i dag… “Grafisk Roman” bla bla..

    Taynikma er et skidegodt eksempel. Elsker det koncept med 50-50. Genialt påfund.

    Nå, bai bai.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>