Nu er det jo ikke specielt politisk og pædagogisk korrekt at bande, men tillad mig alligevel et par bløde indledende gloser: Sgu, helvede og for fanden! Ah, det lettede. Tilbage til tegneserier, det er trods alt det det hele handler om (i hvert fald lige nu og her). Hvorfor sælges der ikke så mange tegneserier (altså album) i dag, det herrens år 2008, som i de hedengangne midtfirser? Er det kvaliteten? Jeg vover den påstand at det er det ikke. Selvfølgelig bliver nogle serier udvandede og mister “overraskelsen” når de runder 30, 40 og sågar 50 album, men nye gode serier kommer til og nogle af de gamle formår stadig at overraske ved hjælp af nye tegnere og forfattere, men hvad er det så? Bibliotekerne har sænket deres indkøb drastisk og det er jo naturligt når den generelle efterspørgsel er faldende, så er den det også på bibliotekerne. I mine øjne er der en enkelt helt enorm grund og et enkelt åbent spørgsmål.
Grunden er at underholdningsindustrien i firserne var bøger, blade, album og til dels VHS, når vi taler om underholdning for øjnene, altså den slags underholdning man kan købe uden at skulle bruge uanede summer. I dag er underholdningsindustrien bl.a. mobiltelefoner, Playstation, Nintendo Wii + gameboy, X-box, PC-spil (både lokalt og on-line) og så de førnævnte (hvor DVD’en jo har afløst VHS’en) og sikkert en masse mere som jeg ikke lige kan komme i tanke om. I dag er det meste digitalt og det er svært at forklare den yngre generation hvorfor de skal sidde og fedte med et tegneseriealbum når de i stedet kan smadre en troldmand i World of Warcraft eller chatte med veninderne via SMS og Messenger m.fl.
Heldigvis holder Anders And & Co. stadig faklen nogenlunde højt, så vi ikke taber de helt små, men når de elektroniske medier kommer væltende ind fra højre i takt med teenagehormonerne, så forsvinder interessen for de kulørte blade (på nær dem der opgraderer til FHM eller Eurowoman m.fl.) og dermed mister albumudgivelserne en potentiel kunde. I takt med underholdningsmediernes opsvulmen er udbuddet og dermed udstillingsvinduet også forsvundet fra stort set alle boghandlere, hvor kun Tintin og andre landskendte serier stadig er at finde – igen ganske naturligt i forhold til udbud og efterspørgsel. Desværre skete dette skift ikke kun pga. den manglende efterspørgsel, for meget af det materiale der udkom sidst i firserne og i halvfemserne var meget ringe og derfor begyndte læserne / køberne at rynke på næsen og det blev en ond spiral der endte med at tegneserierne helt forsvandt fra boghandlernes hylder (det er den korte version). Da forlagene så blev mere kræsne, var boghandlerne ikke interesserede og nu står vi så uden et ordentligt udstillingsvindue.
Men hvad med det åbne spørgsmål? Jo, ser du. I firserne og halvfjerdserne var oplagene ti gange så store som i dag. Selv når vi fjerner bibliotekerne fra ligningen, så er der stadig en del mulige kunder derude som købte dengang, men ikke i dag. Blev de voksne / modne og så læser man ikke den slags pjat? Eller forsvandt lysten med det tynde program i firserne for aldrig at vende tilbage? Eller er der en helt tredje grund? Jeg tror svaret er lidt af det hele, men bare vi dog kunne få det forbandede udstillingsvindue tilbage.
Denne kronik er skrevet af Lars Rasmussen, ejer og redaktør af Donovan Comics.
Denne kronik kan evt diskuteres på FORUMMET!!!
Serieland invitere folk i og omkring tegneseriescenen til at skrive en kronik – et subjektivt, fabulerende og undrende indslag – gerne som oplæg til diskussion.
Serieland.dk er ikke ansvarlig for skribentens holdninger.