Home / Artikler / Ny Disney Store i København åbner 16. juni

Ny Disney Store i København åbner 16. juni

Tekst og billeder: Holm Kommunikation/Disney

Den første Disney Store i Norden åbner torsdag 16. juni kl. 11 midt på Strøget i København. Butikken er indrettet efter et helt nyt interaktivt butikskoncept, baseret på avanceret teknologi med elementer fra Disneys klassiske eventyr. Hver dag indledes med en speciel åbningsceremoni, hvor en heldig pige eller dreng får lov at dreje nøglen i den kæmpestore lås foran indgangen til butikken. Ceremonien symboliserer, at butikken åbnes for dagen, og at fantasien slippes løs. Disney inviterer alle til at deltage i den allerførste åbningsceremoni, hvor det heldige barn, der får lov at dreje nøglen, får hjælp af særlige Disney-gæster.